Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danskere rippes på Europas motorveje

Selvom det danske motorvejsnet med undtagelse af Storebæltsbroen er til gratis afbenyttelse for landets turister, så rippes danskere på Europas vejnet. Udviklingen går i retningen af nye vejafgifter til danskere på jagt efter lidt velfortjent sol sydpå.

Juli er ferietid på Christiansborg. I år betyder det for min hustru og mit vedkommende telt og motorcykel rundt i Europa. Via Tyskland og Belgien til Normandiet, Bordeaux, Bilbao, Tarragona, Marseilles og Alsace. Faktisk skrives nærværende indlæg til lyden af bølgernes skvulp mod den spanske kyst ved Tarragona. 

På alle måder en god ferie, hvor man skal være politiker for at finde et hår i den kolde spanske Gazpacho. Og det er så lykkedes. Vejafgifter.

Danske billister rippes på de spanske og franke motorveje, også selvom vi - som min kone og jeg - alene slider med to dæk på de veje, man skulle tro var belagt med bladgulv. Alene fra Bordeaux til den spanske grænse måtte vores feriebelastede visakort op fem gange. Ikke store beløb, men fem gange ca. tyve kroner er også penge. 

Og de mange bække små gør en stor å, når turen i Frankrig for vores vedkommende var på mere end 1200 km og betalingshyppigheden sammenlignelig med turen mellem Bordeaux og den spanske grænse. Ikke engang på den ellers dansk byggede bro over Seinen ved La Havre var der tak-for-hjælpen rabat.

Vejafgifter vælter måske ikke feriebudgettet. Men de er irriterende. Særligt fordi de franske bilister åbenlyst slipper billigere med en art BroBizz, som udenlandske bilister ikke er forhindret i at anskaffe sig, men de facto selvfølgelig ikke får fingrene i, når turen alene går til Frankrig en gang om året som turist.

Der skal mere end vejafgifter til at ødelægge mit gode feriehumør, men når emnet alligevel fortjener en blog, skyldes det, at fænomenet breder sig. Tyskland er på vej med en vejafgift fra 2019, som alene skal ramme udenlandske bilister.

Jeg har ingen ovnklar løsning på problemet, udover at EU optimalt spiller en rolle, og håndterer problemet som gode kræfter i Parlamentet gjorde det, da de fik nedsat roomingsafgifter på tværs af EU-grænser. 

Enhver bør kunne se det uholdbare i, at europæiske lande et efter et begynder at finansiere deres vejnet med afgifter på alle andre EU-borgere end de nationale. 

Omvendt er det klart, at såfremt udviklingen går i den retning - og det tyder det tyske eksempel på - så kan det være vanskeligt at stå tilbage på rastepladsen, når de andre lande kører videre med afgifter på danske biler læsset med strandstole og sommerhumør. Sommerferien har ihvertfald givet stof med hjem til arbejdet i transportudvalget.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
17.01.18, 08:21
Det er klynk, når Socialdemokratiets gruppeformand påstår, at politikere ikke kan komme til orde i medierne. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.01.18, 10:25
Dansk Folkeparti har intet ansvar for regeringens liberale projekt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.01.18, 07:29
Den skærpede tiggerlov bør afskaffes, fordi den er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig, men ender med at være sjusket og straffe uskyldige mennesker. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.01.18, 11:28
Kære skoler, gymnasier, kirker og andre som besøger, samarbejder med eller som promoverer det iranske præstestyres moske, I skal vide at over tyve unge mennesker for nyligt har mistet livet i Iran, alene fordi de gik på gaden og ytrede sig imod netop samme præstestyre. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.18, 20:50
Vi kommer ikke uden om det, så hvorfor ikke begynde med det samme? Læs mere
Af Mikael Jalving
13.01.18, 18:53
Da Berlinmuren væltede og Sovjetunionen sank i grus, blev den revolutionære venstrefløj frisat snarere end besejret. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.01.18, 13:23
De borgerlige partier på Christiansborg har desværre opgivet den borgerlige værdikamp, og opgaven ligger nu alene hos Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.01.18, 23:25
Det er ikke værdigt at se kvinder behandle mænd som uartige og uintelligente børn, og det er ikke værdigt at se mænd dukke nakken og lade sig jagte rundt i manegen. Læs mere
Af Naser Khader
12.01.18, 09:54
Jeg ved ikke, om Poul Madsen, Özlem Cekic og andre, der mener, vi selv er ude om det, har gjort sig tanker om, hvordan det ville være at skulle forsikre sine børn, når man går ud af døren, at man nok skal komme hjem igen - fordi de frygter, at dem, der hader deres far, lykkes med at udføre de trusler, de fremsætter? Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
11.01.18, 12:33
Ved dåb bliver der pjasket lidt vand i hovedet på barnet, ved omskæring bliver forhuden skåret af. Forskellen er enorm. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her