<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Så havnede børnene i Syrien i en syltekrukke

Task force-evakuering lyder som en actionfilm fra 90’erne, men det er tvivlsomt, hvor meget action der kommer ud af den tværministerielle arbejdsgruppe, det potente navn dækker over.

Så blev der indgået en politisk aftale, der har til hensigt at løse regeringens for tiden allerstørste knibe: sagen om, hvad vi stiller op med de børn med dask tilknytning, der sidder fanget i lejre i det nordlige Syrien. I stedet for at bibringe en egentlig løsning på problemet greb et bredt politisk flertal til en god gammel kending i situationer, hvor en sag er kørt i hårdknude: syltekrukken.

Man valgte ikke at evakuere børnene, men i stedet fandt man på en midlertidig evakuering af regeringens hovedpine. Regeringen var endda så snedig at få begge sider af den politiske midte til at lægge hånden på kogepladen, uden at man egentlig er enig om noget som helst andet end at få tiden til at gå. Der er ikke skyggen af politisk forbrødring at skue mellem de to fronter, der stadig står stejlt overfor hinanden i sagen.

Derfor stikker partiernes udlægning af aftalen da mildest talt også i både øst og i vest. Fra den konservative hardliner, Naser Khaders udtalelse til B.T. om, at ”det er ikke husmødre, og de har taget en one way-ticket” til De Radikale og SF’s forsikringer om, at de fangede børn med denne aftale kan øjne en redning væk fra helvedes forgård i horisonten.

Task force-evakuering lyder som en højspændt actionfilm fra 90’erne, men det er mildest talt tvivlsomt, hvor meget action der kommer ud af den tværministerielle arbejdsgruppe, det potente navn dækker over. Arbejdsgruppen er nemlig sat til at bibringe en løsning, som de fleste med forstand på virkeligheden og juraen siger, er ligeså sandsynlig som, at statsministerens næste Instagramopslag bliver et foto af et Michelin-måltid indtaget på en lystyacht.

Ingen tror rigtig på, at det kan lade sig gøre at bringe børnene hjem uden deres mødre. De humanitære organisationer peger på, at det vil gøre børnenes traume endnu værre. Den kurdiske udenrigsminister, i hvis territorium helvedeslejrene ligger, siger, at han ikke vil gå med til det.

Syltekrukken er fuld, regeringen har vundet tid, og sagen er indtil videre udsat til midten af maj.

Det er jo dejligt for regeringen. Så gik der tid med det.

Hvis ikke det var for sagens sikkerhedsmæssige og menneskelige alvor, kunne regering og Folketing såmænd tage alle de krumspring i brug, de måtte lyste, men her er det mest af alt et udtryk for politisk kynisme. For i mellemtiden lider disse børn stadig overlast, er i livsfare og i fare for at blive kidnappet til terror-træning af IS.

Måtte det snart blive børnenes dag. I går hellere end i morgen. Lad alle danske børn have en statsminister. Bring nu børnene hjem.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Christina Egelund (f. 1977). Egelund er borgerlig-liberal og tidligere medlem af Folketinget for Liberal Alliance, nu ikke medlem af noget politisk parti.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.21, 22:25
Hvorfor har racismeforskerne ikke sagt det højt for længe siden? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
24.10.21, 16:35
Radio Loud skifter navn til 24syv. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.10.21, 08:45
En dag vil historikere sammenligne det 21. århundredes dommedagsbasuner med middelalderens og undre sig over, hvor velstanden dog blev af. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
23.10.21, 22:00
Mere end 180.000 sundhedspersonale har betalt med deres liv under covid-19-pandemien Læs mere
Af Nauja Lynge
23.10.21, 21:38
Selvstændighed for Grønland er dagdrømmeri ifølge tidligere formand for selvstyrekommission, men måske skal vi se nærmere på, hvorfor disse dagdrømmerier fortsat sætter dagsordenen. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
23.10.21, 14:00
Det burde give nervøse trækning hos alverdens regeringer og deres befolkninger, når optakten til COP26 i Glasgow er så nedslående, som tilfældet er. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere
Af Søren Gade
21.10.21, 13:00
Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere