<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Forsøget på at omstyrte demokratiet i USA er ikke slut – hold øje med den 17. januar

USA har været udsat for kupforsøg, begået af terrorister og ansporet af USA's fascistiske præsident, Donald Trump.

Mens vi her i USA forsøger at komme os over og finde ud af, hvordan vi skal reagere på kupforsøget d. 6. januar, begået af terrorister, planlægger voldsparate våbengalninge et nyt angreb på demokratiet d. 17., 19. og 20. januar, hvor både militsgrupper og erklærede våbentilhængere har planlagt at møde bevæbnede op i Washington D.C. og ved andre officielle bygninger i USA. Flere steder i USA har der allerede været væbnede optøjer, bl.a. brød bevæbnede Trumptilhængere ind gennem porten ved Guvernørens bygning her i delstaten Washington i denne uge.

Det har ifølge bl.a. Professor i computerteknologi på University of Maryland Jen Golbeck længe stået klart, ikke kun i de mørke afkroge af internettet men også på Twitter, Facebook og Instagram at folk, der planlagde kupforsøget den 6. januar, også planlagde at storme Kongresbygningen. De talte i ugevis på internettet åbent om, hvor mange mennesker, de ville dræbe, og hvordan de ville udføre drabene.

Ved demonstrationerne den. 17., 19 og 20. januar planlægger deltagerne at medbringe våben. Ikke alle er parate til at bruge vold, men ifølge Jen Golbeck er der på de mørke sider af internettet proklamationer fra diverse individer, der hævder, de er parate til at ofre deres liv for ´sagen´.

Man kan håbe, at FBI denne gang er mere forberedt, end de var i onsdags, da terrorister i et mislykket kupforsøg med lethed stormede Kongresbygningen i kampen for deres fascistiske leder, Donald Trump.

Kup? Terrorisme? Fascisme? Skulle jeg nu ikke lige slappe af med retorikken? Lad mig forklare mit ordvalg.

Lige præcis brugen af disse ord giver mening, når vi skal analysere, hvad der skete i onsdags, og hvad der efter mit bedste skøn kommer til at finde sted igen de kommende 13 dage i et forsøg på at skabe uro og kaos og omstyrte det amerikanske demokrati, som vi kender det.

Ord har magt, ord har betydning. Jeg bruger dem ikke for at piske en stemning op, jeg bruger dem, fordi de lige præcis dækker, hvad vi så og ser udspille sig.

Terrorisme er et stort ord. Vi forbinder det med angrebet på tvillingetårnene i New York den 11. september 2001 og med islamister. Men terrorisme defineres som `ulovlig brug af vold og intimidering for at opnå et politisk mål.´ Det var præcis dét, vi så i onsdags, da militante Trumptilhængere forsøgte at stoppe den demokratiske optællings- og godkendelsesproces af USA’s næste demokratisk valgte præsident.

Et kupforsøg defineres som ´et angreb på staten´. Trump blev valgt demokratisk og indsat som USA’s 45. præsident 20. januar 2016. Trump forsøgte via populistisk propaganda at opildne sin pøbel til at sætte demokratiske processer ud af spil. Derefter marcherede hans tilhængere mod Kongresbygningen og stormede den. Vi har i mange andre lande set, hvordan demokratisk valgte ledere bruger demokratiet til at skubbe grænserne for demokratiet i en autoritær, udemokratisk retning, og nu ser vi det også i USA.

Målet var at intimidere politikerne til at opgive optællingsprocessen, som er en ren formalitet, men en vigtig del af den demokratiske proces. Heldigvis lykkedes det ikke. Politikerne insisterede på at gennemføre den demokratiske proces og godkende Joe Biden som USA’s næste præsident. Dermed tog de amerikanernes stemmer alvorligt.

Når jeg bruger så stærke ord, er der utvivlsomt folk, der vil beskylde mig for at være ekstrem og unuanceret. Der er tidspunkter, hvor man er nødt til at kalde ting, det de er. Især for danskere, kan det føles ubehageligt. Danskerne er et roligt folkefærd, vi kan lide konsensus, vi bruger ikke store ord. Men det er der nogle gange brug for, også selvom det kan være upopulært.

Det sidste ord, jeg vil bruge i denne forbindelse, er fascisme. Ja, alle kendetegnene er der: Trump som kultfigur, affejning af demokratiet, symbolerne, hattene, uniformerne, flagene, glorificeringen af at kæmpe, konspirationsteorier designet til at skabe en anden virkelighed, end den, vi andre lever i, og slutteligt Trumps evige loyalitetstests. Det kunne have kostet Pence livet, da terroristerne løb rundt i Kongresbygningen og rasende råbte `Hvor er Pence?` kort tid efter, at Trump tweetede, at Pence havde godkendt optællingen af stemmer i Alabama, Arkansas og nu var i gang med at høre indvendinger imod godkendelsen af Arizonas valgmandater.

Jeg nægter at nedtone det angreb, der foregik på Kongresbygningen i onsdags. Bygningen har en enorm symbolsk betydning i USA. Den går i daglig tale under navnet ´folkets bygning,´ amerikanerne har stærke følelser, der knytter sig til den bygning, der i amerikanernes øjne om noget er symbolet på demokrati. Da de så flaget for konføderationen vejrer i deres bygning, folkets bygning, var det for mange dråben, noget inden i dem gik i stykker.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket, hvis mænd med automatvåben var valset ind i Repræsentanternes Hus og Senatet og var begyndt at plaffe politikere ned. Det er yderst sjældent, at alle politikerne er samlet, sådan som de var det i onsdags. Det kunne have endt grueligt galt. Det gør det måske næste gang.

Der må handles nu. Hellere i dag end i morgen. Trump må afsættes ved brug af paragraf 25. stk. 4 (25th Amendment section 4), han er utilregnelig og har bevist sig uegnet til at bestride embedet som USA’s præsident. Det er dødsensfarligt at have en rasende mand som ham siddende med den magt, han har.

Og til de, der siger, at der kun er tale om 11 dage mere, at mere end 70. millioner har stemt på ham, og at det at afsætte ham vil gøre ham til martyr, siger jeg: Trump har igen og igen bevist, at man skal tage hans ord alvorligt. Man skal ikke feje hans retorik af banen, verfe det af som varm luft. Det han siger, mener han. Jo større frihed han og hans kumpaner får, jo mere bliver de opildnede, tager et skridt videre og går endnu længere i deres udemokratiske fremfærd.

Trump skal desuden stilles for endnu en rigsretssag, så han aldrig igen kan bestride et offentligt embede, hvis han kendes skyldig.

Ud over et demokrati i krise, står vi i USA med en økonomisk krise, vi ikke har set siden 1930´erne. Mange amerikanere ved ikke, hvordan de skal sætte mad på bordet til deres børn og betale næste måneds husleje. Og nåh, ja, så står vi også midt i en pandemi, der er fuldstændigt ude af kontrol. 4000 amerikanere dør hver dag af Covid-19, hver dag testes næsten 300.000 amerikanere positive for den sygdom, Trump har nægtet at forholde sig til og handle på.

Trump har været en katastrofe for USA. Han efterlader sig et land i identitetskrise, en økonomi i ruiner og en befolkning, der hver dag mister samme antal borgere til Corona, der døde 9/11.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere