*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Frisind er andet end frisind blandt ligesindede

Tak for denne gang. Det har været en fornøjelse at diskutere med jer.

Engang for snart 25 år siden, da Jyllands-Posten kortvarigt havde Jørgen Schleimann som chefredaktør, indførte han et ærke-liberalt motto for avisen:

”Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede.”

Et smukt slogan, som efter min mening fortsat er indbegrebet af netop denne avis – for Jyllands-Posten er et forum, der i den grad er åben over for de fleste. Her er, som Grundtvig i sin tid formulerede det, i den grad frihed for Loke såvel som for Thor.

Man er ikke særligt frisindet eller særligt tolerant, hvis man kun er det blandt dem, man nogenlunde er enig med. Frisind, denne kernedanske værdi, handler om, at man skal være åben og respektere andres meninger, selv når man ikke er enig med dem.

Debat er, som man siger, livets salt. Det skærper alt. Er man i et ekkokammer af ligesindede, så bliver ens argumenter svage, for alt er indforstået. Når man udfordres, især på det man har vænnet sig til at synes er selvindlysende, må man tage sige sammen for at forklare sig.

Der kan endda ske det vidunderlige, at man, netop som man troede, at man havde fastlagt en holdning, pludselig bliver overbevist om, at modparten har mere ret. Den slags åbenbaringer kan være svære i øjeblikket, men livgivende i længden. Man bliver simpelthen klog af at lytte.

Pluralisme – at der er plads til mere end en sandhed – er selvindlysende også demokratiets grundprincip. Empati – at man kan sætte sig ind i en andens situation og udvise forståelse for den – er en anden særlig værdi. Tilsammen giver det mere frihed.

Men – og det er et afgørende men – frisind, tolerance og pluralisme er ikke ensbetydende med, at vi skal acceptere alle værdier som lige gode. Det handler om, at vi skal give plads til andre end dem, vi er enige med, men også at vi kan have en skarp debat om modsætninger.

Frisind eksisterer kun, hvis vi er åbne over for at blive konfronteret med holdninger, som vi ikke er enige med – ja, i sin ekstreme grad at vi er villig til at blive udsat for udtryk, der faktisk krænker os. Men det betyder også, at vi efterfølgende kan bruge det frie ord til at sige imod.

Ytringsfrihed var engang noget, vi tog for givet her i landet. Jeg kan dårligt huske, at vi for alvor diskuterede det, før Jyllands-Posten i 2005 offentlige de 12 Muhammed-tegninger, men den voldsomme reaktion på dem understregede værdien af det frie ord.

Det var i virkeligheden naturligt, at det var netop denne avis, der bragte de tegninger. En avis, der altid har haft en fanden-i-voldsk og, ja, ofte politisk ukorrekt, tilgang til samfundet, tester selvfølgelig ytringsfriheden, når den mener, at det er nødvendigt. Modigt og svært.

Man kan – og det har vi sandt for dyden gjort i mange år – blive ved med at diskutere, om det var en god eller en dårlig ide. Man kan derimod ikke diskutere, om tegningerne udfordrede os. Det viste sig, at ytringsfrihedens grænser faktisk var til debat. Nogle ønsker den indskrænket.

I et land, som i den grad var vant til frisind – det var for pokker os, der først frigav pornoen, tillod aborten, gav homoseksuelle ret til vielser, og meget, meget mere – var det et chok, at nogle reagerede så stærkt mod satiretegninger. Det udfordrede vores tolerance, vores frisind.

Vi må aldrig tage kampen for det frie ord for givet. Lige nu udfordres det frie ord i Europa. I Ungarn og Polen, begge EU-medlemmer, indskrænkes ytringsfriheden formelt. I Tyrkiet, et stort NATO-land, undertrykker autoritære kræfter i den grad det frie ord.

Det er derfor, jeg holder så meget af den frie debat, vi har her i landet. Det er derfor, at jeg har nydt at skrive i Jyllands-Posten de forløbne år – side om side med folk som Mikael Jalving og Katrine Winkel Holm. De mener noget helt andet end mig, men vi respekterer hinandens ret til at ytre os.

Det er kernen i demokratiet: At vi lytter til hinanden. Tak fordi I lyttede til mig – også de af jer, som er uenige med mig. Og tak fordi I sagde mig imod, når I har haft lyst. Det har været en fornøjelse. 

David Trads stopper med denne blog som skribent på Jyllands-Posten.

 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de sidste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem Regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere
Af Gitte Seeberg
08.12.17, 12:55
Er det fordi, nogle mænd har følt sig personligt truffet, eller er det fordi, de har en særlig masochistisk trang til at forsvare noget, som ikke kan forsvares? Læs mere
Af Christel Schaldemose
08.12.17, 11:38
Dieselgate har haft store menneskelige omkostninger. Nu er der endelig EU-enighed om skrappere regler, der skal være med til at undgå en ny skandale. Læs mere
Af Louis Jacobsen
07.12.17, 17:41
Kim Simonsen påstår i deadline 6.12.17, at salget af Alka blev diskuteret på åbne hovedbestyrelsesmøder i fagbevægelsen. Det er ikke altid godt at tage uenigheder offentligt. Men den påstand der blev luftet på landsdækkende TV er, ja, noget af en påstand. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her