Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor er jeg træt af Özlem Cekic

Özlem Cekics dialogkaffe er et glimrende initiativ. Men hvorfor det konsekvent skal serveres sammen med en lortespand udover Christiansborg, er mig en gåde.

Der er ingen tvivl om, at Özlem Cekic har betalt en urimelig høj pris for sit demokratiske engagement. Langt højere end jeg selv, og højere end man med rimelighed kan forvente, at noget menneske skal finde sig i. På trods af hemmelig adresse, hademails og trusler har Özlem Cekic holdt fast. Det afkræver respekt.

Siden Özlem stoppede i politik har hun brugt sin tid og fået massiv medieomtale på såkaldt dialogkaffe. Et Jacob Holdt-inspireret set-up hvor Özlem bevæbnet med kaffe søger dialog med diverse yderliggående personager. Jeg er stor tilhænger af dialog, og tror som sådan på, at dialog kan skabe refleksion og forandring hos den enkelte. En forandring som måske med tiden kan forplante sig til resten af samfundet.

Uden at opsøge det er jeg flere gange de sidste måneder stødt på fortællingen om Özlems koncept i radio, TV og på tryk. Hver eneste gang overrasker det mig, at Özlem insisterer på at sælge sit dialog-initiativ tilsat en gedigen og useriøs sviner af folkestyret fra alt til, at partierne ledes som religiøse sekter over politisk mod som en total mangelvare til Özlemklassikeren over dem alle om, at S og SF har solgt ud. Özlem har ligefrem ”mistet tilliden” til Christiansborg. Jeg kender ikke andre brobyggere, der har det som primær erhverv at brænde broer.

Özlem Cekics fortælling er, at hun er modig og reflekteret, fordi hun gang på gang havde ’modet’ til at gå imod sit tidligere partis linje – i modsætning til hendes partikollegaer forstås. Og at Özlem Cekic - fordi hun har ”frivilligt” fravalgt Christiansborg og ministerposter– nu er fri, oprigtig og ægte i modsætning til Christiansborgpolitikere.

Man kan selvfølgelig beskylde mig for at være en ømskindet folkevalgt. Det skal stå enhver frit for. Men jeg har svært ved at se det modige, ægte eller bare objektivt korrekte i Özlems grove eftertackling og desavouering af det politiske liv. I langt, langt de fleste tilfælde er der intet modigt i at gå i mod partiets linje, når man arbejder i en folketingsgruppe. Det er tværtom verdens nemmeste adgang til medier og vælgeropbakning.

Hvis Folketinget skal være andet end en debatklub, skal der indimellem træffes beslutninger, der driver Danmark frem. Det sker ved, at en politiker indenfor et demokratisk vedtaget mandat og på vegne af en folketingsgruppe forhandler med de andre partier.

Det er uhyre sjældent, at et forhandlingsresultat er en-til-en, som man ønsker sig. Den følelser kender alle, der har siddet i en folketingsgruppe. I situationen kan man vælge at bakke op om sin forhandlende kollega, eller man kan løbe skrigende væk fra ansvaret og sine partifælder, der så må bøvle med resten. Det siger sig selv, at hvis Folketinget primært består af Özlem Cekic’er, bliver der sjældent truffet beslutninger.

Jeg forlanger ingen stående applaus til de hundredvis af ansvarlige politikere fra byråd til Folketinget, der hver eneste dag arbejder seriøst, benhårdt og sagligt for, at deres parti går et lille skridt længere i den retning, de tror på. Men som samtidig - når debatten er taget – klapper hælene sammen og accepterer, at hvis der skal kunne forhandles og træffes beslutninger, så må man stå sammen som parti.

Men det ville løfte debatten hvis Özlem – næste gang hun vælter skidtspanden i spalterne – i det mindste blev konfronteret med, at det er den slags politikere, der er garant for, at demokratiet ikke alene er en samtaleform, men i sidste ende - og vigtigere – også er en måde at træffe beslutninger på.

Det er glimrende med insiderkritik af Folketinget. Der er masser af eksempler på spin og udenomssnak, der kortslutter debatten. Men skal Özlem Cekic’ kritik tages seriøst som demokratikritik - og dermed som andet og mere end selvhævdende galde fra turnerende forfatter - bliver Özlem Cekic nødt til at forholde sig til, at demokrati handler om mere end debat og soloudmeldinger.

Debat er primært vigtig, når der også konkluderes. Det kræver ansvarlige politikere, der forstår at ideologi, tvivl og holdninger kun har værdi, hvis de kan medvirke til at forme de kompromisser, der udgør de beslutninger, der har gjort Danmark til verdens bedste land.

I Özlems dialog-roadshow er det ekstreme i centrum. Faktisk, tror jeg, det ville være mere udfordrende, om Özlem tog en kop dialogkaffe med nogle af de politikere, hun så ofte går i kødet på.

Jeg stiller mig gerne til rådighed til en snak om vanskelige kompromisser om alt fra havbrug til pesticidstrategi. Er de aftaler udtryk for grønne miljørevolutioner? Nej. Men aftalerne ville saftsuseme være værre, hvis ikke Socialdemokratiet havde taget ansvar.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
16.01.18, 10:25
Dansk Folkeparti har intet ansvar for regeringens liberale projekt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.01.18, 07:29
Den skærpede tiggerlov bør afskaffes, fordi den er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig, men ender med at være sjusket og straffe uskyldige mennesker. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.01.18, 11:28
Kære skoler, gymnasier, kirker og andre som besøger, samarbejder med eller som promoverer det iranske præstestyres moske, I skal vide at over tyve unge mennesker for nyligt har mistet livet i Iran, alene fordi de gik på gaden og ytrede sig imod netop samme præstestyre. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.18, 20:50
Vi kommer ikke uden om det, så hvorfor ikke begynde med det samme? Læs mere
Af Mikael Jalving
13.01.18, 18:53
Da Berlinmuren væltede og Sovjetunionen sank i grus, blev den revolutionære venstrefløj frisat snarere end besejret. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.01.18, 13:23
De borgerlige partier på Christiansborg har desværre opgivet den borgerlige værdikamp, og opgaven ligger nu alene hos Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.01.18, 23:25
Det er ikke værdigt at se kvinder behandle mænd som uartige og uintelligente børn, og det er ikke værdigt at se mænd dukke nakken og lade sig jagte rundt i manegen. Læs mere
Af Naser Khader
12.01.18, 09:54
Jeg ved ikke, om Poul Madsen, Özlem Cekic og andre, der mener, vi selv er ude om det, har gjort sig tanker om, hvordan det ville være at skulle forsikre sine børn, når man går ud af døren, at man nok skal komme hjem igen - fordi de frygter, at dem, der hader deres far, lykkes med at udføre de trusler, de fremsætter? Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
11.01.18, 12:33
Ved dåb bliver der pjasket lidt vand i hovedet på barnet, ved omskæring bliver forhuden skåret af. Forskellen er enorm. Læs mere
Af Signe Munk
10.01.18, 15:27
Det er dybt uansvarligt, at Özlem Cekic i en ny bog til skoleelever skøjter henover debatten om omskæring af drenge. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her