Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Krig i Europa i 500 år. Fred i EU i 65 år!

I et fællesskab som EU giver vi selvfølgelig – lille Danmark eller store Storbritannien – afkald på lidt suverænitet. Til gengæld undgår vi, at vores unge dør på kontinentets slagmarker.

LONDON: Det var Jacques Delors, den magtfulde franske formand for EF-kommissionen fra 1985 til 1995, som engang sagde, at man ikke kan blive forelsket i Det Indre Marked. Han havde næsten ret – men lige præcist kun næsten.

Jeg er i hvert fald vild med EU – ja, vild med den konstruktion, som har ændret vores kontinent. Fællesskabet, solidariteten, den frie bevægelse, de åbne markeder, de grundlæggende rettigheder, spredningen af demokratiet, fremgang, velstand, fred.

Sommetider glemmer man, hvor fantastisk EU er – og på den slags dage har man brug for at komme helt op i helikopteren for virkelighed at forstå, hvad der er på spil. Det gjorde jeg i denne uge:

Inde på National Portrait Gallery her i London ledte jeg efter billedet af fredsforhandlingerne i 1604 mellem England og Spanien, datidens europæiske stormagter. Billedet er til restaurering, men en venlig kustode fandt et print. Et smukt maleri af ni alvorstunge mænd i Somerset House, som markerer afslutningen på 19 års krig – og dybt tankevækkende, fordi det er så tidstypisk:

I mindst 500 år blev Europa trukket gennem den ene krig efter den anden. Krig blev kortvarigt afløst af fred. Så brød en ny krig ud. Om religion, om ideologi, om territorium, om magt. Kulminationen kom med de verdenskrige, som kostede millioner livet. Der skulle et Holocaust til, før det stoppede.

For umiddelbart efter nazismen var nedkæmpet, holdt krigene op. Robert Schuman, fransk udenrigsminister, udtænkte i 1950 de tanker, som lige siden har samlet os i fred og velstand. En simpel tank: Lande, der bindes sammen af handel og samkvem, går ikke i krig med hinanden.

Det virkede – for den Kul- og Stålunion, som blev oprettet i 1952, udviklede sig til et demokratisk mirakel. Frankrig og Vesttyskland, som havde været fjender under Anden Verdenskrig, udgjorde kernen. Bølger af udvidelser har siden samlet os. Diktaturer er blevet til demokratier.

I dag har vi ikke brug for fredsforhandlinger i Europa: Vi har nemlig fred – og det har vi haft i snart 70 år. Det er enestående.

Årsagen er, at alle Europas lande, store og små, mødes hele tiden i EU. I et selvsagt besværligt fællesskab, hvor nordeuropæiske, sydeuropæiske og østeuropæiske kulturer mødes, går det fremad. Jo, polakkerne og ungarerne er svære lige nu, men de er heldigvis indenfor. Ikke ude.

Europa er sammen med Nordamerika klodens rigeste og frieste kontinent. Rigere dele af fællesskabet har løftet fattige egne op. Præcist som man gør i Danmark, hvor man udligner rigdommen mellem egnsdele, gør man det samme i hele EU. Vi løfter hinanden.

Det er fred og velstand – mere end noget andet - som er på spil, når briterne i disse timer stemmer. Siger de farvel, går udviklingen den forkerte vej. Vi får selvsagt ikke krig i morgen, men vi skifter kurs. Tilbage til en tid, hvor nationalisme herskede. Det vil være en ulykke.

I et fællesskab som EU giver vi selvfølgelig – hvad enten vi er lille Danmark eller store Storbritannien – afkald på lidt suverænitet. Til gengæld undgår vi, at vores unge dør på kontinentets slagmarker. En lille pris for en enorm gevinst.

Jeg håber, at briterne, når de stemmer i dag, husker de kloge ord, som Edmund Burke, deres store filosof fra 1700-tallet, sagde:

”Samfundet er baseret på en kontrakt mellem de, som er i live; de, som er døde; og dem, som endnu ikke er født.”

Den fred, vi har i dag, er skabt af tidligere generationers kampe. Den kan vi ikke være bekendt at sætte over styr for vores børn og børnebørn.

Let’s stay together.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.01.18, 12:15
København skal ikke leve af statslige arbejdspladser Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her