<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Konspirationsteorier skal mødes med fakta og ikke med hovedrysten

USA er konspirationsteoriernes højborg. Jeg håber ikke, Danmark er på samme vanvidskurs.

Forleden så jeg et indslag om en dansk kvinde, der ikke havde tænkt sig at modtage en vaccine mod Covid-19, når den blev tilgængelig. Kvinden stod foran Christiansborg med en megafon og rablede forskellige usammenhængende, udokumenterede vildfarelser af sig, sprogbruget inspireret af amerikanske konspirationsteorier. Til min undren var en del danskere mødt op for at støtte hende. Min første reaktion var at ryste på hovedet, hun havde tydeligvis brug for hjælp af professionel karakter.

Men så kom jeg til at tænke på, hvordan folk som hende her i USA blev mødt, da de i begyndelsen af Coronakrisen samledes i smådemonstrationer uden maske og med budskabet om, at Covid-19 slet ikke fandtes, men på en eller anden måde var autoriteternes måde at kontrollere befolkningen på.

Dengang rystede vi også på hovedet. Det gør vi ikke længere. Nu har gruppen vokset sig så stor, at den er blevet magtfuld, især på de sociale medier. Gruppen mener stadig, at Coronapandemien ikke findes, og at man ikke skal lade sig vaccinere. Den slags er farligt, for det kan i sidste ende påvirke folkesundheden og koste menneskeliv.

Amerikanske læger, epidemiologer og eksperter trygler Trump og hans administration om at tage politikken ud af Covid-kommunikationen og lade responsen på pandemien være ledet af eksperterne og deres viden og råd. Det er faldet for døve øren, der er mange flere hjernevaskede støtter og loyale Trumpister, der tilhører gruppen, der ikke tror på videnskab til, at det giver politisk mening for Trump at lytte til sagkundskaben. Vi kender alle resultatet af at totalt uvidende men rygklappende rådgivere hvisker den store leder i øret.

Det vigtigste våben mod Covid-19 og for en succesfuld introduktion og modtagelse af vacciner er kommunikation.

Da poliovaccinen i sin tid blev introduceret for den amerikanske befolkning, blev den primært en succes pga. en vellykket, gentaget og ærlig kommunikation til befolkningen. Elvis Presley fik vaccinen for rullende kameraer, og det var groft sagt nok til at overbevise befolkningen om, at de skulle acceptere vaccinen.

Sådan er situationen ikke i dag. Den ene politiker efter den anden, fra den Republikanske Vicepræsident Mike Pence til Joe Biden, lader sig, foran et korps af rapporterende journalister og tændte kameraer, stikke i armen i forsøget på at overbevise den amerikanske befolkning om, at vaccinen er sikker.

Når kommunikationen ikke er koordineret, evidensbaseret og konsistent, skaber det mistro i befolkningen. Jeg er naturligvis opmærksom på, at der var ting, vi ikke vidste i begyndelsen af pandemien og derfor ikke kunne kommunikere, som vi ved i dag. Men når en kommunikation til befolkningen fra officiel side bliver decideret løgnagtig og bevidst misvisende, så er der grund til kritik.

Her i USA er amerikanerne blevet udsat for en politiseret kommunikation, der har skabt grobund for konspirationsteorier, mistillid og mistro til eksperter. Alt sammen forværret af en præsident, der for egen politisk vindings skyld bevidst har misledt den amerikanske befolkning og brugt pandemien til yderligere at splitte befolkningen.

Selvom ikke alle tiltag fra Mette Frederiksen har været lige kønne at se på, så har hun fra starten benyttet sig af Danmarks ledende eksperter på området, når det kom til at navigere i en krise, der udviklede sig fra uge til uge. Hun har igen og igen, flankeret af sine ministre, ledende sundhedseksperter og repræsentation for ordensmagten, sendt et konsistent signal om, at Danmark står samlet, og at håndteringen af Coronakrisen bygger på eksperternes vejledninger.

Vi har her i USA ikke haft en samlet respons, håndteringen har været overladt til delstaterne. Det har betydet, at de forskellige delstater har forholdt sig forskelligt til pandemien. Nogle stater indførte tidligt restriktioner, andre gjorde ikke. Ledende politikere i visse delstater har formidlet usande informationer til deres befolkninger. Det skaber forvirring i en befolkning, præcis det modsatte af, hvad eksperter ønsker og ser som en nødvendighed for at være den mest effektive håndtering af en pandemi.

Hvis politikerne lagde deres politiske motivationer til side og lod forskere, eksperter, læger og sundhedspersonale være de stemmer, der lå til grund for en national indsats af Covid-19, ville det lægge en dæmper på spredningen af virus, som har sat USA i den rædselsfulde situation, den befinder sig i, bl.a. pga. en katastrofal mangelfuld håndtering.

Det er egentlig ganske simpelt: bær maske, hold afstand, vask hænder, undgå større forsamlinger. Nu da vi har en vaccine, burde præmissen for at få pandemien under kontrol være til stede, også selvom det kommer til at tage et års tid.

Jeg ser sprækker i det politiske samarbejde i Danmark, og tallene viser en dalende tillid til de ledende politikere. Selvfølgelig skal vi udvise kritisk sans. Men vi skal også stole på, at de politikere, flertallet af Danmarks befolkning har valgt, har Danmarks trivsel som deres ypperste mål. Tiden er ikke inde til at lege politiske julelege, det er situationen alt for alvorlig til.

Derfor skal der lægges låg på uvidende men ofte veltalende tågehorn. De skal af eksperter tilbagevises så snart de sætter ord på deres splittende, vanvidsløgne. Jeg håber, Danmark vil forholde sig nogenlunde samlet. Erfaringen fra at bo i USA har lært mig, at et splittet land ikke tjener nogen, slet ikke de, der ender med at betale den højeste pris.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere