<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mogens Jensen bør gå af

Gør han ikke det, må vi sætte vores lid til, at regeringens støttepartier holder fast i at lov er lov og at målet heller ikke her helliger midlet. For mig at se er det hævet over enhver tvivl, at Mogens Jensen ikke kan fortsætte som minister.

Regeringen handlede på ulovlig grund, da den i sidste uge beordrede samtlige mink i Danmark aflivet.
Det indrømmer regeringen selv i dag, efter fødevareministeren i går forsøgte sig med en –undskyld udtrykket- dødssyg forklaring om, at der bare var tale om uklar kommunikation.
Som om minkavlerne handlede i den rene misforståelse, da de med tunge hjerter, tårer på kinderne og samfundssindet in mente parerede ordre og begyndte at aflive deres mink, og samtidig så deres livsgrundlag smuldre for deres øjne. Det er en hån mod minkavlerne, deres ansatte og deres familier, at beskrive en så alvorlig sag som et resultat af lidt kommunikations-fiksfakseri.

I forhold til ministerens ansvar i sagen er der to muligheder: enten vidste han, at lovhjemlen ikke var på plads eller også handlede han ulovligt i uvidenhed. Han påstår, at det sidste er tilfældet, altså at han ikke var klar over, at det var ulovligt at beordre samtlige mink aflivet.

Hvis det er korrekt, er sagen både ulovlig og et udtryk for den glade amatørisme og en bekymrende laissez-faire tilgang til det ansvar, man har som minister. Uanset embedsfolkets ageren skal en minister selvfølgelig af egen drift sikre sig, at lovgrundlaget er på plads, før man udsteder en ordre med så alvorlige konsekvenser for mange borgere. Her er ikke bare tale om et teoretisk komma i en paragraf, men om en ordre der fuldstændig omstyrter mange familiers liv.

Hvis det ikke er korrekt, og fødevareministeren faktisk var gjort opmærksom på den manglende lovhjemmel, har vi at gøre med en skandale af ligeså store dimensioner som Tamilsagen.

Det er svært at pege på, hvad det værste er ved denne sag, for ulykkerne står i kø –og køen er efterhånden lang som et ondt år.

Når vi kigger frem, springer to sider af sagen i øjnene:

For det første er jeg personligt svært bekymret for, om den manglende lovhjemmel reelt lader minkavlerne i stikken, når det kommer til kompensation. Her må regeringen rydde op i egen misere og kompensere, som er der også juridisk tale om en ekspropriation.

For det andet må Mogens Jensen indse sit eklatante svigt og gå af. Man kan ikke have tillid til en minister, der først bryder loven og dernæst forsøger at bortforklare det med kommunikationshalløj. Det er sagen simpelthen for alvorlig til.

Gør han ikke det, må vi sætte vores lid til, at regeringens støttepartier holder fast i lov og orden og at målet heller ikke her helliger midlet. For mig at se er det hævet over enhver tvivl, at Mogens Jensen ikke kan fortsætte som minister.

Nærmere afklaring må belyse, hvilket ansvar statsministeren bærer i sagen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christina Egelund (f. 1977), seniorrådgiver. Egelund er borgerlig-liberal, medstifter af partiet Fremad og tidligere medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Nordjyde med rødder i turismen, tidl. bestyrelsesmedlem af VisitDenmark, frankofil globalist. Skriver om retsstaten, den borgerlige anstændighed, frihed og formynderi.
Seneste blogs
Af Rune Lund
05.12.20, 00:33
- bilaftale mangler ambitioner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.12.20, 16:41
Intet er for langt til venstre for TV2’s journalist (og for så mange andre journalister) Læs mere
Af Alex Vanopslagh
04.12.20, 13:28
Mette Frederiksens stort anlagte frikommuneforsøg viser desværre endnu en gang, at hun altid sætter systemet over borgeren. Prisen er dyr og dårlig velfærd. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
04.12.20, 13:25
Konkurrence på velfærdsområdet er en god ting Læs mere
Af Christina Egelund
04.12.20, 13:08
Folketinget har en enestående mulighed for at vise, at det ikke længere lader sig blænde af hverken politisk farve eller venskaber når det kommer til at genrejse retsstaten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
04.12.20, 10:12
Usmageligt forsøg på politisk indblanding i drabssagen på Bornholm. Pressionsgrupper skal holde deres politiske fingre fra retssager, mens retssystemet arbejder. Det bliver tydeligvis sværere og sværere for flere og flere. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.20, 09:14
Afvisning af Ted Hui understreger, hvor lidt regeringen har tilovers for demokratiet. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.20, 19:47
Det er nemlig sådan, at de fine værdier, som de vestlige lande prædiker, desværre ikke omfatter alle. Det bør være tydeligt for enhver at se, at nogle lande og dermed også befolkninger er legitime mål for vestlige aggressioner. Læs mere
Af Annika Smith
03.12.20, 16:20
At stille bind og tamponer frit til rådighed på offentlige toiletter kan derfor også kun gå for langsomt Læs mere