*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Trump - en tid med splittere frem for samlere?

I USA er Trump valgt som præsident. Næste år er Marine Le Pen en reel fransk mulighed. Vi skal vende den politiske udvikling fra splittelse til samling.

Det var lidt af en mavepuster, at Trump vandt det amerikanske præsidentvalg. En mand, der hader kvinder eller i hvert fald ikke respekterer os. En mand, der elsker våben. En mand, der slet ikke har erfaring med politik, og som nu skal styre verdens eneste supermagt. Det skræmmer mig ærlig talt.

Men sådan er demokrati, og folket har talt. Og selvom jeg ikke ville have stemt på Trump, lever jeg med, at han vandt.

Tiden må nu vise, om Trump vil gøre alvor af sine politiske udmeldinger. Bliver NATO forandret, eller bliver USA's interesser i Europa yderligere nedskaleret? Ophæver han alle handelsaftaler og stopper forhandlingerne om dem, der er på vej? Jeg er ingen stor kender af amerikansk politik og vil derfor undlade at forholde mig til Trumps forventede ageren, selvom jeg er dybt bekymret.

Det, der især optager mig, er det signal, valget sender til os her i Europa, og den strømning i tiden, som det synes at være en del af.

Især når man ser frem imod næste års franske præsidentvalg. Det er bestemt ikke utænkeligt, at Frankrigs næste præsident kan hedde Marine Le Pen. Front National appellerer til mange af de samme vælgergrupper som Trump. De utilfredse, de vrede og de bange. Og Trump blev valgt, så hvorfor så ikke Le Pen?

Det franske socialistparti ved ikke engang hvem, der skal være deres kandidat ved valget. Præsident Hollande har endnu ikke besluttet sig for at kandidere og kandiderer han, er han en sikker taber. Han er noget nær den mest upopulære politiker, man kan finde i Europa, og det siger desværre ikke så lidt. Hos de konservative er det heller ikke afgjort endnu. Tidligere præsident Sarkozy kandiderer igen, og hans dagsorden er en blanding af Trump og Front Nationals politiske budskaber. En kalkuleret dagsorden. Der er simpelthen stemmer i den.

Uanset feltet af modkandidater står Le Pen desværre stærkt, og vurderingen blandt mange af mine kollegaer fra Frankrig er, at det bestemt ikke kan udelukkes, at Front National kommer til at stå i spidsen for Frankrig fra 2017 og frem.

Det er stof til eftertanke, at de etablerede politiske partier i stigende grad må se sig slået af dem, som medier og kommentatorer udråber som outsidere. Hvad er det, der sker? Er det et tegn på, at de politiske veteraner ikke formår at appellere til de dele af befolkningen, som føler sig ramt af eller er vrede over de forandringer, som præger de vestlige samfund disse år?

Det står i hvert fald klart, at mange af de garvede politikere både i USA og Europa kæmper med at få opbakning. Vi har også set det herhjemme. Omkring de etablerede partier skyder nye op, og tilliden til politikerne er langt fra den bedste.

Disse strømninger, der præger vores demokratier i disse år, må vi som politikere tage alvorligt. Det må på mange måder være et udtryk for, at dele af befolkningen ikke synes, at den politiske vare leveres.

Vælgerne foretrækker kandidater, der kan ”shake things up” i håb om, at det kan skabe en tiltrængt forandring. Og under alle omstændigheder synes mange tænke, at det vi har, ikke er værd at fastholde.

Vi bør virkelig reflektere over, hvad der skaber så dybe kløfter, at Trump og Le Pen ses som reelle alternativer af de folk, der er utilfredse med, bange for eller ramt af globaliseringen.

Det må være muligt at finde en vej, der samler og ikke splitter befolkninger.

For os socialdemokrater handler den vej om at mindske uligheden og reelt skabe flere muligheder for alle borgere.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.17, 19:57
Efter Sophie Løhdes angreb på offentlige ansattes løn skylder regeringen svar på, om det er SOSU’en eller sygeplejersken, der får for meget i løn. Læs mere
Af Siddik Lausten
12.12.17, 18:30
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd? Læs mere
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her