Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Regeringen fik fuld plade i grønt bullshit bingo

Regeringen brugte afslutningsdebatten på at lyve om både Socialdemokratiets og egen grøn politik. Lars Løkke Rasmussen fik fuld plade i bullshit bingo med en vild påstand om, at regeringen er grønnere end Socialdemokratiet.

Regeringen brugte afslutningsdebatten på at lyve om både Socialdemokratiets og egen grøn politik. Lars Løkke Rasmussen fik fuld plade i bullshit bingo med en vild påstand om, at regeringen er grønnere end Socialdemokratiet.

Det er egentlig rimeligt skamløst. På den ene side fremlægger regeringen et energiudspil uden klimamål, hvor næsten halvdelen af pengene bruges på skattesænkninger uden klimaeffekt. På den anden påstås det, at udspillet er grønnere end Socialdemokratiets ditto. Det er helt sort.

Eller som Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, siger det:

Når elementer, som ikke fremmer den grønne omstilling, fylder så meget, kan man kalde det et skatteudspil eller et generelt energiudspil - det er politisk helt legitimt. Men det er svært at kalde det et helstøbt grønt energiudspil”. Spot on.

Regeringen vil bruge flere penge på den grønne forskning. Det lyder godt. Reelt er der tale om, at regeringen fylder lidt af det selvskabte hul op, for regeringen har sparet massivt på området siden de kom til.

Oversat til kølige tal. Da Lars Løkke kom til i 2015, brugte Thorning-regeringen om året 809 mio. kroner på grøn forskning. Det beløb skar Løkke ned til 483 mio. kr. Nu foreslår regeringen, beløbet hævet til 580 mio. kr. i 2020.

Man skal saftsuseme være en kølig fætter for at holde masken, imens man på talerstolen påstår, at det er grønt.

På miljø- og naturområdet er historien den samme. Dansk natur er presset. Arter og naturtyper forsvinder og uddør. Vi har mistet næsten 3 millioner fugle i det åbne land. Bestanden af sanglærker er halveret. Og et tidligere så almindeligt dyr som haren er i dag på listen over truede dyr.

Direkte adspurgt om harens fremtid anlægger den nytiltrådte miljøminister Jakob Ellemann-Jensen friskfyrs attituden, og svarer med et ”Spørger du mig som jæger eller minister”. Efterfulgt af et løfte. ”Vi skal da sikre, at der er plads til haren”.

Særlig den sidste del af svaret er interessant taget i betragtning, at Jakob Ellemann-Jensen netop har sat sig i spidsen for at skære kraftigt ned på Danmarks areal af beskyttet natur. Resultatet bliver, at Danmark - der i forvejen er blandt de lande i Europa med mindst beskyttet natur – rykker endnu længere tilbage i den grønne bus.

Skidt nyt for haren og alle de andre dyr, der har brug for mere action og mindre snak.

Regeringen er ikke grøn. Og en usandhed bliver ikke sand af at blive gentaget. Befolkningen kan udmærket gennemskue, at regeringen har brugt tre år på at skære i både miljø- og klimaindsatsen, og nu fem minutter i lukketid forsøger at rette op på et fortjent fossilt-sort image.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere
Af Mikael Jalving
11.11.18, 06:35
Det er, som om jorden er blevet flad. Vrangforestillingen skyldes især liberalister og marxister. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.11.18, 15:15
Det gør forhåbentlig ingen, og så udtræder Italien af euroen. Læs mere
Af Casper Hedegaard
10.11.18, 10:05
Blogindlæg om, hvordan udbetalingen af de 111 mio. kr. i socialstyrelsen kan være udtryk for en uheldig tendens, der gør staten sårbar for svindel. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her