Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Husker du, Lars Løkke?

Når statsministeren taler i Europa-Parlamentet i morgen, glæder jeg mig til at høre, om han tager problemerne med de danske dagpenge op. Det bør han gøre, når man kigger på historien.

Statsministeren går i morgen på talerstolen i Europa-Parlamentet for at give sit syn på Europas fremtid. Jeg glæder mig til at høre Danmarks statsminister, så jeg vil sidde klar på min plads.

Jeg er spændt på, hvad han siger, for jeg er lidt usikker på, hvor Venstre og statsministeren egentlig står, når det kommer til EU. Lige nu er de vist ret begejstrede. Min kollega i Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard mener, at Venstre er Danmarks mest proeuropæiske parti. Men op til sidste valg til Europa-Parlamentet, talte statsministeren ret meget om træsko i jordbærmarker og børnepenge og lød som Danmarks mest EU-kritiske parti.

Så spændende bliver det. Jeg håber, at han ikke kun taler om EU’s fredsprojekt. Det er jo en kendsgerning, at EU har været med til at fastholde freden i Europa. Jeg håber derimod, han vil gå mere til stålet og give kollegaerne og alle andre mulighed for at høre, hvilket EU han ønsker og vil kæmpe for. Og hvad han ikke synes, EU skal blande sig i.

Mest af alt er jeg spændt på, om han taler om dagpengeproblemerne, Danmark ser ud til at få. Det vil ikke være populært, men det er altså en sag, der skal tales om. For det handler også om, hvordan EU skal se ud i fremtiden.

Danmarks dagpengesystem ser nemlig lige nu ud til at blive presset af ny EU-lov. Hvis det står til et flertal i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, vil EU-borgere i fremtiden kunne komme til Danmark, arbejde én dag og melde sig ind i en a-kasse på første dag, og så vil vedkommende være berettiget til at få danske dagpenge. Meget bedre ser det heller ikke ud i Ministerrådet, som den danske beskæftigelsesminister sidder i.

Sagen er, at i langt de fleste andre EU-lande optjener man ret til dagpenge enten lettere, hurtigere eller billigere, end man gør i Danmark.

Da de danske dagpenge i sammenligning med andre europæiske lande samtidig ligger på et højt niveau, er der stor risiko for, at der vil blive spekuleret i, at man kan få andel i de danske dagpenge.

Sagen er gift for det danske dagpengesystem; for det økonomisk holdbare og for folks opbakning til systemet. Og uden opbakning står de dårligst lønnede arbejdstagere virkelig dårligt. De har brug for solidariteten i systemet.

Den kan være svær at fastholde, hvis det umiddelbart vil være lettere for mange EU-borgere at få danske dagpenge, end det vil være for danskere.

Det håber jeg, Løkke taler om. Og så kan han i samme ombæring forklare, hvorfor Venstre ikke har stoppet dette allerede nu. Jeg mindes, at han kaldte det både »svagt« og »ringe«, at daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt ikke fik »fikset« en indeksering af børnechecken.

Nu vil jeg ikke være så grov, som Løkke var dengang, men jeg spørger; har I virkelig gjort nok for at forhindre sagen i at nå hertil? For fire år siden lød det i hvert fald ikke til, at det ville være svært, når blot man havde regeringsmagten.

Onsdag får Løkke i hvert fald muligheden for at fortælle Europa-Parlamentet og hele Europa, hvad sagen betyder for Danmark. Og snart efter skal Løkke selv vurderes på, hvordan han håndterede denne sag. Gad vide, om han vil bruge de samme ord om sig selv, som han brugte mod sin forgænger?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
05.06.20, 10:30
Begrav den magtarrogante statsminister og find den side frem, der lægger alle oplysninger frem, så vi fortsat kan have tillid til, at alt går rigtigt til. Læs mere
Af Signe Munk
04.06.20, 16:00
Grønne ildsjæle har i årtier kæmpet for at få fjernet de store miljøbomber, vi kalder generationsforureninger. Nu har vi endelig sort på hvidt, at der skal ryddes op efter fortidens synder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.06.20, 22:05
Lad nu dansk udenrigspolitik blive formet på Christiansborg og ikke blive dikteret fra Washington. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.06.20, 21:20
Danskere, islændinge og grønlændere er velkommen på Færøerne – selvom Færøerne overhovedet ikke blev nævnt, da statsministeren åbnede Danmark lidt mere op. Læs mere
Af Henrik Højlund
03.06.20, 17:40
Formanden for Ateistisk Selskab hævder i mindeartikel om den omstridte præst Thokild Grosbøll, der ikke troede på en skabende Gud, at mange medlemmer af folkekirken er ateister. Det tror jeg, han har ret i. Men ateismen er også en tro. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
03.06.20, 15:53
Tyskland fjerner rejserestriktionerne, mens Danmark stædigt holder fast uden sundhedsfagligt belæg Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
03.06.20, 08:13
Det er latterligt, når borgerlige debattører stempler Frederiksen-kritikere som onde mennesker Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
02.06.20, 20:57
Berlingske holder mikrofonen for en mand, der opfordrer til noget af den groveste kriminalitet, der findes. Læs mere
Af Harun Demirtas
02.06.20, 13:53
Fysisk vold, der kommer af et sekunds racistisk vanvid, kan vi godt bekæmpe demokratisk. Men hvad gør man i de stærke demokratier, når demokratiet bliver bøjet og i min optik misbrugt til at udøve magt med samme formål, men bare med psykisk vold? Læs mere