Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nedslidte skal betale for De Konservatives skattelettelser

Med De Konservatives planer om skattelettelser for 26 mia. kr. – et beløb, som regeringspartnerne Liberal Alliance mener er alt for lavt – er forskellene i dansk politik tegnet markant op. De borgerlige går til valg på, at de rigeste skal have skattelettelser betalt af de mest nedslidte. Med andre ord: borgerlig classic.

Skattelettelser har været tys-tys i blå blok det sidste års tid. Lige siden Liberal Alliance kravlede langt op i træet under sidste års finanslovsforhandlinger, har regeringen vurderet, at det var bedst at holde mund med flere skattelettelser. Der var simpelthen ikke opbakning i Folketinget.

Men nu begynder planerne at blive hevet op af skuffen igen. Foran Finansministeriets glasdør stod Simon Emil Ammitzbøll-Bille med et stort smil og fortalte, at der på næste års finanslov er sat penge af til billigere både og privatfly. Og nu melder De Konservative sig i koret af dollargrin. De vil hæve topskattegrænsen, så man først skal betale topskat, når man tjener 800.000 kr., de vil fjerne arveafgiften, og registreringsafgiften skal ned på 75 pct.

I alt skal statskassen finansiere skattelettelser for de mest velhavende danskere for 26,1 mia. kr. Og hvem skal betale? Det skal de arbejdsløse og de nedslidte. Det er så skævt, at det skriger til himlen.

Om to år skal man ikke længere kunne komme på efterløn, hvis det står til De Konservative. Det betyder, at mennesker, der har knoklet på arbejdsmarkedet hele deres liv, ikke kan gå på efterløn, når de har ondt i ryggen og spiser piller til morgenmad. De, der har betalt ind til efterløn, kan få pengene. Bevares, men det er en høj pris at betale, for at nedslidte ikke længere selv bestemmer, hvornår de kan trække sig fra arbejdsmarkedet. De skal møde til arbejdsprøvning på jobcentret i stedet.

Og hvad, hvis kroppen er slidt, men man gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet? Regeringen har skrottet refusionen for kommunerne, hvis de giver arbejdsløse efteruddannelse. Det betyder, at ledige ikke kan få den uddannelse, der ellers kunne give dem adgang til et job, som de kan holde til.

Økonomien har det o.k. i Danmark, men det er ikke guldrandede tider i vores fælles offentlige sektor. Tværtimod. F.eks. er der under den nuværende regering kommet 130 færre sygeplejersker på sygehusene. Det lyder måske ikke af meget. Men tallet skal sammenholdes med, at der er kommet 54.000 flere patienter.

Det er klart, at det kan mærkes. For patienterne, men selvfølgelig også for sygeplejerskerne, der risikerer at opleve så dårlige og fortravlede arbejdsforhold, at nedskæringerne får en selvforstærkende effekt, simpelthen fordi det kan blive vanskeligt at tiltrække dygtige unge mennesker til hvervet som sygeplejerske.

Skattelettelser kan selvfølgelige være meget rare, men jeg mener nu alligevel, at vi som nation med fordel kunne overveje, om vi reelt styrker Danmark ved at skære i velfærden – i det konkrete tilfælde den del af vores fællesskab, der hjælper arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg tror det ikke.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.19, 00:23
Ingen vidste hvad der egentlig blev stemt om i forbindelse med folkeafstemningen for tre år Læs mere
Af Mikael Jalving
19.10.19, 18:30
Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst. Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.10.19, 20:38
Nej, selvfølgelig ikke, men derfor kan hun godt vise tegn på mere sund fornuft end de sidste fem statsministre tilsammen. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
17.10.19, 15:20
Selvom der er fuld blus på arbejdsmarkedet, kan vi så se hinanden i øjnene og påstå, at fællesskabet er klar til at gribe os, hvis dampen går af kedlerne? Læs mere