Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lad nu ikke hadet tage over

Jeg kan næsten lugte svovlen, når jeg lytter til det had, som islamafoberne udspyr. Jeg synes, det er uhyggeligt, hvor konfronterende, uforsonlig og ofte rent ud sagt racistisk den vestlige debat er.

Jeg faldt over en uhyggelig video fra Nice. Ikke den grufulde fra terroren, som havde ramt både kristne og muslimer, men en video fra afslutningen af et minuts stilhed for ofrene på strandpromenaden:

En ung muslimsk kvinde, som deltog, bliver verbalt overfaldet af rasende hvide franskmænd:

”Du skulle rejse tilbage til, hvor du kommer fra!” skriger en mand.

”Jeg er født i Frankrig,” svarer kvinden.

”Du er en skændsel for Frankrig!”

”Du kan selv være en skændsel. Jeg er født her. Hvor skal jeg tage hen?”

”Forsvind ad Helvede til.”

”I er en flok racister,” slutter den nu stærkt oprevne muslimske kvinde.

Det er en tragedie at se på – for det er præcist den slags scener, som terroristerne ønsker: Frygt, had, splittelse, raseri, opdelinger af ’dem’ og ’os’, kaos, uro, knyttede næver, vilde øjne.

Folk, som for kort tid siden gik side om side, købte ind hos hinanden, lod deres børn lege sammen, skubbes nu pludseligt og hurtigt væk fra hinanden. Mennesker, som givet aldrig har været ondskabsfulde, kræver nu, at folk – alene på grund af deres tro – skal smides ud.

Det er virkeligheden lige nu. I Frankrig, i Tyskland, i Amerika, i Storbritannien, i Danmark, ja, overalt i Vesten. Inden vi ved af det, kan denne vrede været udnyttet af über-populisterne, så hadsprederne Donald Trump og Marine Le Pen er præsidenter i Washington og Paris.

Jeg kan næsten lugte svovlen, når jeg lytter til det had, som islamafoberne udspyr. Jeg synes, det er uhyggeligt, hvor konfronterende, uforsonlig og ofte rent ud sagt racistisk den vestlige debat er. Det civilisationernes sammenstød, som Huntington frygtede i 1992, er tæt på.

Sjældent bliver jeg rystet over den politiske debat, men det blev jeg, da jeg så de skidtspande, som blev hældt ud over justitsminister Søren Pind, da han efter Nice tillod sig at sige, at vi ikke er i krig med islam, men med en dødskult. Ekstremister i hobetal skældte ham huden fuld.

Det klima, som vi befinder os i netop nu, er sygt. Så anspændt, at vi risikerer, at situationen går fra slem til værre. Frankrig og Belgien har i månedsvis levet i undtagelsestilstand. Overgreb mod jøder, muslimer og kristne – betinget i deres religion – er dagens uorden.

Pessimismen trænger sig på. Som en bekymret kvinde spurgte mig forleden, da jeg holdt foredrag: ”Er det samfund, vi kender, ved at gå op i limningerne?” Damen, som var født lige efter Anden Verdenskrig, havde en klump i halsen, for hun kunne næsten ikke holde det ud.

Jeg tænkte på en bog, jeg læste i foråret – ’1924 – The Year That Made Hitler’ – som handler om, hvordan Adolf Hitler transformerede sig fra at være en ubetydelig provinspolitiker til leder af den nazistiske massebevægelse. Et skræmmende indblik i akut radikalisering.

Hitler lukrerede på had – især, men ikke kun, til jøder. Han udnyttede det anarki, som Tyskland var kastet ud i efter Første Verdenskrig. Heldigvis, når man læser tilbage, var situationen langt værre dengang. Kaosset større. Grobunden for fascismen perfekt.

Der er vi ikke i dag. Men: Vi er tættere på end vi har været på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Trump, Le Pen, Nigel Farage, Viktor Orban og deres slags bruger frygt og had som brændstof for deres succes. Terroristerne hjælper dem.

Der er ingen nemme løsninger. Hadet, som islamister står for, og som højreekstremister prædiker, forværrer. Der er kun en løsning – at skabe et håb for enden af tunnelen for de unge mænd og kvinder, som i dag savner en positiv udvej. Inklusion frem for eksklusion.

Lad nu ikke hadet tage over – for vi ved jo godt, at scener som dem i Nice, hvor indtil for et øjeblik siden fredelige kristne og muslimer lige pludselig afskyr hinanden, intet godt bringer med sig. Vi har brug for tillid, for dialog, for kærlighed. Aldrig had. Lad os lære af historien.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Jens Kindberg
05.12.19, 22:40
Det kan ændres med et politisk holdningsskift. Læs mere
Af Signe Munk
05.12.19, 14:30
Det kniber fortsat med at tage ansvar for den globale opvarmning. Den rammer ikke de største syndere hårdest – tværtimod. Og på COP 25 skal de rigeste lande igen holdes op på løfter om at spytte i bøssen. Læs mere
Af Harun Demirtas
05.12.19, 14:13
Jeg væmmes over de politikere, der sætter sig imod, at vi hjælper afviste udlændinge - bare fordi de er dem, de er. Og selv om mange frivillige er villige til at hjælpe. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.19, 11:24
Vi har ikke brug for flere hovsaløsninger, som ikke indeholder andet end en ommøblering af dækstolene på Titanic. Læs mere
Af Rune Lund
04.12.19, 09:59
Hvor er det skønt, at vi er sluppet af med den borgerlige regering! Læs mere
Af Isabella Arendt
04.12.19, 08:22
1 pædagog mere for hvert 185. barn. Det er en ommer, SF. Det er en ommer, kære regering. At ville være børnenes statsminister er en titel, man skal fortjene – i børnehøjde – ikke et slogan, man kan lyve om i valgkampen. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
03.12.19, 20:38
Denne finanslov gør velfærden dyrere under påskud af at hjælpe borgerne. Men allerede til næste års finanslov - og de mange, der kommer efter - vil vi opleve, at velfærden stadig er utilfredsstillende trods de øgede antal milliarder. Kuren mod den evige fordyrelse af den offentlige sektor er mere frit valg, mindre bøvl og bureaukrati, mere tillid og meget mere konkurrence. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
03.12.19, 20:12
At sige andet end at det er en udskiftning af befolkningen, når næsten to-tredjedele af indbyggerne i svenske Botkyrka har udenlandsk baggrund er konspiratorisk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.19, 19:52
Hvorfor ødelægge planen, når den hvide mand allerede har opdelt verden imellem sig? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
03.12.19, 15:47
Dansk politi oplever allerede konsekvenserne - og det bliver kun værre Læs mere