*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der er flere nuancer i handelsaftaler end sort og hvid

Handelsaftalen med Canada er ikke løbsk frihandel på tværs af Atlanten. Vi burde kalde det fair handel.

Do you hear the people sing?

Singing the songs of angry men?

It is the music of the people

Who will not be slaves again

Sådan sang en stor gruppe mennesker I Europa-Parlamentet I sidste uge. De demonstrerede imod de to frihandelsaftaler med henholdsvis Canada og USA nemlig CETA og TTIP. Sangen var fra Les Misérables, og symbolikken var ikke til at tage fejl af.

Demonstranterne mente, at CETA og TTIP vil skade borgerne og gøre os til slaver af kapitalen. De sang faktisk ret godt, og det var en helt igennem fredelig demonstration, der sendte ekkoer ud i hele huset.

I en række af EU’s medlemslande har de to handelsaftaler formået at mobilisere og forene den yderste venstrefløj, anti-globalister, fagforeningsfolk og helt almindelige bekymrede borgere mod disse handelsaftaler. 

Jeg forstår godt en del af folks bekymringer i disse tider, når det gælder disse aftaler. Ordet ”frihandel” klinger i manges ører som løbepas til store multinationale koncerner og finanstyper på Wall Street. Fra politisk side er det ikke lykkes at regulere de multinationale selskaber i tilstrækkelig grad, og cheferne i bankerne, der skabte grådigheden, som førte til finanskrisen, er generelt gået fri af ansvar.

Samtidig oplever verden en stigning i uligheden. De rigeste bliver rigere og rigere på bekostning af de fattigste. Globaliseringens kræfter er ikke blevet tøjlet i det nødvendige omfang.

Men at bruge den delvist berettigede frygt og bekymring til konsekvent at afvise at skabe gode rammer for handlen hen over Atlanten er både ærgerligt og forkert. Og diskussionen af dem bliver ofte kogt ned til den sort/hvide tilgang, hvor der ikke er plads til nuancer.

Jeg ville blandt andet ønske, at vi ikke kaldte dem for frihandelsaftaler. Det, vi laver, er aftaler om fair handel. Helt fri handel skaber frygt og risiko for et ræs mod bunden på standarder og beskyttelse og skaber globaliseringsfrygt.

Og så er handelsaftaler heller ikke to alen af ét stykke. Det er således vigtigt at understrege, at aftalen med Canada ikke kan sammenlignes med den amerikanske handelsaftale.

Canada-aftalen er færdigforhandlet, hvilket aftalen med USA ikke er. Canada er et betydeligt bedre reguleret land end USA, hvilket har en positiv betydning for beskyttelsesniveauerne for forbrugere, arbejdstagere og borgere i almindelighed, som er dem, jeg især kerer mig om, når disse aftaler forhandles.

I CETA er den omdiskuterede voldgiftsmekanisme ISDS ændret, så det er et domstolslignende system med mere åbenhed, gennemsigtighed, som i øvrigt er baseret på gældende retsprincipper. Det er ret vigtigt. Forhandlerne har også slået fast, at politikere på begge sider af Atlanten har ret til at lovgive. Staternes ret til at bestemme deres egen lovgivning er altså ikke sat ud af spillet, og beskyttelsesniveauet for forbrugere, arbejdstagere og miljøet sænkes heller ikke.

Vender vi blikket mod USA, er TTIP-aftalen er slet ikke så langt endnu. Og lige nu tyder alt på, at den aftale slet ikke bliver færdig. Det knaser på begge sider af Atlanten. Der er store lande i EU så som Tyskland, Frankrig og Østrig, hvor skepsissen er stor. Desuden vil ingen af de to præsidentkandidater i USA godtage aftalen.

Jeg er også på nogle punkter skeptisk, når det gælder TTIP. Jeg er bekymret for arbejdstagernes beskyttelse i USA, og jeg er bekymret for den måde, hvorpå kemiindustrien i USA reguleres. Eller snarere ikke bliver det.

Samtidigt er det også vigtigt at understrege, at alt ikke er dårligt. Tag eksempelvis VW-skandalen. Den blev opdaget i USA, og på amerikanernes side af Atlanten har forbrugerne allerede fået kompensation. Derovre er reglerne for udledning af de farlige noxgasser strengere end i EU, og så er kontrollen af bilerne ude på vejene betydeligt mere omfattende, end tilfældet er i EU. Det er med andre ord en sag og et område, hvor vi ser bedre forbruger- og miljøbeskyttelse end i Europa.

Så intet er altså sort/hvidt. Heller ikke handelsaftaler. Jeg støtter CETA til trods for et par sten på vejen, fordi den fastholder standarder og beskyttelse for både forbrugere og arbejdstagere og dermed er med til at skabe et værn mod den del af globaliseringen, der kan ramme negativt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her