Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vandmængderne klares ikke med dybere grøfter

2017 blev regn-rekordår. Og vi kan ligeså godt vende os til det. Varmere luft indeholder mere vand, så med klimaforandringerne kommer mere regn. Det borgerlige råber på dybere grøfter. Lad os nu løse problemet i stedet for at rykke det fra markerne og ned i byernes kældre.

Klimaforandringerne betyder mere regn. Den almindelige regn bliver mere længerevarende og kraftigere og skybruddene voldsommere og hyppigere. Begge dele skaber oversvømmelser i byer og på markerne, som JP beretter i dagens avis.

Oversvømmelserne forpester livet i de berørte boligområder – områder som vil vokse i de kommende år – og ødelægger landmændenes afgrøder på markerne.

Vandet er et komplekst problem, der kræver gennemtænkte løsninger, hvor vi arbejder på tværs af sektorer og interesser. Det dur ikke, at vi som de borgerlige sætter den på autopilot og – igen, igen – råber på dybere grøfter, så vandet kan ledes væk fra markerne.

Dybere grøfter er løsningen nogle steder, men der skal mere til. Hvis vi alene graver afvandingskanalerne dybere, ender vandet blot et andet sted. Og så er problemet ikke løst, men flyttet.

Skrækscenariet er, at vandet ledes væk fra markederne, men ender i den nærmeste by, hvor husejerne må bære konsekvenserne. Det kan vi ikke være tjent med. Faktisk kan dybere og bredere afvandingskanaler blive et selvstændigt problem, fordi de så effektivt leder vandet væk. Vand der bevæger sig hurtigt er vanskeligere at håndtere, end vand der bevæger sig langsomt, for dem der bor, hvor vandet ender.

Vandet forsvinder ikke med afvanding, det flytter sig blot. Og med de regnmængder vi kan forvente fremover, kan hverken jorden eller de indre farvande absorbere mængderne. Vi bliver derfor nødt til at satse på løsninger, hvor vi bremser og opmagasinerer vandet til det naturligt kan ledes videre i et tempo, der ikke forårsager våde kældre og ødelagte marker.

Heldigvis har naturen svaret. Ådalene. De er perfekte til formålet. De kan indeholde en masse vand, hvis man lader dem oversvømme, og når ådalene tages ud af landbrugsdrift, gør vi samtidig naturen og klimaet en stor tjeneste. Naturen fordi ådalene har et gigantisk biodiversitets potentiale. Klimaet fordi lavbundsjorde, der tages ud af drift, binder en betydelig mængde CO2. Dertil kommer, at områderne er fantastiske til rekreative aktiviteter. Det er et vaskeægte Kinderæg. Hele tre ting på en gang.

Dertil kommer, at jorden i ådalene rent landbrugsmæssigt er lortejord. Ådalene bliver oversvømmet med jævne mellemrum uanset afvanding. Det går udover udbyttet, der rådner. Og den bløde jord er vanskelig at passe med landbrugsmaskiner.

Hvis flere ådale skal overgå til natur-, klima- og klimasikringsformål, så skal vi have landbruget med. Landmændene skal selvfølgelig kompenseres i et passende omfang, men erhvervet kan spille med ved at igangsætte flere jordfordelingsprojekter, hvor landmanden udover at afstå ådalene med en effektiv arrondering kan få tilført bedre jordlodder i kortere afstand fra bedriften.

Politisk har vi et ansvar for at skabe gode vilkår for jordfordelingerne. Det handler blandet andet om konsulenter, der kan bistå i de vanskelige processer, men også om at skabe gunstige rammevilkår. Det kan fx overvejes, om der skal betales tinglysningsafgift i forbindelse med jordfordelingsprojekter, der har flere formål, der kommer os alle til gavn. Desuden skal realkreditsektoren tages i ed, så landmændene ikke kommer i klemme med belåningen af deres jord, når der gennemføres jordfordeling til gavn for bedriftøkonomien og naturen.

Klimaforandringerne skaber en masse problemer. Men bliver det fænomenet, der kan skubbe jordfordeling fra skåltaleniveau til reel handling, så er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.07.19, 07:14
Fra individ til organisme, fra samfund til sværm. Velkommen til overvågningskapitalismen. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.07.19, 18:56
Jeg trækker mig fra den offentlige debat. Voldsmanden vinder. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.07.19, 01:42
Grønlandske familier fik hjælp fra danske frivillige, da flodbølgen ramte.  Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere