*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Italien – it’s complicated

Udfaldet af den italienske forfatningsafstemning i weekenden får ikke de store konsekvenser for EU i denne omgang. Der er stadig alt for mange ubekendte i italiensk politik.

Den italienske premierminister Matteo Renzi led søndag et nederlag i folkeafstemningen om ændring af den italienske forfatning. Han sigtede efter at gøre Italiens politiske system lidt mere beslutningsdygtigt, men ved afstemningen endte han med at få et fyndigt italiensk ’NO’.

Set med danske øjne er der bestemt brug for et mere beslutningsdygtigt land. På en række områder trænger støvlelandet i den grad til at blive reformeret. Mere effektive beslutningsveje, bedre styring af landets økonomi, for eksempel gennem bedre skatteindkrævning, og mindre korruption er bare nogle af de områder, der med fordel kunne blive gjort noget ved. Men ’no’ sagde italienerne, og så valgte Renzi at tage sit gode tøj og gå af.  

Straks begyndte aktiemarkerne at gå i panik. Og til en vis grad med rette. Hvis 5-Stjerne Bevægelsen med komikeren Grillo i spidsen får flertal, i fald der bliver valg, så vil de nok forsøge sig med en folkeafstemning om Italiens medlemskab af eurozonen. Sker det, så er det ikke givet, at Italien bliver i eurozonen. Men inden vi når dertil, skal der dog adskillige mellemregninger og ’hvis’er’ til.

For italiensk politik er kompliceret. Så kompliceret, at jeg slet ikke kan beskrive det i en blog, der ikke må være ret lang. Bare tro mig – it’s complicated.

Lad mig nævne et enkelt eksempel: Hvis forfatningsreformen var kommet igennem, ville det oversat til danske forhold betyde, at det største parti ville få en gevinst på et betydeligt antal ekstra mandater. Det ville med andre ord svare til, at Socialdemokratiet ville sidde med omtrent 96 mandater i vores 175 mand store Folketing. Pointen er: Vinderen tager det hele.

Ja, Italien ville blive mere beslutningsdygtigt, men ikke mere demokratisk. Hvilket nok også kan være en forklaring på, at mange valgte at stemme nej. Resultatet er i hvert fald, at italiensk politik i bund og grund er tilbage i den gamle gænge fra Berlusconis tid med mange hurtige skift på premierministerposten.

Derfor var det også meget betegnende, da jeg mandag kom til Bruxelles for at begynde ugens arbejde, at der var ret meget ”ro” over mine parlamentariske kollegaer. Det var ærgerligt for Renzi, syntes mange, ikke mindst jeg og mine partifæller, da Renzi er socialdemokrat. Men ingen troede for alvor, at EU er ved at blive lagt i graven oven på folkeafstemningen. For der er lang vej til, at Italien bliver sendt til tælling oven på en eventuel euro-afstemning.

Så den ro vil jeg bruge lejligheden til at videreformidle. Selvom der er mange tendenser, der er bekymrende, så som Trump som præsident, Brexits konsekvenser for EU og Danmark eller fremvæksten af Alternative fur Deutschland i Tyskland for blot at nævne nogle eksempler, så tror jeg, at vi skal se tiden an, inden vi putter Italien i samme æske. Italien er vant til et politisk system, som ikke er så ligetil. Og selv et ja til forfatningsreformen ville ikke have været en garanti for, at der blev ryddet op i italiensk politik. For det er virkelig kompliceret.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.17, 19:57
Efter Sophie Løhdes angreb på offentlige ansattes løn skylder regeringen svar på, om det er SOSU’en eller sygeplejersken, der får for meget i løn. Læs mere
Af Siddik Lausten
12.12.17, 18:30
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd? Læs mere
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her