Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Løkke klatter opsvinget væk – præcis som Fogh

Siden finanskrisen har dansk økonomi primært befundet sig i slæbe- og bakgear. Nu hvor opsvinget endelig er en realitet, skal pengene bruges på skattelettelser til de, der har mest. Løkke klatter opsvinget væk. Præcis som Fogh.

I takt med at Løkke regeringen strategisk læk-drypper, hvad de opfatter som godbidder, fra det kommende skatteudspil, er det vanskeligt ikke at føle sig hensat til Shirley Bassey hittet fra 1998… the joke rather sad, that it's all just a little bit of History repeating.

Medierne kan i disse dage erfare, hvordan VLAK-regeringen mener, Danmark bliver et rigere og bedre sted.

Regeringen vil fjerne loftet på beskæftigelsesfradraget – udelukkende til gavn for dem, der tjener mere end den nuværende grænse på 330.000 kroner.

Registreringsafgiften skal lettes på de dyreste biler – til gavn for eksempelvis de aktionærer som ifølge Brian Mikkelsen burde købe nogle flere Lamborghini’er.

Et ekstra fradrag til pensionsindbetalingerne – til gavn for de danskere der allerede i dag har råd til at spare op til pensionen.

Tiltagene er helt hen i vejret socialt skæve, og de risikerer som et deja-vu fra Fogh tiden at overophede dansk økonomi. Dengang gav Venstre-regeringen ikke mindre end tre milliardstore, ufinansierede skattelettelser, kombineret med et skattestop der for fuld kraft blæste i boligboblen. Det endte som bekendt med en finanskrise, der kostede Danmark 400 milliarder.

Skatte- og afgiftslettelser til dem der har mest, skaber ikke alene mere ulighed. Det er også en ekstremt dyr og ineffektiv vej til nye job, vækst og dermed bedre velfærd.

Det er formentlig også derfor, at der ikke rigtigt er nogen udenfor regeringen, der for alvor ønske dem. Erhvervslivet har fx været langt mere optaget af at sikre, at vi uddanner den arbejdskraft, der er brug for, hvis opsvinget skal bide sig fast.

Om få år vil Danmark have omtrent 65.000 ufaglærte i overskud og mangle et tilsvarende antal faglærte. Det er opskriften på øget ulighed, lav vækst og dårlige offentlige finanser. Derfor bør vi selvfølgelig investere i flere faglærte samt bedre og mere efteruddannelse.

Vi står på tærsklen til en periode, hvor teknologiske landvindinger vil stille nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer og virksomhedernes teknologiske formåen. Derfor bør vi sikre bedre rammer for at virksomhederne kan investere i teknologi og forskning.

Vi bliver flere og flere ældre, og sygehusvæsnet bliver – heldigvis – bedre og bedre til at kurere sygdomme. Derfor er der behov for, at vi investerer i vores velfærd, så budgetterne hænger sammen med (befolknings)udviklingen.

Løkkes skattelettelser løser desværre ingen af de udfordringer, Danmark står overfor. Og de bidrager ikke til, at Danmark bliver stærkere, rigere og mere fair. I stedet klattes opsvinget væk af en Venstre-regering. Igen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.01.18, 12:15
København skal ikke leve af statslige arbejdspladser Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her