Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Et oprydningshold til EU bør bestilles

42 procent af danskerne siger i en ny måling, at vi bør have en afstemning om vores medlemskab af EU. Hvis vi ikke havde et EU-samarbejde i dag, så ville vi opfinde et. Vi har dog brug for at sende et oprydningshold ind til en grundig hovedrengøring.

42 procent af danskerne siger i en ny måling, at vi bør have en afstemning om vores medlemskab af EU. Hvis der var en folkeafstemning i dag, ville 37 procent af danskerne stemme nej til medlemskab. En ret stor del. Det er alarmerende.

Debatten om Storbritanniens mulige udtrædelse af EU spiller sandsynligvis ind. Men uanset årsagen er det alarmerende høje tal.

Jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg ville stemme. Mit kryds ville stå ved et fortsat medlemsskab, for hvis vi ikke havde et EU, så burde vi opfinde et EU. Vores hverdag påvirkes af globale vilkår. Hvis vi skal styre disse vilkår bedre, kræver det et forpligtende grænseoverskridende samarbejde.

Samtidig vil jeg gerne sige det krystal klart: Min formand, Mette Frederiksen, har helt ret, når hun siger, at EU har en legitimitetskrise. EU-samarbejdet har nemlig hverken været effektivt, hurtigt eller dygtigt nok til at vise vejen for fremtiden eller til at levere svar på de udfordringer, som borgerne oplever ved globaliseringen. Selvom EU historisk set har skabt både fred og velstand i Europa, så er det ikke længere nok. Vi skal vise, at EU reelt beskytter borgerne. Mange oplever det modsatte.

Det EU, som vi i givet fald skulle opfinde, hvis vi stod på bar bund, skulle være anderledes, end det EU, som vi kender i dag. Det nye EU burde levere en effektiv ramme for et grænseoverskridende samarbejde. Hurtige beslutninger og hurtig udmøntning. EU skulle levere på at forhindre skatteunddragelse, på at håndtere klimaforandringerne, på at regulere de rå markedskræfter, på at skabe en fair konkurrence, på at beskytte arbejdstagerne mod dårligt arbejdsmiljø samt på at fjerne farlig kemi fra forbrugernes hverdag. Listen over de politiske emner, som EU under optimale forhold kunne levere resultater på, er faktisk ganske lang. Men det forudsætter, at samarbejdet fungerer mere effektivt, og at samarbejdet leverer.

Men det er desværre ikke der, hvor vi befinder os i dag. I dag har vi et EU, der ikke fungerer optimalt. Langt fra desværre. Det er også derfor, at vi ser, at borgerne overalt i EU bliver stadig mere skeptiske over for samarbejdet.

Noget skyldes helt sikkert, at EU er blevet symbolet på de skræmmende sider af den teknologiske udvikling og en stigende ulighed. Det er ikke altid en helt fair fremstilling, men den er hjulpet godt på vej af nogle politikere, der har interesse i at give EU-samarbejdet skylden. Derved slipper de nemlig for at tage ansvar selv.

Noget skyldes også, at EU-samarbejdet faktisk ikke for alvor har haft svarene eller viljen til at levere løsninger på de kriser, som vi står i. Det gælder i de store som i de små spørgsmål. Det er både EU’s struktur, der er skyld i det, men også en manglende vilje fra medlemslandene, der har bragt os hertil.

I dag har vi eksempelvis et EU uden indre grænser. Det er jeg sådan set tilhænger af, fordi det giver fordele for borgerne og for virksomhederne. Men flygtningekrisen og terrorangrebene i EU har vist os en svaghed. Forudsætningen for, at et indre marked uden grænsekontrol kan fungere, er nemlig en god og klar kontrol af de ydre grænser. Denne kontrol har dog aldrig fungeret, hvilket ikke er kommet bag på nogen. Alle har vidst, at de ydre grænser ikke var optimalt bevogtet. Alligevel gjorde ingen rigtigt noget, end ikke EU-Kommissionen, som ellers er ansvarlig for at sikre, at medlemslandene overholder love og aftaler. ”Det går nok” synes at være tanken, som alle har tænkt. Men det skal være slut med den tanke, for det gør det ikke.

