Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Staten, der faldt ned fra himlen ...

Enhedslisten har sin helt egen skabelsesberetning, hvor alt starter og slutter med staten.

Det må de have, ellers giver mange udsagn i den forgangne uge ingen mening i debatten om kommunal velfærd. For eksempel dette fra Enhedslistens velfærdsordfører Stine Brix:
’Jeg kan ikke genkende det billede, regeringen tegner af, at det offentlige stjæler opgaver fra det private. Tværtimod så synes jeg oftere, at vi ser det modsatte’. 

Vi lader den lige stå et øjeblik…

Så de private stjæler opgaver fra det offentlige?

Hvem er det præcis, der stjæler opgaver fra staten?
Er det Peter, som driver sin egen frisørsalon? Eller er det bilforhandleren Birthe, der har 10 ansatte og lever af at give danskerne gode transportmuligheder? Eller er det de store supermarkedskæder, som sørger for, at vi alle sammen kan få mad på bordet?
Skulle det være statens opgave?
Mamma mia!  Vi kunne jo også bare flytte til den tidligere Sovjetunion eller DDR. Nå nej, det er jo ikke gået så godt med det, der skulle have været socialismens paradis på jord.

Kære Stine Brix. Et velfærdssamfund kan altså nu engang ikke finansiere sig selv, og staten er altså ikke faldet ned fra himlen. Der ligger kræfter bag. Skabende kræfter, der sender penge ind i systemet. De penge kommer fra det private erhvervsliv. Uanset om man måtte have en politisk målsætning om at staten helst skal være her, der og alle vegne, så kan man altså ikke ophæve tyngdeloven.

Derfor er det private erhvervsliv forudsætningen for velfærd. Uden det private erhvervsliv – ingen offentlig sektor. Punktum.

Så nej, de private stjæler ikke opgaver fra det offentlige. De er forudsætningen for, at vi kan have pædagoger til at passe vores børn, skolelærere til at undervise og læger til at helbrede os, når vi bliver syge. Det er ikke et problem, at der findes private restauranter, frisører eller udviklingsvirksomheder. Det er ganske enkelt nødvendigt.

Så når Enhedslisten mener, at de private stjæler opgaver fra staten, må jeg bare spørge: hvornår var det egentlig, at staten faldt ned fra himlen?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christina Egelund (f. 1977) er medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Hun er politisk ordfører, Europa- og retsordfører. Hun har boet mange år i Paris, og arbejdede før hun blev valgt til Folketinget i 10 år i det familiedrevne Jambo Feriepark i Nordjylland. Har siddet i bestyrelsen for VisitDenmark. Christina er frankofil på nørdeniveau, elsker frihedsrettigheder, Vesterhavet og film.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
16.01.18, 10:25
Dansk Folkeparti har intet ansvar for regeringens liberale projekt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.01.18, 07:29
Den skærpede tiggerlov bør afskaffes, fordi den er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig, men ender med at være sjusket og straffe uskyldige mennesker. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.01.18, 11:28
Kære skoler, gymnasier, kirker og andre som besøger, samarbejder med eller som promoverer det iranske præstestyres moske, I skal vide at over tyve unge mennesker for nyligt har mistet livet i Iran, alene fordi de gik på gaden og ytrede sig imod netop samme præstestyre. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.18, 20:50
Vi kommer ikke uden om det, så hvorfor ikke begynde med det samme? Læs mere
Af Mikael Jalving
13.01.18, 18:53
Da Berlinmuren væltede og Sovjetunionen sank i grus, blev den revolutionære venstrefløj frisat snarere end besejret. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.01.18, 13:23
De borgerlige partier på Christiansborg har desværre opgivet den borgerlige værdikamp, og opgaven ligger nu alene hos Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.01.18, 23:25
Det er ikke værdigt at se kvinder behandle mænd som uartige og uintelligente børn, og det er ikke værdigt at se mænd dukke nakken og lade sig jagte rundt i manegen. Læs mere
Af Naser Khader
12.01.18, 09:54
Jeg ved ikke, om Poul Madsen, Özlem Cekic og andre, der mener, vi selv er ude om det, har gjort sig tanker om, hvordan det ville være at skulle forsikre sine børn, når man går ud af døren, at man nok skal komme hjem igen - fordi de frygter, at dem, der hader deres far, lykkes med at udføre de trusler, de fremsætter? Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
11.01.18, 12:33
Ved dåb bliver der pjasket lidt vand i hovedet på barnet, ved omskæring bliver forhuden skåret af. Forskellen er enorm. Læs mere
Af Signe Munk
10.01.18, 15:27
Det er dybt uansvarligt, at Özlem Cekic i en ny bog til skoleelever skøjter henover debatten om omskæring af drenge. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her