Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Derfor stemmer jeg imod burkaforbuddet

Der er lommer af parallelsamfund i Danmark, hvor kvindeundertrykkelsen stikker på dybt, at kvinder tvinges af normer – og af mænd – til at gå helt tildækket i niqab eller i burka. Der er også kvinder, der af egen fri vilje dækker sig til. Forstå det, hvem der kan.

Den første gruppe udsættes for en tvang, der allerede er ulovlig efter straffelovens bestemmelse om ulovlig tvang.  Mænd må efter dagens lovgivning ikke tvinge kvinder til at gå klædt på en bestemt måde. Tvangen findes alligevel og er en del af et patriarkat, hvor normen tilsiger, at kvinder er mænd underordnede, og at religiøse doktriner står over landets demokratisk vedtagne love. Det er usselt og helt uacceptabelt, og jeg forstår sådan set godt indskydelsen, at burka og niqab og alt, hvad de står for, burde forbydes. Når jeg alligevel ikke mener, at forbud er det rigtige skridt, hænger det sammen med to forhold: For det første er det et grundlæggende brud med de frihedsbegreber, vores samfund bygger på at lovgive om beklædning, og for det andet er jeg helt overbevist om, at det ikke vil hjælpe noget som helst i forhold til at sikre undertrykte kvinder til mere frihed. Kan man forestille sig, at middelalderligt indstillede mænd med indførslen af et forbud vil være helt med på, at deres hustru eller søster hopper i hotpants og springer ud som ligestillede, frie kvinder? Nej vel?

Tværtimod frygter jeg for, at der skabes endnu et fængsel for kvinderne: nemlig deres hjem. At de med andre ord ikke får lov at bevæge sig ud i samfundet. Dermed har man måske nok fra politisk side vundet et slag i populismebingoet, men i virkelighedens verden indskrænket friheden yderligere.

Det er i det hele taget paradoksalt at ville bekæmpe totalitære religiøse livssyn med at skære en flig af vores egen frihed ved at indføre et beklædningsforbud, der også rammer huer, halstørklæder og kunstige skæg. Vi lever i et samfund med vide rammer for en fri livsførelse, og det skal og må nogle mørkemænds forkvaklede syn på kvinder ikke ødelægge.   

Burkaforbuddet er paradoksalt nok båret frem af primært nationalkonservative politikere, der hævder at stå vagt om danske grundværdier. Men et forbud mod særlige symboler eller beklædningsgenstande er efter mine begreber netop udansk. Jeg afskyr alt det, disse heldækkende dragter er et udtryk for, ligesom jeg afskyr andre totalitære tankegange, for hvilke de grundlæggende, liberale frihedsrettigheder er noget, man hygger sig med i Vesten.

Men at ville forbyde symboler på noget, vi ikke kan lide, er grundlæggende udansk. End ikke symboler på nazismen er forbudt. Hvis jeg i morgen skulle ønske at iføre mig skrårem og spankulere i gaderne med hagekorset på en t-shirt, ville det ikke være forbudt, selvom det er symboler, der vækker meget stor væmmelse hos de allerfleste af os.

Når vores åbne, frie og demokratiske samfund udfordres af totalitarismen, er det vores opgave og ansvar at holde fast i netop det samfund og de værdier, som har givet os vores dyrebare frihed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christina Egelund (f. 1977) er medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Hun er gruppeformand, politisk ordfører og retsordfører. Hun har boet mange år i Paris, og arbejdede før hun blev valgt til Folketinget i 10 år i det familiedrevne Jambo Feriepark i Nordjylland. Har siddet i bestyrelsen for VisitDenmark. Christina er frankofil på nørdeniveau, elsker frihedsrettigheder, Vesterhavet og film.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
25.03.19, 17:21
Først centraliserede og besparede man skattevæsnet i stykker. Sporene skræmmer. Ikke desto mindre ordinerer regeringen og Dansk Folkeparti nu samme kur på jordforureningsområdet. Miljø og grundvand bliver taberne. Læs mere
Af Harun Demirtas
25.03.19, 11:45
Mange tror stadig, at der indgår opgaver som rengøring, at vaske bakker og at tømme opvaskemaskiner i sygeplejefaget. Men det sluttede i 1950'erne. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
25.03.19, 10:26
En god dag for demokratiet. En god dag for selvransagelse hos medierne - også de danske. Læs mere
Af Anders Vistisen
25.03.19, 09:59
Når vi lærer vores børn at krydse en vej, beder vi dem om at se både til højre og til venstre. Det bør så at sige være børnelærdom at orientere sig til begge sider. Men når det kommer til EU-stof, har medierne blikket stift rettet i kun den ene retning. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
24.03.19, 19:58
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at centralisere jordforureningsindsatsen er til skade for miljøet, fordi indgående lokalkendskab er afgørende, når der skal ryddes op efter fortidens forureningsynder. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.03.19, 08:46
Fake news, mediemanipulation og russiske trolde og botter. Det er efterhånden blevet hverdagsudtryk. Men vi behøver såmænd ikke bevæge os ud i den store verden for at finde den fordrejede virkelighed. Den findes lige for snuden af os – i de danske medier. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.03.19, 06:35
Det er med islam som med Anne Linnets berømte popsang. Det er ikke det, de siger i Utrecht, Ankara eller DR Byen, det er mere løgnen i sig selv. Læs mere
Af Anders Vistisen
23.03.19, 08:46
EU er et spørgsmål om flæskepriser og økonomisk snusfornuft. Det har tilhængerne altid proklameret. Enhver afstemning om EF eller EU har stort set kun handlet om økonomiske konsekvenser for lille Danmark. En velvillig presse har lagt spalter eller sendetid til alverdens håbløse påstande. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.03.19, 11:05
Den nordjyske sanger bliver altså nødt til at tale med en psykolog om sit mindreværdskompleks. Det er ikke til at holde ud at høre på. Og det klæder ham ikke. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her