Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Misbrug af embedsværket er det nye sort i regeringen

Regeringen har på en uge gjort sig skyldig i at tilbageholde en central rapport under forhandlingerne om ret til tidlig tilbagetrækning og misbrug af embedsværket.

Misbrug af embedsværket nåede i tirsdags et omfang, så embedsmændenes fagforening, Djøf, sagde fra. Nu viser det sig ydermere, at regeringen på trods af både debat og forhandlinger om tilbagetrækning for nedslidte, har tilbageholdt rapport, der viser klar sammenhæng mellem nedslidning og hårdt fysisk arbejde.

Denne uge har været et decideret lavpunkt i en valgkamp, der end ikke officielt er begyndt. I tirsdags indkaldte hele tre ministre til pressemøde. Forventningen på borgen var – selvfølgelig – at regeringen ville præsentere et udspil. Det gjorde regeringen ikke. I stedet brugte de tre ministre taletiden på at sprede løgnehistorier og spekulative påstande om Socialdemokratiets udlændingepolitik.

Pressemødet blev en fortjent boomerang, da særligt borgens rutinerede pressekorps følte sig udsat for tidsspilde og rendyrket valgkamp. Det medførte, at de fleste kommentarer og spørgsmål handlede om det bizarre pressemøde fremfor regeringens budskab.

Hårdest var kritikken af, at regeringen havde fået vores fælles og skatteyderbetalte embedsværk til at bistå i arbejdet med at udarbejde pressemødematerialet, selv om pressemødet åbenlyst var ren valgkamp.

Og regeringens misbrug fik da også embedsværkets fagforening, Djøf, til at sige fra og foreslå en tre måneders spærretid op til valget, hvor embedsmændene ikke må regne på oppositionens forslag.

Forslaget skyldes frygt for misbrug, som det skete i tirsdags, og formand for Djøf Offentlig, Sara Vergo, siger følgende om initiativet:

”Vi bliver foruroliget, når man på et pressemøde i et partilokale begynder at bruge beregninger af oppositionens politik. Så er vi ude på et skråplan”.

Men regeringens mis- og selektive brug af embedsfolkene stopper ikke her.

Det viser sig nu, at regeringen har skjult en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra december, der bekræfter, at der er et nedslidningsproblem, som især gør sig gældende for beskæftigede med hårdt fysisk arbejde.

Præcis den gruppe vi i Socialdemokratiet vil give en ret til en tidligere tilbagetrækning. Og præcis det spørgsmål, som regeringen presset af Socialdemokratiets forslag om ret til tidlig tilbagetrækning har indkaldt til forhandlinger om.

Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, siger om regeringens forsøg på at skjule rapporten, at... ”Det (rapporten) bekræfter, at der er et nedslidningsproblem, som især gør sig gældende for beskæftigede med hårdt fysisk arbejde. Rapporten handler jo åbenlyst om den problemstilling, som man diskuterer, så den burde selvfølgelig forelægges i forhandlingerne”.

Det er decideret beskæmmende, at regeringen i åbenlys desperation misbruger embedsværket og tilbageholder centrale oplysninger under forhandlinger. Det bliver en lang valgkamp, hvis det her bliver niveauet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
20.07.19, 01:42
Grønlandske familier fik hjælp fra danske frivillige, da flodbølgen ramte.   Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere