Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg har en drøm

Det er magtesløshed, når politikere kun taler om problemer i det multikulturelle samfund. Kom nu med løsninger. Giv håb.

Da en ung Bill Clinton i sin tid tabte magten efter bare en periode som guvernør i Arkansas, analyserede han nøje, hvorfor vælgerne havde vendt ham ryggen, mens han overvejede et comeback. Han fandt to svar:

For det første havde han foreslået en generel skattestigning uden at fortælle, hvad provenuet skulle bruges til. Den fejl begik han aldrig igen. For det andet opdagede han, at vælgerne var trætte af, at han holdt taler, hvor han fremlagde et problem uden at anvise en løsning.

De savnede, at han - som politisk leder - gav dem et håb om, at selv svære ting kunne løses. Lige siden har han aldrig italesat et problem uden at foreslå en løsning. Den popularitet, som Clinton har den dag i dag, er baseret på, at han giver os håb om en bedre verden - også når det ser sværest ud.

Jeg tænker på eks-præsidenten, når jeg læser den endeløse strøm af negative, opgivende indlæg, som politikere og andre holder om, hvilke ulykker indvandringen fra muslimer angiveligt tilfører os – kriminalitet, offentlige udgifter, ghettoer, alt det der.

Der er, synes jeg, totalt fravær af håb blandt vores danske politikere, når det handler om at finde en vej frem i vores multikulturelle samfund. Der er frygt, stramninger, grænsebomme, frikadelle-tvang, trusler, indelukkethed, og, ja…en hjælpeløshed, en håbløshed.

Jeg savner en politiker, som med statsmandens pondus holder op med altid at tale om problemer – og i stedet kommer i gang med at drømme om fremtiden. Giv os håb om, at det nok skal gå alt sammen. At det multikulturelle samfund er en fordel, som vi bør omfavne.

Jeg savner en politiker, der er inspireret af John F. Kennedy, Robert F. Kennedy og Martin Luther King, som alle talte til kongen i os, aldrig til stodderen, dengang, da USA i 1960erne gjorde op med deres segregerede samfund. Tænk på dr. King i Washington i 1963:

”Lad os ikke gå til bunds i fortvivlelsens dal. Jeg siger til jer i dag, mine venner, at selv om vi står over for vanskeligheder i dag og i morgen, så har jeg stadig en drøm. Det er en drøm med dybe rødder i den amerikanske drøm. Jeg har en drøm om, at en dag vil denne nation rejse sig og leve op til den sande betydning af sin trosbekendelse: 'Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige'.”

Tænk hvis vi havde en dansk politiker, som turde tage lige så store ord i sin mund. En, der ville forlade ’fortvivlelsens dal’ af alle de velkendte statistikker og fordomme – og i stedet udbryde med al den patos, som en folkevalgt leder burde kunne mønstre:

”Jeg siger til jer i dag, mine venner, at selv om vi står over for vanskeligheder i dag og i morgen med følgerne af asylstrømme og indvandring, så har jeg stadig en drøm. Det er en drøm med dybe rødder i dansk kultur. Jeg har en drøm om, at en dag vil dette land rejse sig og leve op til den sande betydning af de første ord af FNs erklæring om universelle menneskerettigheder: ’Alle mennesker er født frie og lige med værdighed og rettigheder’.”

Tænk hvis Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen tog sig sammen og besluttede sig for at begynde at finde på løsninger i stedet for at indskrænke sig til at finde fejl? Tænk hvis Venstre eller Socialdemokratiet valgte at skabe håb – at drømme om et bedre, samlet land? Tænk hvis statsministeren eller oppositionslederen valgte at udtænke en vision og fremlægge en plan for, hvordan vi – selvfølgelig – sagtens og med fordel til alle kan leve multikulturelt?

Jeg tror, at det parti, som kommer først med en troværdig, modig og visionær retning for, hvordan vi sikrer integration, vil blive de kommende års store folkeparti. Dem, der leverer løsningen og drømmene om den største udfordring, vi har, vil blive historiens helte. Jeg har i hvert fald en drøm.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Signe Munk
22.08.19, 14:05
Især unge i udsatte positioner bliver ofre for kviklånene. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.08.19, 22:11
Af Rune Lund
21.08.19, 14:31
Der er masser af penge at hente til velfærd og grøn omstilling uden at brandbeskatte den almindelige dansker. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.19, 10:24
Udlændingespørgsmålet er det eneste sted, hvor debatten er løssluppen. Alt andet lukkes ned. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.08.19, 10:12
Danmark tager ikke rollen som arktisk stat alvorlig. Derfor lever fantasier om køb af Grønland i bedste velgående. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.08.19, 17:35
De politisk korrekte må jo ligefrem sukke efter hvid identitetspolitik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.08.19, 16:02
Indenfor rigsfællesskabet kan vi hjælpe hinanden i stedet for at sælge hinanden Læs mere
Af Nauja Lynge
20.08.19, 10:44
Den ene går gennem rigsfællesskabet. Det andet - et reelt køb kan kun ske efter Grønlands løsrivelse. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.08.19, 09:32
DR har kun øje for en socialistisk fortælling om omfordeling Læs mere