Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg stemmer blankt – og det er der en grund til

En domsafsigelse i Højesteret om vores medvirken i Irakkrigen sætter spørgsmålstegn ved vores retssystem og ikke mindst Forsvarsministeriets og militærets troværdighed. Det har medvirket til, at jeg stemmer blankt.

Jeg har besluttet at stemme blankt til folkeafstemningen. Personligt er jeg ellers for, at vi udbygger forsvarssamarbejdet i EU, idet vi siden Trump-æraen vel ikke kan tage det for givet, at Nato-samarbejdet fortsætter som hidtil.

Men når jeg alligevel stemmer blank, hænger det sammen med, at der ikke har været flertal for, at der skal være mindst to tredjedeles flertal i Folketinget for, at vi kan indsætte danske soldater i fredsskabende aktioner.

Dagen før folkeafstemningen, den 31. maj, afsiger Højesteret dom i tilknytning til vores medvirken i Irakkrigen. Sagen vedrører tortur, ligesom den sætter spørgsmålstegn ved vores retssystem og ikke mindst Forsvarsministeriets og militærets troværdighed. Det har også medvirket til, at jeg stemmer blankt.

Det forstår jeg simpelthen ikke, idet det er blevet hævdet fra ja-partierne, at det vil der naturligvis være.

Men der er jo desværre en fortid, hvor dette ikke skete – nemlig i vores medvirken i Irakkrigen. Og derfor forstår jeg slet ikke, at ja-partierne ikke har lovfæstet, at det ikke sker igen uden for forsvarsaktioner, især henset til netop følger af Irak-missionen, jf. nedenfor. Og to tredjedelesgrænsen burde gælde ikke blot i EU-missioner, men i alle aktioner, der ikke er begrundet i forsvar.

Dagen før folkeafstemningen, den 31. maj, afsiger Højesteret dom i tilknytning til vores medvirken i Irakkrigen. Sagen vedrører tortur, ligesom den sætter spørgsmålstegn ved vores retssystem og ikke mindst Forsvarsministeriets og militærets troværdighed. Det har også medvirket til, at jeg stemmer blankt.

Under Irakkrigen medvirkede dansk militær i november 2004 under Green Desert-operationen i Basra-området til at indfange og overdrage en række sunni-tomatbønder til den berygtede shiamilits. Operationen var begrundet i en angivelse af, at disse sunnier skulle planlægge terrorvirksomhed.

Dette var, som den danske næstkommanderende i bataljonen, oberstløjtnant Anders Kærgaard, havde spottet, forkert. Angivelsen var begrundet i etniske spændinger mellem sunnier og shiaer. Men Green Desert-operationen blev alligevel gennemført, og de tilfangetagne sunnier blev tortureret i shiamilitsens varetægt.

Forsvarsministeriet med udstrakt hjælp fra Kammeradvokaten har forsøgt at undgå medansvar for tortur på flere måder. Selv direkte løgnagtige påstande har været benyttet. Forsvarsministeriet har således benægtet, at fangeoverdragelsen den 25. nov. 2004 blev filmet.

Kun ved en modig indsats fra Anders Kærgaard er det ved en videooptagelse af fangeoverdragelsen kommet frem, at Forsvarsministeriet tyede til løgnagtigheder. Denne videooptagelse viste i øvrigt, at der var endnu et kamera involveret. Men sjovt nok skulle der ikke findes filmoptagelser fra dette kamera. En række af de øvrige benspænd fra Forsvarsministeriet og Kammeradvokaten side har bevirket, at sagen nu har verseret i over 10 år.

Østre Landsret afsagde i sin dom fra 2018, at 18 af de 23 tilfangetagne skulle have erstatning grundet det danske militærs kendskab til risikoen for mishandling og inhuman behandling af fanger. Men dansk militær havde i henhold til Østre Landsret ikke kendskab til risikoen for tortur af fanger i irakisk varetægt. Derfor blev Danmark ikke dømt for medvirken til tortur. Umiddelbart efter Østre Landsrets dom ankede Forsvarsministeriets dommen til Højesteret.

I mellemtiden er en del af det meget store materiale om vores medvirken i Irakkrigen blevet afklassificeret. Det har – efter min vurdering – klart vist, at der er medansvar for tortur. Militærjurist Kurt Borgkvist klagede i sin indberetning til Hærens Operative Kommando over, at han ikke kunne gribe ind, »især når irakisk politi torturerede fangerne«.

Denne indberetning blev indsendt mange måneder før Green Desert-operationen. Så alene på denne baggrund synes det mere end usandsynligt, at der ikke længere oppe i det militære system og i Forsvarsministeriet var viden om torturudøvelse mod irakiske fanger. Og hvad gemmer der sig om dansk medvirken i det materiale, der ikke endnu er blevet afklassificeret?

For Danmark – og givetvis også for mange danskere – er det afgørende spørgsmål, der afklares den 31. maj, om Højesteret afgør, om Danmark har medansvar for tortur. For de irakiske torturofre er erstatningsbeløbet naturligvis af største betydning. Flere har mistet arbejdsevnen og/eller lider af ptsd (posttraumatisk stesssyndrom).

Danmark har i hvert fald hidtil været kendt som foregangsland i torturbekæmpelse. De to vigtigste og største civile organisationer til bekæmpelse af totur, RCT (stiftet i 1981) og IRCT (stiftet i 1985) med over 150 medlemsorganisationer over hele verden, har danske rødder med læge Inge Genefke som den helt centrale person.

Højesteret kan sætte et punktum for denne uværdige sag ved at dømme Danmark eller rettere Forsvarsministeriet for medvirken til tortur. Dette pletter naturligvis vores omdømme som foregangsland i torturbekæmpelse, men hellere dette end løgnen.

Hvis dette ikke sker, har de irakiske torturofres advokat allerede tilkendegivet, at sagen så vil blive indgivet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og hvis det sker, og Danmark her bliver dømt for medansvar for tortur, så vil Højesteret og hele vores juridiske system også internationalt blive miskrediteret. Alene det, at sagen, der blev anlagt i 2011, har varet i mere end 10 år, er beskæmmende for retssikkerheden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.