Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ja, øgede militærudgifter skærer i overskuddet – men det gør ikke noget

De øgede udgifter til militært isenkram vil reducere vores store betalingsbalanceoverskud. Det har nu i flere år været så stort, at økonomer med omløb i hovedet ikke ser problemer heri – snarere omvendt.

En god ven spurgte, om vi kunne opfylde Nato-målsætningen om mindst 2 pct. af bnp til militæret uden at give afkald på en række andre offentlige ydelser.

Spørgsmålet hang sammen med, at det var det indtryk, som dagspressen – bistået af en række politikere – formidlede.

Der kan være flere grunde til, at der formidles således. En hovedfejl er ofte, at der anlægges samme vurderingsprincipper for det offentliges budget som for vort eget budget. Det er af mange grunde økonomisk fejlagtigt. For det første har det offentlige ikke en endelig levetid.

Hvis vi får et samfundsøkonomisk problem ved at øge militærudgifterne, vil det først og fremmest være i form af yderligere mangel på arbejdskraft.

For det andet kan det offentlige jo pålægge personer og virksomheder skatter, så et underskud også herigennem kan fjernes – i hvert fald over en række år. For det tredje og måske vigtigst, så betyder større offentlige udgifter som altovervejende hovedregel også offentlige indtægter via den øgede aktivitet, som større offentlige udgifter giver anledning til.

Specielt i Danmarks tilfælde er der ikke knyttet offentlige budgetproblemer til øgede forsvarsudgifter. I nedenstående oversigt er der for årene 2020-2023 vist, hvordan den offentlige saldo var og forventes at blive i en række EU-lande. Som det fremgår, er der ingen EU-lande, der kan fremvise bedre offentlige budgetter end Danmark, kun Luxembourg og Sverige er tæt på os.

Den offentlige saldo i pct. af bnp i udvalgte medlemslande (OECD-tal fra dem, 2021):

2020 2021 2022 2023

Danmark -0,2 -1,5 0,3 0,8

Luxembourg -3,6 -0,1 0,3 0,6

Sverige -2,8 -1,3 -0,2 0,6

Tyskland -4,3 -4,9 -2,3 -1,3

Holland -4,2 -5,9 -2,7 -1,4

Irland -5,0 -3,2 -1,7 -0,6

Finland -5,5 -4,0 -2,2 -1,3

Portugal -5,8 -4,3 -2,4 -1,6

Østrig -8,3 -6,3 -2,3 -1,1

Frankrig -9,1 -8,0 -4,9 -3,8

Belgien -9,1 -8,1 -4,8 -5,0

Italien -9,6 -9,4 -5,9 -4,3

Spanien -11,0 -8,1 -5,4 -4,2

Denne oversigt kan også benyttes til yderligere at underbygge, at det er økonomisk fejlagtigt at bruge samme vurderingsprincipper for det offentliges budget som for vort eget budget.

Det gælder nemlig, at saldoen på betalingsbalancen pr. definition er lig summen af saldoen på den private og den offentlige sektor, når disse saldo – som det sædvanligvis gøres – opgøres som opsparing minus investeringer. I de samme fire år – 2020-2023 – har Danmark i henhold til OECD haft eller forventes at have et betalingsbalanceoverskud på hhv. 190, 187, 197 og 204 mia. kr. Altså hver dag – også lørdage, søndage og helligdage – et overskud på mindst en halv mia. kr. i disse fire år.

Så det private opsparingsoverskud – bl.a. pensionskasser – er så stort, at det i 2020 og 2021 ikke bare dækkede det dengang (lille) offentlige underskud, men også frembragte det meget store betalingsbalanceoverskud, som i 2022 og 2023 forventes øget lidt af også et offentligt overskud.

Sammenhængen mellem betalingsbalancen og saldoen på den private og den offentlige sektor er yderligere en afgørende årsag til, at det er økonomisk fejlagtigt at bruge samme vurderingsprincipper for det offentliges budget som for vort eget budget. At dette så åbenbart gøres alt for tit, er udtryk for vankundighed.

Hvis vi får et samfundsøkonomisk problem ved at øge militærudgifterne, vil det først og fremmest være i form af yderligere mangel på arbejdskraft grundet især flere personer i militæret. Det militære isenkram kommer nemlig først og fremmest fra udlandet.

Men presset på arbejdsmarkedet bliver måske mindre, idet det er realistisk af regne med, at Putins krig mod Ukraine vil lægge en dæmper på økonomien i mange lande, selv om denne krig også vil sætte fart på grønne investeringer. Og skulle presset på arbejdsmarkedet blive for stort med løn- og prisinflation til følge, kan skatterne øges. Hvis det er uacceptabelt, er en anden opladt mulighed at revaluere kronen.

De øgede udgifter til militært isenkram (og følgerne af en eventuel revaluering) vil reducere vort overmåde store betalingsbalanceoverskud. Men overskuddet har nu i flere år været så stort, at økonomer med omløb i hovedet ikke ser problemer heri – snarere omvendt. Men sådanne økonomer er der måske mangel på.

Men tør dagspressen beskæftige sig hermed?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.