Denne tankegang er dog ikke kun gældende i de store aktuelle dagsordener. Den viser sig også i hverdagsspørgsmålene, hvor EU også kunne være langt mere handlekrafttig. Eksempelvis har danske forskere i årevis råbt vagt i gevær over hormonforstyrrende stoffer. Stofferne er skadelige, de er skyld i kræft, og de forstyrrer reproduktionen. EU-Kommissionen skulle have leveret definitioner – og dermed beskyttelse - for disse stoffer for længe siden, men kemiindustriens økonomiske interesser har været vigtigere end borgernes sundhed. Sådan ser det i hvert fald ud, når man ser på sagens udvikling. EU-Kommissionen har endda været for EU-domstolen, hvor den er blevet dømt for nøl. Men vi venter stadig.

Når EU-samarbejdet af mange årsager ikke leverer på folks bekymringer - store som små - så er det i virkeligheden ikke overraskende, at 42 procent af danskerne tænker, at vi er bedre stillet uden et EU-medlemsskab end med et medlemsskab.

Men sådan bør det ikke være, for vi har i den grad brug for et velfungerende EU-samarbejde. Og som sagt tidligere: Hvis vi ikke havde et samarbejde i dag, så ville vi opfinde et. Derfor har vi også brug for at sende et oprydningshold ind til en grundig hovedrengøring. Indtil vi har fået gjort rent i alle krogene, bør vi sikre, at samarbejdet fokuserer på at levere hurtigt, kontant og klart på de mest presserende problemer: Ydre grænsekontrol, klima, fair konkurrence, godt arbejdsmiljø, bekæmpelse af skattely og forbrugerbeskyttelse. Mindre snak og mere handling skal der til, ellers når vi lynhurtigt op på mere end halvdelen af danskerne, der kommer til at kræve, at vi gør som briterne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
16.01.18, 10:25
Dansk Folkeparti har intet ansvar for regeringens liberale projekt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.01.18, 07:29
Den skærpede tiggerlov bør afskaffes, fordi den er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig, men ender med at være sjusket og straffe uskyldige mennesker. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.01.18, 11:28
Kære skoler, gymnasier, kirker og andre som besøger, samarbejder med eller som promoverer det iranske præstestyres moske, I skal vide at over tyve unge mennesker for nyligt har mistet livet i Iran, alene fordi de gik på gaden og ytrede sig imod netop samme præstestyre. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.18, 20:50
Vi kommer ikke uden om det, så hvorfor ikke begynde med det samme? Læs mere
Af Mikael Jalving
13.01.18, 18:53
Da Berlinmuren væltede og Sovjetunionen sank i grus, blev den revolutionære venstrefløj frisat snarere end besejret. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.01.18, 13:23
De borgerlige partier på Christiansborg har desværre opgivet den borgerlige værdikamp, og opgaven ligger nu alene hos Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.01.18, 23:25
Det er ikke værdigt at se kvinder behandle mænd som uartige og uintelligente børn, og det er ikke værdigt at se mænd dukke nakken og lade sig jagte rundt i manegen. Læs mere
Af Naser Khader
12.01.18, 09:54
Jeg ved ikke, om Poul Madsen, Özlem Cekic og andre, der mener, vi selv er ude om det, har gjort sig tanker om, hvordan det ville være at skulle forsikre sine børn, når man går ud af døren, at man nok skal komme hjem igen - fordi de frygter, at dem, der hader deres far, lykkes med at udføre de trusler, de fremsætter? Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
11.01.18, 12:33
Ved dåb bliver der pjasket lidt vand i hovedet på barnet, ved omskæring bliver forhuden skåret af. Forskellen er enorm. Læs mere
Af Signe Munk
10.01.18, 15:27
Det er dybt uansvarligt, at Özlem Cekic i en ny bog til skoleelever skøjter henover debatten om omskæring af drenge. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her