Hvis man havde drømt om at opleve en forsonende Støjberg, der ville række ud, se indad og bygge bro på dagens ekstraordinære landsmøde i Venstre, fik man sig en lang næse. I stedet brugte hun sin taletid på at insistere på splittelse og grøftegravning. Venstres indre anliggender er Venstres egne, det må de forblive. Men når Inger Støjberg tegner et bredt billede af en dyb kløft i Danmark og dermed blæser til national splittelse, er der grund til at mane til besindelse. For det er en falsk splittelse, jeg på ingen måde kan genkende i den virkelige verden. Til gengæld kan det være dybt skadeligt, hvis forestillingen om en afgrundsdyb kløft mellem Jylland og København får lov til at overdimensionere sig. Kig bare til USA.
Jeg er selv fra Hjørring. Har spillet fodbold, været engageret i det lokale foreningsliv, cyklet til møder og arbejdet i bingohallen. Min familie bor der stadig, og jeg elsker at komme derop, nyde den smukke natur se familie og venner og mærke rødderne. Det er hverken uforeneligt eller skizofrent i forhold til at være et helt menneske i den hverdag, jeg har i min tilværelse bosat på Østerbro i København. Midt i det, nogle med et skævt smil kalder 2100 Spelt. Jeg færdes –og trives- i det, Støjberg kalder ”fine kontorer” i København, og der er ingen, som i ingen, modsætning mellem det og så at kende sine rødder og vide, hvad det klassiske produktionsdanmark er og kan. Sammen er vi stærke og med splid kan vi intet stille op. Vi er ikke hver for sig, men sammen.
Min historie er må ingen måde unik. Sådan tror jeg, rigtig mange har det. Vi flytter på kryds og tværs af landet, virker hvor vi kan og sameksisterer.
Jeg køber simpelthen ikke det billede, Støjberg maler af et Danmark, hvor forskellene er så store, at de er truende for sammenholdet. At vi er på randen til at knække midt over. Det skulle da kun være, hvis hun og andre med hende får held med at slå den falske virkelighed fast, at vi i Danmark er opdelt i to hold. Det håber jeg virkelig ikke sker.
Billedet af det delte land er karikeret og sætter folk i bås.
Som om, at jyder er en flok grøftegravere med mishag til København, og københavnere er en art virkelighedsfjerne snakkende klasse, der ikke fatter hvad der sker udenfor voldene. I virkeligheden er det ret nedladende overfor jyderne at tegne det billede, at i Jylland er man ikke så optaget af miljø og klima, ligeglade for sexisme overfor kvinder og skeptisk overfor alt, der ikke er jysk. Den karikatur tror jeg, at mange jyder vil betakke sig for. Ligesom det er urimeligt at tegne et billede af københavnerne som nogle, der sidder i fine saloner og tygger virkelighedsfjerne principper.
Mon ikke det nærmere er sådan, at vi bor hvor det giver mening for os hver især med respekt for, at andre træffer andre valg? Det er i hvert fald min oplevelse.
Sameksistens betyder ikke ensretning. Der er en grund til, at nogle helst vil bo i Lemvig og andre på Langelinie. Jeg tror ikke, at borgere flest i Lemvig går og drømmer om at flytte til København eller omvendt og det er sådan, det skal være.
Hvis Støjberg reelt er bekymret for splittelse i Danmark, skal hun nok overveje at stoppe som frontløber for en falsk splid.
