Jylland kan altså ikke reduceres til en flokgrøftegravere, der nærer mishag til København.

Forløbet op til Folketingets beslutning om at bringe sagen om den ulovlige instruks for Rigsretten er en uskøn og bevidst manipulerende sammenblanding af politik og jura. Fordelen ved anklagere og dommere er, at de skal være retfærdige, ikke populære.

Dansk Folkeparti bidrager til vildledning og manipulation af borgerne, og det er dybt alvorligt.

Folketinget har en enestående mulighed for at vise, at det ikke længere lader sig blænde af hverken politisk farve eller venskaber når det kommer til at genrejse retsstaten.

Gør han ikke det, må vi sætte vores lid til, at regeringens støttepartier holder fast i at lov er lov og at målet heller ikke her helliger midlet. For mig at se er det hævet over enhver tvivl, at Mogens Jensen ikke kan fortsætte som minister.

Demokratiets spilleregler sjofles af Trump. Det kan ikke bortforklares.

Den tidligere forsvarsminister klandrer Trine Bramsen for åbenmundethed i FE-sagen, men det er jo ham, der beretter vidt og bredt om detaljer.

Sådan sagde Bertel Haarder i et ophidset skænderi med en DR journalist en fredags aftentime i 2010. Og sådan har jeg tænkt flere gange, når der henover de seneste dage har rullet tv-interviews over skærmen med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, i anledning af dennes netop udkomne erindringsbog. De fleste spørgsmål har handlet om proces og polemik: -kan du fortsat være medlem af Venstre? Stifter du et nyt parti? -hvordan har du det med Lars Christian Lilleholts facebook opdatering? -har du overvejet at få dig en hobby?

Det er både rationelt og rigtigt at gøre, og burde være en selvfølge for de fleste politiske partier i Danmark. Helt bizar bliver debatten, når det påstås, at de 200 kvoteflygtninge er med til at sætte selve danskheden under pres. Smålighed er ikke en dansk værdi.

”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik.

Ministeren holder ferie, mens grænsehandlen boomer, og den socialdemokratiske regering sjofler det vigtige eksperterhverv: Turismen.

En blind kan se, at det borgerlige Danmark er udfordret. Blandt partierne på Christiansborg er det svært at få øje på et samlet borgerligt reformprojekt, der for alvor kan udfordre en historisk stærk statsministers tydelige socialdemokratiske agenda. Det afspejles i meningsmålingerne, at borgerne heller ikke i tilstrækkeligt omfang er i nærheden af at kunne få øje på en vision, de vil honorere med en stemme, og udsigten til valgperiode efter valgperiode under Mette Frederiksens stærke hånd kan synes uundgåelig.

Sådan siger vi i Jylland, når man høfligt skal fremtrylle en begejstring for noget, der enten er lidt træls eller i bedre fald ligegyldigt. Når der ikke er andet pænt at sige om noget, end at det da i det mindste ikke gør decideret ondt. Og så alligevel. Den sommerpakke, et flertal af Folketingets partier blev enige om natten til mandag, er dejlig for nogle, men bestemt ikke for alle.

Eller terrorsympatisør? Det er ikke småting, man må lægge øre til, når debatten falder på Instrukskommisionen. Er man for retsstaten og for, at et erklæret lovbrug undersøges, må man nødvendigvis også være tilhænger af både børneægteskaber, pædofili og islamisk terrorisme. Nogenlunde sådan lyder ræsonnementet i debatten om den ulovlige instruks.

Retsprincipperne og frihedsrettighederne skal igen ind i hjertet af dansk politik, og især det borgerlige Danmark bør stoppe med hånligt at hetze mod dem, som var det flippede idéer udsprunget af en venstreorienteret studiekreds.