Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vil borgerlige acceptere, at Støjberg gør varig skade på demokratiet?

Demokratiet påføres varig skade, hvis Inger Støjberg er hævet over loven.

Enhver der har brugt mere, end hvad det tager at læse en avisoverskrift, ved, at Støjbergsagen ikke handler om barnebrude og pædofili. Selv de konservative regeringspartnere siger nu fra overfor integrationsministerens i den henseende skamløse spin.

Sagen handler om, hvorvidt det borgerlige Danmark – og her tænker jeg særligt på det gamle statsministerparti Venstre – med Støjbergsagen vil skabe præcedens for, at en minister med åbne øjne kan forvalte ulovligt og efterfølgende lyve om det, uden det får konsekvenser for den pågældende minister.  

De 90-mandaters logik ikke er ny. Der har tidligere været sager, hvor ministre efter fejlinformation af Folketinget har beholdt taburetten, fordi regeringens parlamentariske grundlag af den ene eller den anden grund ikke er trådt i karakter.

Men Støjberg-sagen tager logikken til nye og skræmmende højder (eller dybder). Først og fremmest fordi Støjbergs ulovlige instruks og den deraf følgende ulovlige forvaltning er så velbelyst af ombudsmanden. Men også fordi ministerens egne skiftende forklaringer tydeliggør Inger Støjbergs forsøg på at bortforklare og misinformere sig ud af problemerne.

Tidligere konservativ minister og formand Lars Barfoed vil ikke konkludere på den konkrete sag, men rammer alligevel hovedet på sømmet med den generelle betragtning.

Det kan aldrig være fuldstændig snorlige jura i alle sager. Men der må være en retslig standard for at bryde loven. Hvis politiske sympatier bliver afgørende for, hvorvidt ministre skal gå af eller undersøges, så har vi et problem”.

I Venstres bagland er det langt fra alle, der afholder sig fra at konkludere på Støjbergsagen. Tidligere formand for Venstres Kommuneforening i Syddjurs, Tommy Beck Kobberøe, har efter 24 års medlemskab forladt statsministerpartiet med henvisning til netop Støjberg.

Efter 24 års medlemskab har jeg meldt mig ud af Venstre. Jeg kan ganske enkelt ikke acceptere, at en minister må begå lovbrud, ovenikøbet bevidst, uden at det får konsekvenser… Lov er lov, og lov skal holdes, også af ministre. Og det, at man er imod Støjbergs beslutning betyder altså ikke, at man går ind for barnebrude og pædofili. Det er en underlig og utilstedelig fordrejning af sagen”.

Også i det konservative bagland er der stemmer, der ikke længere vil lægge ryg til integrationsministeren embedsførelse. Og fra partiet, der om nogen kender konsekvenserne af ulovlig forvaltning, bliver der trukket paralleler til Tamilsagen.

Efter sidste valg var der reelt kun tre partier, der rakte ud efter regeringsansvaret. Socialdemokratiet, De Radikale og Venstre. Resten ville hellere kritisere end tage ansvar. Rundt omkring i Europa ser man samme tendens. Partier uden ambitioner om at gå i regering, men som lever fint i evig opposition fri fra ansvarets åg, går frem. Der findes også store partier i Danmark, der har indset, at regeringsansvar kan koste på populariteten.

Den slags parti er Venstre heldigvis ikke. Det er godt. Danmark har brug for helhedsorienterede politikere og partier på begge sider, der ikke falder for populisme og evig jagt på stemmemaksimerende enkeltsager, men som vil tage ansvar for helheden – det gælder både på Christiansborg og på vores rådhuse. Her har Venstre altid løftet sin del af ansvaret for en ordentlig og lovlig forvaltning af vores samfund.

Hvis Venstre skal leve op til sit ansvar som regerings- og statsministerbærende parti også i fremtidige borgerlige regeringer, dur det ikke, at partier ignorerer åbenlyse lovbrud fra en minister. Det underminerer tilliden til vores politiske system, og fører i sidste ende til varig skade på Danmarks evne til at træffe beslutninger – varig skade på vores demokrati.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her