<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jo mere divers den danske befolkning bliver, jo mindre taler vi sammen

Med spørgsmål og udveksling skal demokratier bestå

Da jeg var teenager, kastede jeg mig ud i så mange diskussioner med min familie, som jeg overhovedet kunne komme til. Min mor kiggede ofte olmt på mig, mens hun sagde: ”Ikke alt er en diskussion, alt skal ikke debatteres!” ”Sådan siger man, når man ikke har argumenter nok”, tænkte jeg og fortsatte mine spørgsmål og argumenter.

Min mor var og er stadig et af Jehovas Vidner, og det var jeg jo så åbenbart som hjemmeboende teenager også. Der var bare lige det problem, at jo ældre jeg blev, jo flere kritiske spørgsmål begyndte jeg at stille.

”Hvorfor må man ikke få en abort, hvis man er blevet gravid efter en voldtægt?” ”Hvorfor er det manden, der er familiens overhoved, hvis det er hustruen, der er den klogeste?” ”Hvorfor må man ikke have sex før ægteskabet?” ”Hvorfor er den eneste tilladte årsag til skilsmisse, at den ene part er utro?” ”Hvorfor må man ikke elske den, man elsker, hvis man deler samme køn?” – joh, til min mors store fortvivlelse havde jeg mange spørgsmål.

Min mor gav op, ringede til menighedens ældste som kom og prøvede at banke nogle skriftsteder ind i hovedet på mig.

I skolen blev jeg kaldt Spørge Jørgen. Jeg var enormt nysgerrig og videbegærlig, det er jeg stadig.

Udveksling af holdninger beriger

Jeg bor i USA, lidt uden for Seattle i delstaten Washington. Heldigvis for mig, så er langt de fleste amerikanere åbne og imødekommende og deler gerne deres tanker om det meste.

At bo i USA er et paradis for en videbegærlig sjæl. Her bor mennesker fra vidt forskellige kulturelle, religiøse og etniske baggrunde. Der er mange årsager til, at folk synes, tror og mener, som de gør – og dem elsker jeg at høre om.

I dag havde jeg en samtale med en mand om at være den eneste Trumptilhænger til et babyshower i Seattle, hvor resten af gæsterne var Bidentilhængere.

Jeg spørger og spørger. Når jeg møder Trumptilhængere, så spørger jeg dem, hvad det er, der appellerer til dem ved ham. Når jeg møder afroamerikanere, så spørger jeg, hvordan de oplever systemet i forhold til race og lige muligheder. Når jeg møder folk, der tilhører LGBTQ, så taler vi om fordomme og om accept.

Vi udveksler gerne synspunkter – bare ikke, når det handler om religion

Men når det kommer til at tale om religion, så stiller sagen sig anderledes. De eneste, der gider tale med mig om dét emne, er de Mormoner og Jehovas Vidner, der af og til banker på min dør.

Jehovas Vidner taler meget gerne om deres religion – på deres præmisser. De har indøvede svar på det meste. Jeg ved det, for jeg har selv som stort barn øvet mig med de voksne, inden jeg bankede på folks døre.

Men hvis man begynder at stille spørgsmål til Jehovas Vidner, som de ikke har øvet sig på, så vakler grunden under fødderne på dem. Måske er det derfor, de opererer i par?

I Danmark har man altid set ned på Jehovas Vidner, når de kom i deres jakkesæt med deres Vagttårnet og Vågn Op! Nogle har haft ondt af de stakkels børn, der bliver slæbt med rundt lørdag formiddag og har budt dem ind på en kop kaffe. Andre har ment, at hvis man blot talte fornuft til dem, så ville de måske ændre nogle af deres arkaiske holdninger.

Diversitet lukker for samtalen, det er ikke godt for demokratiet

I skolen lærte vi, at hvis man har en holdning, så skal man kunne argumentere for den – med ord eller pen og papir. Ikke i form af buksevand eller en blodtud i frikvarteret. Ingen skulle være bange for at sige deres mening – eller for, om der ville blive afregnet kontant efter skoletid, hvis de sagde noget, klassens bølle ikke kunne lide.

At tale sammen og lytte til hinanden og at forholde sig kritisk er en af de afgørende piller under demokratiet, det socialiseres ind i vores poder fra første skoledag. Det er gennem spørgsmål, vi lærer hinanden at kende – og måske prikker til sæder og skikke, der trænger til et eftertjek.

Hvis man ikke kan svare på spørgsmål men må ty til skriftsteder eller uddele en blodtud, så er ens holdninger ikke stærke nok. Spørgsmål kan være svære, de kan være stærke og magtfulde - de kan få selv den hårdeste nød til at knække, når han ikke kan svare for sig. Derfor lærte vi unge i Jehovas Vidner ikke at stille for mange spørgsmål, det eroderer det hierarkiske, mandsdominerede og skriftstedsbaserede system.

Demokratiet er i fare, når angst stopper for spørgsmål

For det er jo bl.a. dét, et sekulariseret vestligt demokrati kan. Stille spørgsmål, forholde sig kritisk, indgå i dialog uden at tage hensyn til Gud, Konge og Fædreland. Eller sådan har det i hvert fald tidligere været.

I takt med at Danmarks befolkningssammensætning er blevet mere divers, så burde vi kunne have flere berigende, interessante, udvekslende samtaler.

Men det forekommer mig, at jo mere forskellig befolkningsgruppen i Danmark, ja i Europa, bliver, jo færre udvekslende samtaler har vi med dem, der ikke synes, tror og mener det samme som os – af skræk for at blive udsat for det der er værre end buksevand og en blodtud.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
03.12.20, 19:47
Det er nemlig sådan, at de fine værdier, som de vestlige lande prædiker, desværre ikke omfatter alle. Det bør være tydeligt for enhver at se, at nogle lande og dermed også befolkninger er legitime mål for vestlige aggressioner. Læs mere
Af Annika Smith
03.12.20, 16:20
At stille bind og tamponer frit til rådighed på offentlige toiletter kan derfor også kun gå for langsomt Læs mere
Af Harun Demirtas
03.12.20, 14:13
Der er altid en økonomisk krise, når vi forhandler overenskomster. Nu må det være nok. Læs mere
Af Søren Gade
03.12.20, 13:00
En konference om Europas fremtid risikerer at blive et skalkeskjul for de kræfter i Europa, som ønsker større centralisering og mere magt til EU.  Læs mere
Af Gitte Seeberg
03.12.20, 10:44
I denne vanskelige tid har vi ikke brug for at grave grøfterne dybere, end de allerede er. Læs mere
Af Isabella Arendt
03.12.20, 10:05
Det kan vække undren, at regeringen tredobler generationsskifteskatten, når vores naboer i Norge og Sverige med stor succes har afskaffet den, og derved understøtter mange af de virksomheder, der er livsblodet for et bredt og mangfoldigt erhvervsliv. Læs mere
Af Henrik Højlund
02.12.20, 20:20
En af Hongkongs markante demokratiforkæmpere, Ted Hui, er i Danmark for tiden. Men den danske regering vil ikke mødes med ham. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
01.12.20, 17:42
Viden om Enhedslistens egentlige ønske om politik er svært fraværende i den offentlige debat. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
01.12.20, 15:23
Lukashenko skal ikke have lov til at skøjte rundt imens demonstranter tæves og fængsles Læs mere