Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vandmængderne klares ikke med dybere grøfter

2017 blev regn-rekordår. Og vi kan ligeså godt vende os til det. Varmere luft indeholder mere vand, så med klimaforandringerne kommer mere regn. Det borgerlige råber på dybere grøfter. Lad os nu løse problemet i stedet for at rykke det fra markerne og ned i byernes kældre.

Klimaforandringerne betyder mere regn. Den almindelige regn bliver mere længerevarende og kraftigere og skybruddene voldsommere og hyppigere. Begge dele skaber oversvømmelser i byer og på markerne, som JP beretter i dagens avis.

Oversvømmelserne forpester livet i de berørte boligområder – områder som vil vokse i de kommende år – og ødelægger landmændenes afgrøder på markerne.

Vandet er et komplekst problem, der kræver gennemtænkte løsninger, hvor vi arbejder på tværs af sektorer og interesser. Det dur ikke, at vi som de borgerlige sætter den på autopilot og – igen, igen – råber på dybere grøfter, så vandet kan ledes væk fra markerne.

Dybere grøfter er løsningen nogle steder, men der skal mere til. Hvis vi alene graver afvandingskanalerne dybere, ender vandet blot et andet sted. Og så er problemet ikke løst, men flyttet.

Skrækscenariet er, at vandet ledes væk fra markederne, men ender i den nærmeste by, hvor husejerne må bære konsekvenserne. Det kan vi ikke være tjent med. Faktisk kan dybere og bredere afvandingskanaler blive et selvstændigt problem, fordi de så effektivt leder vandet væk. Vand der bevæger sig hurtigt er vanskeligere at håndtere, end vand der bevæger sig langsomt, for dem der bor, hvor vandet ender.

Vandet forsvinder ikke med afvanding, det flytter sig blot. Og med de regnmængder vi kan forvente fremover, kan hverken jorden eller de indre farvande absorbere mængderne. Vi bliver derfor nødt til at satse på løsninger, hvor vi bremser og opmagasinerer vandet til det naturligt kan ledes videre i et tempo, der ikke forårsager våde kældre og ødelagte marker.

Heldigvis har naturen svaret. Ådalene. De er perfekte til formålet. De kan indeholde en masse vand, hvis man lader dem oversvømme, og når ådalene tages ud af landbrugsdrift, gør vi samtidig naturen og klimaet en stor tjeneste. Naturen fordi ådalene har et gigantisk biodiversitets potentiale. Klimaet fordi lavbundsjorde, der tages ud af drift, binder en betydelig mængde CO2. Dertil kommer, at områderne er fantastiske til rekreative aktiviteter. Det er et vaskeægte Kinderæg. Hele tre ting på en gang.

Dertil kommer, at jorden i ådalene rent landbrugsmæssigt er lortejord. Ådalene bliver oversvømmet med jævne mellemrum uanset afvanding. Det går udover udbyttet, der rådner. Og den bløde jord er vanskelig at passe med landbrugsmaskiner.

Hvis flere ådale skal overgå til natur-, klima- og klimasikringsformål, så skal vi have landbruget med. Landmændene skal selvfølgelig kompenseres i et passende omfang, men erhvervet kan spille med ved at igangsætte flere jordfordelingsprojekter, hvor landmanden udover at afstå ådalene med en effektiv arrondering kan få tilført bedre jordlodder i kortere afstand fra bedriften.

Politisk har vi et ansvar for at skabe gode vilkår for jordfordelingerne. Det handler blandet andet om konsulenter, der kan bistå i de vanskelige processer, men også om at skabe gunstige rammevilkår. Det kan fx overvejes, om der skal betales tinglysningsafgift i forbindelse med jordfordelingsprojekter, der har flere formål, der kommer os alle til gavn. Desuden skal realkreditsektoren tages i ed, så landmændene ikke kommer i klemme med belåningen af deres jord, når der gennemføres jordfordeling til gavn for bedriftøkonomien og naturen.

Klimaforandringerne skaber en masse problemer. Men bliver det fænomenet, der kan skubbe jordfordeling fra skåltaleniveau til reel handling, så er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
23.02.19, 14:20
Ironisk nok bliver Riskær manden, der tvinger danske politikere til at gøre status over 40 års “selvstændighed.” Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
22.02.19, 20:24
Fire af fem efterkommere er uintegrerede. Mindst. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.02.19, 16:32
Når justitsministeren ikke er villig til at beskytte befolkningen, så burde han gå. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.02.19, 14:00
Partiet mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her