<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Så fik vi svaret på USA's moralske kompas efter fire år med Trump

Præsidentvalget blev ikke en klar afvisning af det USA, Trump har stået for de sidste 4 år.

Det er dagen derpå. I går nat gik jeg i seng desillusioneret. Både min mand og jeg modtog telefonopkald fra Danmark med samme vantro som for 4 år siden med det efterfølgende spørgsmål: ”Kommer I så hjem nu?”

USA har været splittet i mange år. Men de sidste 4 år her i USA har været fyldt med politiske skandaler, et dalende barometer for, hvad man kan sige til sine politiske modstandere, en foragt, et had og en opdeling af familier, naboer og lokalsamfund.

Jeg var overbevist om, at amerikanerne med deres stemmesedler ville vise hinanden og verden, at ”we are better than this.” Sådan gik det ikke. Millioner og atter millioner stemte igen på Trump til trods for, eller måske fordi, at de nu ved, hvad han står for.

Hvad er årsagen til, at så mange har stemt på Trump? Har Trumpkampagnen haft held med at skyde frygt i folk? Frygt for hinanden, frygt for forandring, frygt for det ukendte, der uvægerligt er en del af livet?

Eller tror folk virkelig, at Biden og Harris er socialister? Hvordan det kan være socialistisk at gå ind for at hæve skatten for de, der tjener mere end 400,000 dollars, altså på den gode side af 2,5 mio danske kroner om året, forstår jeg ikke. Ja, der er et stort spektrum inden for Demokraterne, men at kalde Biden socialist og marxist, sådan som Trump har gjort, har intet hold i virkeligheden.

Hvordan kan så mange stemme på en person, der ikke respekterer demokratiet og ikke vil have, at alle borgeres stemmer skal tælles med? Det er jo fuldstændigt vanvittigt at gå ud og erklære sig som vinder, inden alle stemmer er talt op. Det gør man i autoritære stater, da ikke i USA. Indtil nu.

Selvom det måske var kedelig læsning for nogle, så var det en del af strategien, da Trumpadministrationen i sommer ændrede i postgangen. De havde forudset de mange brevstemmer, og de vidste, hvilken demografi, der stemmer via brev og hvilken på valgstedet.

På trods af, hvor desillusioneret, jeg føler mig over, hvor mange, der har stemt for 4 år mere med Trump, så er der lige så mange, ja faktisk flere millioner flere, der har brugt den eneste mulighed, de har for at sige fra ved at afgive deres stemme.

Trumps foragt for demokratiet er beskæmmende og hans tavse medløberes rygklapperi er gruopvækkende. For ikke at tale om de borgere, der åbenbart ikke føler sig berørt over Trumps konstante angreb på alt, han ikke kan identificere sig med.

Jeg håber, at når brevstemmerne er talt op, og vi kender resultatet i de sidste vigtige stater, så vinder Biden. Men når Trump, symbolet på lederen af den frie verden, på forhånd opildner til skepsis vedrørende den demokratiske proces, og så mange åbenbart er enige med ham – så er det svært at se, hvordan USA skal komme ud af den demokratiske krise, landet står i.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten