Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Først skattevæsnet - nu skal jordforureningsområdet centraliseres i stykker

Først centraliserede og besparede man skattevæsnet i stykker. Sporene skræmmer. Ikke desto mindre ordinerer regeringen og Dansk Folkeparti nu samme kur på jordforureningsområdet. Miljø og grundvand bliver taberne.

Store besparelser og en massiv centralisering er hovedårsagen til, at det danske skattesystem lægger underdrejet i et omfang, så det truer opbakningen og tilliden til fundamentet i vores velfærdssamfund – vores evne til via skatteindtægter at finansiere den solidariske model.

Man kunne derfor have en forventning om, at de borgerliges centraliseringsappetit er aftagende. Det er den ikke.

Tværtimod blev regeringen søndag aften enig om DF om at centralisere hele jordforureningsområdet. Således skal alle de store generationsforureninger og de 36.000 (!) mindre forureningssager rykkes væk fra regionerne og centraliseres under miljøministeriet.

Det betyder, at der fremover bliver længere mellem medarbejderne og de forurenede grunde. Risikoen for at både lokalkendskab og afgørende specialistkompetencer tabes i processen, er mere end overhængende.

Samtidig med regeringen ruller centraliseringen henover jordforureningsområdet, skal der ”effektiviseres” for halv milliard kroner.

Vi har endnu til gode, at regeringen fremlægger en realistisk plan for, hvordan en sådan effektivisering kan gennemføres. Faktisk er ingen vel endnu stødt på det menneske uden for regeringen og DF, der mener, at man kan trylle en halv milliard frem ved effektiviseringer. Omvendt konkluderede Rigsrevisionen så sent som i juni, at regionerne med hensyn til jordforureninger samarbejder og løser opgaven effektivt.

Spørger man Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose fra Venstre, er dommen klar.

Venstreformanden mener ikke, man kan ”spare 500 millioner kroner uden at det vil betyde færre forurenede grunde og dårligere beskyttelse af drikkevandet”.

Samtidig peger Lose på, at ”besparelser(ne) udgør mere end ti procent af regionernes budget til området. Det svarer til, at 100 ud af de 225 regionale ingeniører, geologer og biokemikere, der i dag tager jordprøver og laver boringer, skal afskediges”.

Parallellen til skattevæsnet er ligeså slående som skræmmende. Eksperter med lokalkendskab afskediges, og opgaveløsningen centraliseres. Det er dybt bekymrende.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.19, 22:17
Men ingen er skyldig uden dom Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.19, 00:23
Ingen vidste, hvad der egentlig blev stemt om i forbindelse med folkeafstemningen for tre år Læs mere
Af Mikael Jalving
19.10.19, 18:30
Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst. Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der, hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.10.19, 20:38
Nej, selvfølgelig ikke, men derfor kan hun godt vise tegn på mere sund fornuft end de sidste fem statsministre tilsammen. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere