Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sæt stopper for diskriminationen af unge, der vælger erhvervsuddannelser

Uligheden i uddannelsesveje bør stoppes – tiden har næppe tidligere været bedre.

Gør oprør.

Sådan hed den berømte franske modstandsmand Stéphane Hessels lille bog, som han skrev som 93-årig, og som udkom på dansk i 2011.

Det, Stéphane Hessel opfordrede til oprør mod, var, at de værdier, som han i Det (Franske) Nationale Modstandsråd havde kæmpet for, var blevet udhulet eller ligefrem tilsidesat, bl.a. sociale rettigheder og lighed. Bogen kan varmt anbefales.

Det, som jeg i forlængelse heraf gerne vil gøre oprør mod, er den ulige behandling, som vores unge udsættes for. Mens der er plads til alle, der vælger en gymnasial uddannelse, er det ikke tilfældet for unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er nemlig ikke sikkert, at unge, der vælger en erhvervsuddannelse, kan få en læreplads i en virksomhed – være sig privat eller offentlig.

Nu er der godt 6.000, som efter endt grunduddannelse søger en læreplads i en virksomhed. Heraf har de fleste dog fortsat vejen mod at afslutte deres faguddannelse ved at fortsætte med skoleoplæring. Denne alt for store mangel på lærepladser i en virksomhed har været en realitet i flere år.

Og det er paradoksalt, at denne store mangel ikke er blevet mærkbart reduceret nu, hvor arbejdsmarkedet – ikke mindst fra arbejdsgiverside – siges at være nærmest rødglødende.

Dette burde ikke blot være uholdbart, men det er også yderst mærkeligt i en situation, hvor der både er og forventes en skrigende mangel på faglærte, mens der på flere områder er for mange, der efter en gymnasial uddannelse søger videregående uddannelser, hvor der ikke er tilstrækkelige jobmuligheder.

Det mærkelige er også, at det ville være relativt let at sikre tilstrækkelige lærepladser. Det vil nemlig være tilstrækkeligt at justere Læreplads-AUB-ordningen. (AUB: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Denne ordning, gennemført i 2016 ved en trepartsaftale med virkning fra 2018, virker ganske enkelt ved, at virksomheder, der har for få lærepladser (måltal ikke opfyldt), skal betale et årligt bidrag på 27.000 kr. pr. manglende læreplads, og ved, at midlerne herfra gives som tilskud til alle virksomheder, som opfylder måltallet.

Der er i øvrigt et ikke ubetydeligt frafald på erhvervsuddannelserne. Derfor bør uddannelseskvaliteten her øges ved bl.a. større tilskud til erhvervsskolerne, ligesom skoletiden måske også skal forlænges, så flere kan klare de øgede uddannelseskrav.

Da tilskuddet gives til alle lærepladser på virksomheder, der opfylder måltallet, bliver det årlige tilskud pr. læreplads betydeligt lavere end de 27.000 kr. I 2022 forventes det at blive omkring 2.300 kr. på årsbasis, idet der ikke tilføres yderligere midler til ordningen. Denne asymmetri mellem bidrag og tilskud bevirker, at ordningen først og fremmest tilskynder til at opfylde måltallet, mens der ikke er særlige incitamenter til at overopfylde måltallet.

Disse beløb skal ganske enkelt øges, så det bliver dyrere ikke at opfylde måltallet, ligesom det bliver lidt – dog kun lidt – mere attraktivt at have lærepladser.

Derfor bør det også overvejes at anvende det ekstra bidragsbeløb til tilskud til virksomheder, der overopfylder måltallet. Disse beløb og eventuelt tilskudsordningen skal justeres, indtil manglen på lærepladser er fortid. Dette betyder også, at skoleoplæring i realiteten kan afskaffes.

Så enkelt er det at afskaffe diskriminationen mod unge, der vælger erhvervsuddannelsesvejen ved at sikre, at virksomhederne opfylder en samfundsopgave: at afskaffe diskriminationen mod unge, der vælger erhvervsuddannelsesvejen. Trepartsaftalen fra 2016 sigtede mod, at der i 2025 skulle være mellem 8.000 og 10.000 flere indgåede lærepladsaftaler end i 2016. Men som tallene viser, er dette ikke tilstrækkeligt til at afskaffe den nævnte diskrimination.

Men vil højere bidrag til Læreplads-AUB ikke ødelægge vores konkurrenceevne? Det vil naturligvis på kort sigt reduceres vores konkurrenceevne noget. Men vil på ingen måde ødelægge denne.

Vi har nemlig en alt for god konkurrenceevne, som bl.a. giver sig udslag i overmåde store betalingsbalanceoverskud og mangel på arbejdskraft. I de seneste fem år har vi i gennemsnit således haft et årligt betalingsbalanceoverskud på 185 mia. kr. svarende til 8 pct. af vort bruttonationalprodukt. Altså hver dag, også medregnet lørdage, søndage og helligdage, har vi i de seneste fem år i gennemsnit haft et dagligt overskud på betalingsbalancen på mere end 500 mio. kr.!

Og dette skal også sammenholdes med et mere langsigtet perspektiv: nødvendigheden og det kloge i at sikre dygtige faguddannede og tilstrækkeligt mange heraf.

Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser. De fleste erhvervsuddannelser består både af en skoledel og en virksomhedsdel. Erhvervsuddannelser har endvidere et todelt forløb, hvor grundforløbet udelukkende finder sted på en erhvervsskole, mens det efterfølgende hovedforløb veksler mellem skolegang og praktisk arbejde i en virksomhed.

Inden overgangen til hovedforløbet er sigtet, at eleverne skal have indgået en lærepladsaftale med en virksomhed.

Lærepladsaftaler kan udformes forskelligt: være indgået med en virksomhed eller som en kombinationsaftale med mere end en virksomhed, ligesom den kan omfatte hele hovedforløbet eller blot dele af et hovedforløb. I de seneste fem år med oplyste tal, 2016-2020, har der været mellem 6.000 og 9.300, der efter afslutningen af et grundforløb endnu ikke har fået en lærepladsaftale, eller som søger en læreplads, mens de er fortsat i skoleoplæring. Heldigvis dog kun 6.400 i det senest dækkede år med statistik 2020.

De, der ikke får en lærepladsaftale, og de, der ikke kommer igennem med en lærepladsaftale for hele hovedforløbet, har i dag mulighed for at afslutte deres erhvervsuddannelse ved skoleoplæring eller med bidrag herfra. Det var på årsbasis tilfældet for mellem 5.200 og 7.800 i femåret 2016-2020 (heraf 5.800 i 2020) ved ca. halvdelen af erhvervsuddannelserne, hvor det var muligt at komme i skoleoplæring. Antallet, der skal have skoleoplæring for at kunne afslutte deres erhvervsuddannelse, varierer med de gældende regler fra år til år, idet virksomhedernes muligheder for at indgå lærepladsaftaler varierer med konjunkturerne. Men skoleoplæring har ikke samme validitet og kvalitet som oplæring i en virksomhed. Derfor bør der sigtes mod, at denne nødløsning udfases.

Samtidig med at der garanteres for lærepladser i virksomheder ved at øge elevtilskuddet, skal det sikres, at fordelingen på fag ikke bliver så skæv, så der ikke er job efter endt erhvervsuddannelse.

Der er i øvrigt et ikke ubetydeligt frafald på erhvervsuddannelserne. Derfor bør uddannelseskvaliteten her øges ved bl.a. større tilskud til erhvervsskolerne, ligesom skoletiden måske også skal forlænges, så flere kan klare de øgede uddannelseskrav.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.