Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Bliver Løkkes nytårstale en lang centralisering af sundhedsvæsnet?

Hvis Søren Gade, Stephanie Lose, Jesper Frost Rasmussen og Lars Krarup har fingeren på pulsen i Venstre – og det har de formentlig – er der grund til at frygte, at statsministerens nytårstale bliver en lang centralisering af vores sundhedsvæsen. Med andre ord: en Løkke classic.

Statsministeren har fået hård kritik for sin nytårstale, allerede inden den er holdt. Og kritikken kommer fra egne rækker. Tidligere gruppeformand og V-minister Søren Gade, V-borgmestrene Lars Krarup og Jesper Frost samt V-regionsformand Stephanie Lose har alle lagt deres betydelige politiske vægt bag et opgør med Løkke om sidstnævntes forventede centralisering af sundhedsvæsnet og angreb på de folkevalgte i regionerne.

Stephanie Lose taler ligefrem om, at statsministeren tilsyneladende er parat til at handle med Venstres dna, hvis han imødekommer De Konservative, LA og DF’s ønske om at nedlægge regionerne og centralisere kontrollen med sygehusene.

Det er ikke hver dag, jeg uden at blinke erklærer mig enig med så lang en række af fremtrædende venstrefolk. Men i denne sag har Gade, Lose, Frost og Krarup ret. Og jeg håber for sammenhængen i Danmark, at de vinder opgøret med Løkke.

De almindeligvis velinformerede venstrespidser frygter, at Lars Løkke er i gang med at flytte magten over sygehusene væk fra lokale, folkevalgte politikere og til professionelle bestyrelsesmedlemmer og bureaukrater på Slotsholmen i København. Det ville være en katastrofe. For sammenhængen i Danmark og for dem, der ikke bor i de største byer.

Set gennem et regneark fra et skrivebord på Slotsholmen kan man sikkert sagtens finde besparelsespotentiale ved at lukke mindre sundhedsenheder og flytte flere sundhedsydelser ind til de store universitetsbyer.

Men sagen er, at sundhedspolitik ikke kun handler om penge. Det handler også om tryghed og lokale forhold. Derfor er det særdeles fornuftigt, at det er politikere, der bor i lokalområdet, som skal stå til ansvar for befolkningen, når der træffes vigtige beslutninger om sygehusenes placering og service.

Eller som Søren Gade udtalte:

»Jeg er helt sikker på, at vi kan spare nogle penge, hvis vi overlader sundhedsvæsenet til regneark og djøfere på Slotsholmen, men udfordringen er, at de ikke bor i de områder, de skal træffe beslutninger om. Der er altså politikere i Nord-, Midt- og Sønderjylland og på Fyn, som har et indtryk af, hvordan borgerne føler sig dækket ind. Politik handler nogle gange om at træffe beslutninger, der ikke nødvendigvis er de mest optimale økonomisk, men i stedet understøtter en udvikling i samfundet. Det kan godt ske, at borgerne er mere interesseret i en lidt dyrere løsning, hvis den for eksempel sikrer liv i landdistrikterne eller en bedre geografisk lægedækning.«

Jeg er helt enig. Nu håber jeg blot, at statsministeren lytter, inden nytårstalen sætter gang i endnu en fejlagtig centralisering af Danmark.

Godt nytår!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
20.07.19, 01:42
Grønlandske familier fik hjælp fra danske frivillige, da flodbølgen ramte.   Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere