<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Trump lavede en fodfejl, da han ville stoppe hjælpepakke og i stedet stemme Højesteretsdommer igennem

Trump forudser valgnederlag og en juridisk proces, der ender i Højesteret

Er der noget, Trump har respekt for, så er det aktiekurser. Når en journalist fremhæver USA's dårlige økonomi, affærdiger Trump ham eller hende med en henvisning han til, at aktiemarkedet er skyhøjt. Når han kan komme til det, fremhæve Trump, at aktiemarkedet på trods af recession og dårlige arbejdsløshedstal, fortsat klarer sig fremragende.

Men i går kom han med en udmelding, han må have vidst ville påvirke aktiemarkedet. Under normale omstændigheder ville det være ulig Trump bevidst at sende aktiemarkedet på en nedadgående rutsjetur. Selvom han ventede med sin udmelding, som i vanlig stil kom på Twitter, til en time inden aktiemarkederne lukkede, havde det voldsomme negative konsekvenser for aktiekurserne.

Trump afbryder forhandlinger om hjælpepakke for derefter at fortryde

Trump beordrede i går sin administration og de republikanske Kongresmedlemmer, der indtil da havde siddet i forhandlinger med lederen af Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi spidsen, til med øjeblikkelig virkning at stoppe forhandlingerne om en ny Corona-hjælpepakke til amerikanerne.

Reaktionen fra de rapporterende journalister blev mødt med vantro. Journalisterne karakteriserede Trumps handling som politisk selvmord. Hvorfor ville Trump dog stoppe hjælpen til millioner af amerikanere mindre end 30 dage før valget? Nancy Pelosi gik så vidt som til at sige, at der måske var noget galt med den medicinering, præsidenten modtog som følge af sin Covid-19behandling. Hendes reaktion skal ses i relation til Trumps tweetbeskyldninger om at Nancy Pelosi ikke forhandlede med rent mel i posen.

Trump lytter ikke til eksperter, han stoler på sin intuition. Det blev i går endnu engang bevist, da han valgte at overhøre verdens vel nok mest magtfulde økonomiske embedsmand, chefen for Centralbanken, Jerome Powell. Powell har ansvaret for at få den amerikanske og dermed også store dele af verdens økonomi igennem en økonomisk krise, vi ikke har set i over 100 år. Han opfordrede på det kraftigste Kongressen til at gennemføre den Corona-hjælpepakke, de forhandlede om. Han fremhævede, at en for lille hjælpepakke ville ”medføre en svag økonomisk genopretning og unødvendig økonomiske vanskeligheder for familier og virksomheder.”

Trump er ligeglad med de borgere, han er valgt til at tage sig af. Han ligger ikke søvnløs over de mange amerikanere, der er blevet arbejdsløse, har måttet lukke deres virksomheder eller hvis børns skoler er lukkede pga. Covid-19. Det viste han tydeligt med sin udmelding i går, da han brat bad sin administration, og de republikanske politikere, stoppe alle forhandlinger, der havde at gøre med den nødvendige hjælpepakke.

Men han er ikke ligeglad med aktiemarkedet. Derfor ændrede han kurs, efter han så resultatet af sin udmelding, ikke af kærlighed og omsorg til sin befolkning men af frygt for et aktiemarked i frit fald.

Det var en stor, politisk fodfejl. For Trump viste igen sit sande jeg, hvor empati er en by i Rusland og aktiekurser er Gud. Det var udelukkende pga. tvingende omstændigheder i form af det kraftige fald på aktiemarkedet, at han få timer efter sin første nu-lukker-vi-for-forhandlinger-om-hjælpepakke atter via Twitter meldte ud, at han ville underskrive visse elementer i stimulusaftalen, så flyselskaber, mindre virksomheder og visse individer kan få økonomisk hjælp til at komme igennem de kommende måneder uden at skulle fyre medarbejdere, dreje nøglen om eller gå fra hus og hjem.

Og Trump blottede sig også på en anden flanke. Han viste sin hånd, da han bad sin administration og de republikanske politikere fokusere alle kræfter på indsættelsen af Trumps nominerede Højesteretsdommer Amy Coney Barrett.

Intet offer er for lille, når det handler om magtens tinde

Trump fremhæver ofte, at han er amerikanernes leder, og han har som deres præsident i yderste konsekvens ansvaret for borgerne i USA. Problemet er, at han behandler dem, ligesom han behandler familiemedlemmer, nære medarbejdere, loyale politiske støtter – nemlig ved at bruge dem i det omfang, det kan gavne ham og hans vej til magten i en skræmmende brug-og-smid-væk indstilling til liv.

Hvis befolkningens liv og helbred er i fare, er han villig til at ofre dem på magtens alter, hvis det betyder, at han kan fastholde verdens højeste og vigtigste embede.

Men hvad har Trumps magtfuldkommenhed og hans sætten sig selv over sine borgere med indsættelsen af den konservative Amy Coney Barrett?

Stemmeundertrykkelse hjælper Trump i svingstaterne

Valgprognoserne taler deres tydelige sprog. Trump kan godt se, hvilken vej, pilen vender for hans muligheder for at blive siddende som USAs 45. præsident. De er ringe, meget ringe. Derfor er strategien at bruge domstolene til at sikre, at han kan blive i det hvide hus.

Trump har fra sit tidligere præpræsidentliv årtiers erfaring med at føre retssager og at bruge domstolene til at forhale processer, der enten vandt ham tid, drænede modstanderen for økonomiske midler til at kunne fortsætte en retssag, eller på anden vis gav ham mulighed for at komme ud af den juridiske klemme, han var havnet i. Der er ingen grund til at tro, at han ikke vil gøre det samme efter præsidentvalget.

Inden valget den 3. november har han sikret sig, at det især i svingstaterne er svært at bruge sin grundlovssikrede ret til at stemme. Politisk valgte republikanere i disse delstater har indført valgundertrykkende love, der gør det vanskeligt at afgive sin stemme. Men det er ikke kun i svingstaterne, at republikanerne forsøger at lægge hindringer i vejen for at borgerne kan afgive deres stemmer.

Højesteret kommer til at afgøre, hvem der bliver USAs næste præsident

Hvis valget bliver tæt, er det efter mit bedste skøn Trumps plan at han, i de delstater, hvor stemmetallene er tætteste, vil føre retssager, hvor målet er at sætte spørgsmålstegn ved valgresultatet. Mindst én af disse sager vil ende i Højesteret, som skal afgøre, hvem der skal indsættes som USA's næste præsident den 21. januar. Ja, samme Højesteret, som med valget af Amy Coney Barrett vil have 6 konservative stemmer og 3 progressive. Hvis afgørelsen ender i Højesteret, hvem tror du så, de kommer frem til skal være USAs næste præsident?

Hvis dette resultat skal undgås, er amerikanerne nødt til at afgive stemmer, der taler et meget tydeligt sprog og stemme i et større omfang, end vi tidligere har set, så valgresultatet ikke kommer til at afhænge af én svingstats resultater.

Er det nu ikke lige hårdt nok og vel firkantet, måske endda konspiratorisk? Hvis man lader historikken i form af Trumps handlinger være en indikation på, hvad vi kan forvente, ser jeg ikke noget, der tyder på, at jeg tager fejl.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere