Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Top 10: Mine danske helte i 2015

Alle mine danske helte er mennesker, der personligt har gjort en enestående indsats for at hjælpe folk i nød.

I et år, hvor flygtningekrisen fuldstændigt dominerede, er mine danske helte alle kendetegnet ved, at de har gjort en enestående indsats for at hjælpe folk i nød, for at lære os at forstå hinanden, og så har de hver især inspireret mig. Her er min liste: 

#10: Renna Rose Agger Jørgensen:

”Middelhavet flyder med blod, og dem, der kan hjælpe sidder i EU og diskuterer, hvordan de kan undgå det. Det er ikke bare skammeligt. Det er umenneskeligt. For ikke selv at blive umenneskelig følte vi, at vi var nødt til at gøre noget menneskeligt. Det var derfor, vi tog til Lesbos – for at hjælpe nogle af de mere end 3.000 mennesker, der hver dag satser deres liv og deres børns liv på en gummibåd med et eneste ønske: At få et sikkert liv og en fremtid i Europa. Vores rolle var at byde de her mennesker velkommen – for vi var det første, de mødte, når deres gummibåd ramte Europa. Det var os, der fik den lille dreng til at grine efter flere dage uden et smil, fordi vi pustede sæbebobler i hovedet på hans mor.”

Tale ved demonstrationen #WelcomeToDenmark, 12-9-15

Renna Rose Agger Jørgensen, studerende ved Syddansk Universitet, er et forbilledligt eksempel på, hvor meget vi kan, hvis vi vil. Sammen med seks venner tog hun til Lesbos – med masser af nødhjælp og hjertevarme – for at gøre en forskel. Hendes dagbog i Information var et vidnesbyrd om, hvor meget et enkelt eller nogle få menneskers rent faktisk kan hjælpe med. Renna er simpelthen et stærkt forbillede..

#9: Carsten Jensen:

”Der ligger et druknet barn i vandkanten på en græsk ø. Enhver mor eller far kender den ængstelse, der altid lurer ved synet af deres egne børn, selv i de lykkeligste øjeblikke: Der kan ske dem noget. Nu er der sket et barn det mest forfærdelige af alt, og i dette øjeblik, da vores blik falder på det, bliver den druknede lille dreng vores alle sammens barn. Et barn er et universelt håb, og håbet er holdt op med at trække vejret. Så glemmer vi ham.”

Debatindlæg i Politiken, 26-12-15

Carsten Jensen, forfatteren, er en af få, som modigt og intellektuelt skarpt spidder vores hykleri – eksempelvis over for flygtninge. Han minder os ubarmhjertigt om vores eget ansvar for terror og flygtningestrømme. I hans nye bog ’Den første sten’ går han tæt, tæt på Danmarks indsats i Afghanistan. Jeg vedbliver at være imponeret og inspireret af Carstens sylespidse analytiske kraft.

#8: Michael Graversen:

”Wasis historie er ikke kun historie om Wasi, men også en masse andre børns historie. De uledsagede flygtningebørn tilbringer deres identitetsskabende år i Danmark og får hurtigt venner og kærester. Men ikke alle får ophold.” 

Interview med dr.dk, 5-11-15

Michael Graversen, filminstruktør, gav os i ’Drømmen om Danmark’ et deprimerende indblik i, hvor koldt vi behandler uledsagede flygtningebørn. Han følger Wasi, en afghansk dreng, der kommer hertil som 15-årig og som får afslag på ophold tre år efter. Herefter går han under jorden i Italien. En uafrystelig frontberetning om vores umenneskelige opførsel over for børn på flugt. Michaels projekt er enestående. 

#7: Nagieb Khaja:

”Jeg ved godt, hvad jeg havde gjort, hvis jeg havde været i deres sted. Jeg var flygtet. Til et sikkert sted, hvor familien kunne leve under menneskelige forhold. På det seneste har vi set borgerne træde til dér, hvor politikerne har svigtet. Borgerne viser vejen, dér hvor politikerne har tabt mælet. Borgere som tager initiativ og viser, at det faktisk er os, der leder dette land og ikke politikerne”

Tale ved demonstrationen Refugees Welcome, 12-9-15

Nagieb Khaja, journalist, har bedrevet en forbilledlig indsats for at få os til at forstå, hvorfor folk flygter. I ti år har han rejst i Afghanistan, i fire år i Syrien – og herfra har han modigt og hjerteskærende dækket, hvordan krig rammer civile. Ja, for ham er det ikke bare abstrakte ’civile’, men helt konkrete børn og voksne med iturevne kroppe eller sjæle, som han viser os. Nagiebs indsats er fantastisk. 

#6: Anne Lise Marstrand Jørgensen:

”Jeg tror på, at verden kan blive bedre. Eller jeg håber det. Det er mit eneste værn mod desillusion. I Venligboerne taler nogle af os om, at vi i det mindste kan hjælpe én ad gangen. Det er fortvivlende, men det er det eneste, vi kan gøre, samtidig med at vi forsøger at lægge pres på politikere og vende værdidebatten. Og man er nødt til at tro på, at jo flere der slutter sig sammen, jo større er håbet…Hvis jeg ikke gik aktivt ind i det her, ville jeg have svært ved at holde mig selv ud.”

Interview i Information, 17-10-15

Anne Lise Marstrand Jørgensen, den kendte forfatter, er en af de stærkeste kræfter i Venligboerne, en unik forsamling af borgere, som træder til med ægte næstekærlighed over for de flygtninge, som kommer. De rækker vitterligt hånden ud til venskab og konkret hjælp. I et år, hvor så mange viste flygtningene ryggen, er Anne Lise et ikon for, at vi alle hver især kan hjælpe, når vi vil. Skønt.

#5: Özlem Cekic: 

”Hvorfor blev du brobygger, spurgte Sonia, da jeg var inviteret til dialogkaffe i et bofællesskab i går aftes. Nok fordi jeg selv mødte brobyggere som fotografen Jacob Holdt og overrabineren Bent Melchior på min vej. De inspirerede mig til at række hånden ud til de mennesker, som jeg umiddelbart ikke troede, jeg havde noget til fælles med. Husk jeg kommer også hjem til dig, for at snakke om, hvordan vi i fællesskab kan forebygge had og bygge bro til vores medborgere.”

Facebook-update, 21-1-15

Özlem Cekic, mangeårigt folketingsmedlem, røg desværre ud af Folketinget, da SF blev halveret, men hendes enestående ’brobygger-projekt’ har hun heldigvis fortsat. Hun er et levende bevis på, at dialog og samtale – selv med dem, der umiddelbart vil dig det ondt – er vejen frem, hvis vi vil leve i harmoni med hinanden. Özlems tro på det gode i hvert menneske er en dejlig inspiration.

#4: Khaterah Parwani:

”De sidste par uger, har jeg været på gaderne og jeg har aldrig set en smukkere opblomstring. Du oplever pensionisten fra udkantsdanmark stå side om side med den unge praktikant i København og hjælpe til. De står klar med deres hænder. Det tager bogstaveligt talt et splitøjeblik at få fat i en mobiltelefon, simkort, mad, tøj og endda husly, fordi fællesskabet er stærkt hernede på gaden. Hver gang jeg krydser en nyankommen, så fortæller jeg dem om gadens fælleskab. Jeg viser dem det, for de skal møde Danmark på gaderne og ikke derinde i Borgen. Det er herude Danmarks ånd er.”

Tale ved Folkevandringen, 6-9-15

Khaterah Parwani, jurist med afghansk baggrund og næstforkvinde for Exitcirklen, der hjælper kvinder, som er ramt af psykisk eller fysisk vold, har været en skøn berigelse af vores offentlige debat det forløbne år. Altid med en inspirerende kommentar og løsning på de udfordringer, som vores multikulturelle virkelighed giver os. Et skønt menneske, som er et ægte forbillede.

#3: Anders Ladekarl:

”Medmenneskeligheden har virkelig fået en renæssance i Danmark, og jeg tror, det kan være et paradigmeskifte i den måde, vores samfund fungerer på. Af alle de ekstraordinære ting, der er sket for mig og Røde Kors i år, må det trods alt være det mest ekstraordinære af det hele.” 

Interview i Information 19-12-15

Anders Ladekarl, generalsekretæren for Dansk Røde Kors, er en utrættelig beskytter af de svageste – hvad enten de er her i landet eller ude i den store verden. Anders’ indsats er fænomenal – for den venlighed, den empati, som han udstråler over folk i nød, smitter af på hele den vigtige indsats, som hans frivillige og ansatte står for. Han er en ægte helt for mig. Ham ville jeg gerne være. 

#2: Sergeot Uzan:

”Jeg har været drevet af hævn og har tænkt på drab. Heldigvis har min søn inspireret mig til at gå den anden vej, så jeg hævner mig med godhed.”

Interview i Euroman, 15-7-15

Sergeot Uzan mistede sin søn, den 37-årig Dan Uzan, da terroren ramte København i februar. Dan var frivillig vagt foran synagogen. Han blev skudt, da han beskyttede de børn og voksne, som fejrede bar mitzvah. En helt i sig selv. Faderen inspirerede os alle, da han fastholdt, at ’ondskab kan alene overvindes ved godhed mellem mennesker’ – for ’godhed kræve mod.’ Et enestående budskab.

#1: Haifaa Awad:

”Hold da op, hvor I kører i stor stil derhjemme om, hvor hårdere og strammere kurs, vi skal føre mod verdens udsatte flygtninge. Det er simpelthen lige til at blive syg i hjertet af. Jeg stod i går i skadestuen sammen med en kollega, da en far smider sin otte-årige søn på en briks. Den lille dreng har skudhuller i maven og i brystkassen, og vi kan se, at han er blødt ned. Vi kan ikke redde ham, men fordi faren står der, så forsøger vi gøre, hvad vi kan. Vi forsøger at genoplive og åbne nogle drop og give blod og forsøger at give ham luft, men vi ved jo godt, at det ikke hjælper. Efter ti minutter holder vi op og fortæller faren, at vi desværre ikke kan gøre mere for hans søn, og at hans søn er afgået ved døden. Det blik, som faren har i øjnene, kunne jeg godt tænke mig, at politikerne fik indprentet på deres nethinde, når de snakker om flygtninge, når de snakker om at lukke grænserne…”

Youtube-video fra Syrien, 17-6-15

Haifaa Awad, den kvindelige danske læge, som tog til et felthospital i Syrien for som frivillig at hjælpe med at operere under den hæslige borgerkrig, er simpelthen et fantastisk menneske. Sikken et mod, en indsats, en idealist, en helt. Hun har ikke bare snakket. Hun har handlet. Haifaa minder os dagligt om, at det er rigtige mennesker, der flygter. Folk som dig og mig. Hun er årets helt for mig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
18.02.19, 12:03
Forfatterne kan da ikke selv tro på, at problemerne kan løses. Læs mere
Af Josephine Fock
18.02.19, 08:01
De konstante lovændringer på udlændingeområdet har enorme konsekvenser for mennesker med flygtningebaggrund. Samtidig efterlader stramningerne frivillige i meget vanskelige dilemmaer i forhold til flygtninges sundhed, familiesammenføring og integration Læs mere
Af Nauja Lynge
17.02.19, 17:40
Klogt; for det er nemlig blevet på bekostning af børn og unge, at uddannelse, sundhed og socialområdet nedprioriteres til fordel for kommissioner. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.02.19, 13:33
Statsrevisorerne bør honoreres efter fremmøde. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.02.19, 06:35
Her søger jeg mørke og stilhed for bedre at kunne håndtere lyset, larmen og løgnen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
16.02.19, 10:03
Social dumping er en kæmpe udfordring i EU, derfor skal den også løses i EU. Der er gode tiltag på vej, men i Socialdemokratiet har vi flere svar på, hvordan vi bekæmper social dumping. Læs mere
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her