Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Først gik jeg til politiet. Så tænkte jeg mig om

Hvordan i alverden er det gået til, at jeg er bragt i en situation, hvor jeg bringer det værste op i folk?

Jeg lader mig normalt ikke påvirke af de – desværre – mange trusler, som jeg modtager, men i weekenden blev det alligevel for meget:

”Du bliver den første, der skal renses ud,” var der en, der skrev på min åbne facebook-side.

Manden, som skrev udsagnet, er, kunne jeg se på hans profil, en sjællandsk blikkenslager. Jeg spurgte ham, hvordan han ville rense mig ud?

”Ligesom tyskertøserne får du, hvad der skal til.”

Dem, han taler om, var nogle af de mest forhadte under Anden Verdenskrig: Piger og kvinder, som typisk indgik i forhold til tyske soldater. Efter krigen blev de hånet, klædt nøgne, fik deres hår klippet af, blev udstillet som nazismens kollaboratører. Mange fik tæsk.

Jeg spurgte manden, om han truede mig?

”Du må tage det, som du har lyst til, men den dag, der bliver borgerkrig, er jeg sikker på, at dit navn vil huskes,” svarede han.

Måske er det al den vold, som vælter ind over os i disse uger – terroren i Orlando, Nice, München – som pludselig gjorde truslen nærværende? Måske er det fordi jeg lige havde læst en hjerteskærende artikel på fem-årsdagen for Utøya-terroren i Oslo?

I hvert fald ramte den sjællandske blikkenslagers trussel mig så meget, at jeg besluttede at gå til politiet for at anmelde ham for truslen. På stationen slog betjenten manden op i registret. Han havde et par bøder for trafikovertrædelser. Ellers ikke ’kendt af politiet’, som man siger.

Betjenten ringede ham op, mens jeg var der. Blikkenslageren faldt sammen som en lille dreng hos skoleinspektøren. Undskyldte. Sagde, han ikke mente det. Lovede aldrig at gøre det igen

Opløftet gik jeg derfra. Den truende mand, som havde skrevet til mig, var nu faldet helt sammen. Tydeligt skræmt over at blive kontaktet af en myndighed. Måske også flov over at blive konfronteret med, at den person, han truede, faktisk var et rigtigt menneske.

Jeg var glad for, at jeg for en gang skyld havde taget affære – men jeg begyndte også at tænke over min egen rolle:

Hvordan i alverden er det gået til, at jeg pludselig er bragt i en situation, hvor jeg bringer det værste op i folk?

Jeg ser mig selv som et empatisk, tolerant, rummeligt og, ja, et kærligt menneske. Den kamp for mellemfolkelig forståelse, jeg står for – som debattør, foredragsholder, bestyrelsesmedlem – er, mener jeg, en god sag at kæmpe for.

Men:

Er der noget, jeg siger eller gør, som giver folk anledning til at blive så vrede?

Modstræbende må jeg nok anerkende, at, nej, jeg lever ikke altid op til den ’gode tone’, som jeg kræver af andre. For ofte stempler jeg selv dem, som jeg er mest politisk uenige med, med adjektiver, som er på et for lavt niveau. ’Dumme’, ’ubegavede’, og, ja, det, som er værre.

Min hustru har ofte sagt det til mig – men der var Michelle Obama, som bragte mig til erkendelsen, da hun talte på Demokraternes Konvent om, hvordan Barack og hun opdrager deres døtre. Der ramte hun en værdi, som vi alle bør dele – ikke mindst over for dem, vi er mest uenige med:

”Når nogen er ondskabsfuld eller opfører sig som en bølle, så skal I ikke gå ned på deres niveau. Nej, vores motto er: Når de andre sænker niveauet, så hæver vi det.”

Det er jo sådan, det er. Sådan det bør være. Selv hvis man synes, at dem, er mest uenige med, er gået langt ned i niveau, så skal man aldrig selv forfalde til samme taktik.

Den lære vil jeg gøre mit bedste til at følge, så jeg holder op med at tale og skrive på en måde, som tænder dem, der er mindst enige med mig, af. Jeg vil bestræbe mig på at hæve niveauet – ikke mindst mit eget. Så kan det også være, at jeg slipper for at gå til politiet igen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.