<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dansk statsborgerskab er ikke en rettighed

-det er et privilegium, man skal gøre sig fortjent til.

Verden er ikke fair, vi er ikke alle lige. Det burde stå klart, når vi kigger os rundt i verden, selvom man nu ikke behøver løfte blikket så højt for at se, at folk er forskellige, har forskellige evner, muligheder og rettigheder – også i Danmark.

Danmark er et helt særligt land – ikke perfekt, det skal jeg være den første til at indrømme, men helt særligt, når det kommer til velfærdsmodel og menneskerettigheder. Det bliver man bekræftet i igen og igen, når man ser og oplever, hvordan andre lande har indrettet sig.

At kunne få del i det danske velfærdssamfunds goder og rettigheder er et helt unikt privilegium. Det bør ikke gives med strøhånd men nøje tildeles de, der fortjener det.

Vi skal ikke alle være ens, der er mange måder at være dansk på, især fordi Danmark ikke længere er det homogene samfund, jeg voksede op i. Det kan man lovprise eller begræde. Udviklingen kan ikke skrues tilbage, hvis nogen skulle have lyst til det. Jeg holder af diversitet, af anderledestænkende mennesker, af udveksling – men det skal selvfølgelig være på et grundlag, hvor helt basale spilleregler for opførsel overholdes.

Det, vi kan kontrollere lovmæssigt er, hvilket samfund, vi gerne vil have i fremtiden, og i det regnskab spiller statsborgerskab en rolle. Et land er dets indbyggere.

Det interessante i den diskussion er ikke, hvilken race eller religion men hvilket sindelag, man har, når man gerne vil inviteres helt ind i fællesskabet og få del i og nyde den gave, det er at være dansk statsborger. For jo, vi har i Danmark både ret og pligt til at være os bevidste om, hvilken retning vi ønsker at præge landet til at udvikle sig i, og hvilket land, vi giver videre til vores børn og til deres børn.

Et givent land har naturligvis lov til at indrette sin proces i forhold til uddeling af statsborgerskaber, som det vil. Et statsborgerskab er ikke en menneskeret – det er et privilegium.

Jamen, hvad så med de, der får statsborgerskabet i vuggegave? - de har da ikke gjort sig fortjent til noget som helst! Som sagt, så er verden ikke retfærdig. Og for den gruppe, der må søge om statsborgerskab, enten fordi deres forældre ikke har gjort det for dem eller, fordi de er ankommet til landet fra et andet sted i verden, så er det da kun naturligt at vi i Danmark, inden vi uddeler et statsborgerskab, med alle de rettigheder, det involverer – især med alle de velfærdsgoder, som Danmark tilbyder sine borgere – tillader os at stille visse krav. Blot fordi man er født i et land eller søger om statsborgerskab, har man ikke krav på det. Det må man gøre sig fortjent til.

Jeg mener ikke, det er for meget forlangt, at de mennesker, der søger statsborgerskab i Danmark ikke tidligere har overtrådt loven i en sådan grad, at de har siddet i fængsel, at de bidrager til det danske samfund, og at de bakker op om de værdier, vi er så nogenlunde enige om – deriblandt ligestilling mellem kønnene og ikke mindst, at ingen religion står over loven.

Sandsynligheden for at mennesker, der lever efter og kan acceptere de værdier, de ved ansøgningen om dansk statsborgerskab burde stå inde for, øger sandsynligheden for, at de, som de eventuelt bliver familiesammenført med bliver samfundsbidragende individer, der holder sig på dydens smalle sti. I min optik er det et mindstekrav og forventninger, vi skal og bør afkræve de, der gerne vil have et dansk statsborgerskab.

Hvad skal Danmark og Europa ellers gøre? Slå dørene op på vid gab, læne os tilbage og se på, at de vestlige samfund med de værdier og menneskerettigheder, det har taget århundreder at opbygge eroderes? Når jeg ser på, hvilke grupper, der først søger ophold i Danmark og siden tildeles statsborgerskab, kan jeg godt blive bekymret for, om der er politisk vilje til at fremtidssikre vores samfundsmodel, normer og værdier.

Jeg er ikke imod en bestemt religion eller et bestemt folkefærd – men desværre taler statistikken sit tydelige sprog. Det skal vi kunne tale om – uden af blive kaldt racister eller få andre ubehagelige anklager skudt i skoene.

Hvis vi holder af den velfærds- og samfundsmodel, vi har i Danmark, hvor vi bryster os af vores værdier og en skattefinancieret velfærd, vil det alt andet lige være tåbeligt at handle imod bedre vidende og udstikke statsborgerskaber til folk, der ikke bakker op om danske værdier og måske endda aktivt bidrager til at føre landet baglæns, fordi deres egen kultur ligger så langt fra den danske. Ud over den pris, vi som samfund kommer til at betale i form af et pres på værdier, risikerer vi desuden, at danske statsborgere ikke længere kan se fornuften af at bidrage til samfundsmodellen via deres skat – og så er afviklingen af det land, vi kender og elsker i gang.

Et land kan ikke altid vælge sine borgere. For min skyld kunne jeg godt undvære kriminelle rockere, der har fået deres statsborgerskab ved fødslen. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Men vi kan nægte de, der i deres handlinger har vist, at de ikke accepterer det danske samfund og de danske værdier den gave og det privilegium det er, at modtage dansk statsborgerskab.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere