*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg har ikke ondt af telegiganterne

Roaming i udlandet har været urimelig dyrt for forbrugerne. Nu klynker teleselskaberne over, at priserne skal ned. De har haft god tid til selv at komme med løsningerne.

I mange år har de store teleselskaber haft glæde af et europæisk indre marked. De har tjent gode penge på, at borgere i Europa har rejst på kryds og tværs. De europæiske borgere har nemlig betalt en meget højere pris for brug af deres mobiler i udlandet. De såkaldte roamingtakster, der gælder opkald, sms og brug af data i udlandet, har været dyre. Goderne ved det indre marked har til gengæld været mindre synligt set fra forbrugersiden.

Det har vi i EU lavet om på. Gennem de sidste ti år har vi gradvist ved lov sat priserne ned, således at priserne, forbrugerne betaler, ikke er helt så urimelige længere. Vi har simpelthen reguleret den såkaldte roaming-afgift. Og fra næste år er det aftalen, at forbrugerne skal kunne "roam like home" – altså bruge deres mobiltelefon som i hjemlandet uden at skulle bekymre sig om prisen.

Det betyder, at man, når man rejser rundt i EU, sikres en fair pris, selvom telefonen bruges uden for eget land. 

I de første år, jeg var medlem af Europa-Parlamentet, kom der hvert år til sommer- og vinterferietide historier om folk, som var endt med gigantregninger, fordi telefonen var blevet brugt i udlandet. Nu skal man ikke længere frygte for vilde regninger, når man hiver telefonen op af lommen for at søge efter adressen på det nærmeste hotel.

Nu er det ikke længere forbrugerne, der klager. I stedet er det blevet telefirmaerne, der klager og er utilfredse.

Hovedbeklagelsen synes at gå på, at engrospriserne på data er for høje. Det er de priser, et dansk teleselskab skal betale til det spanske teleselskab, når danskere roamer i Spanien og derved bruger det spanske telefonnet. Altså at det er for dyrt for især nordiske teleselskaber at indkøbe de nødvendige datamængder hos deres udenlandske søsterselskaber, så de nordiske kunder kan roame frit.

Selvfølgelig er det irriterende for aktionærerne, men havde teleselskaberne spillet med fra starten, da reguleringerne begyndte, kunne det hele have været lavet anderledes. EU-Kommissionen gav teleselskaberne tid til at regulere sig selv, så lovgivning kunne undgås.

Men nej, det ville de ikke.

Og nu ligger de, som de har redt. Jeg forstår selvfølgeligt godt, at det er træls, at engrospriserne er høje. De bør da også komme ned. Men når vi på EU-plan lovgiver om priser, gør vi det kun af nød. Det hverken kan eller skal være hverdag. Jeg undrer mig over, at teleselskaberne ikke i stedet er med til at finde nogle fælles løsninger, således at de selv er med til at drive udviklingen i Europa. Hensigten omkring denne regulering af roamingpriserne har jo ikke været hemmelig. Og det har været en sag, vi har diskuteret i årevis. Det bør altså ikke komme bag på dem, at slutmålet var helt at afskaffe roamingafgiften.

Teleselskaberne er ikke afskårne fra at følge med i den lovgivningsmæssige udvikling, der sker i EU og så komme med bud på, hvordan man gør det europæiske marked mere rimeligt for forbrugerne på en måde, som også teleindustrien kan leve med.

De danske teleselskaber skal selvfølgelig ikke udsættes for unfair konkurrence. Men de må acceptere, at skyhøje priser for at tjekke mailen på mobilen, hører fortiden til. Kan teleselskaberne komme med konstruktive forslag inden for den nye virkelighed, så er jeg mere end villig til at bringe det på bordet i Europa-Parlamentet.

Virksomhederne har generelt haft store fordele af det indre marked, som er hovedmotoren i det europæiske samarbejde. Det er dog på tide, at EU også tilgodeser de behov og udfordringer, som møder de europæiske forbrugere. De nye regler om roaming er et eksempel på, at EU også kan løse praktiske udfordringer for almindelige mennesker. Telegiganterne må rette ind, og indgå et konstruktivt samarbejde om at sikre de regler, som er til gavn for europæiske forbrugere.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her