Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er der virkelig ingen chauffører, der vil arbejde til en fair løn?

Padborg-sagen er et skrækeksempel på, at der stadig er meget at gøre, når det gælder social dumping.

Det er noget være svineri for at sige det lige ud. Det er uacceptabelt, at nogle virksomheder nøjes med at betale folk en sulteløn, når de arbejder for et firma i Danmark. Sagen om transportfirmaet Kurt Beier brød ud i sidste uge og kører videre i denne. Og jeg har diskuteret sagen til mange debatmøder siden. Folk er forståeligt nok rasende og spørger mig, hvad der kan gøres.

Sagen er desværre den, at det er svært at stoppe på den korte bane. Men vi skal forsøge.

Først og fremmest er politiet ved at undersøge, om der er tale om menneskehandel. Men selv hvis der er tale om menneskehandel, så er det jo kommet frem, at firmaet er klar til at tilbyde chaufførerne en lidt ”bedre” løn. Så mon ikke, at firmaet kan kravle op over den grænse, der skal til, for at forholdene er i orden. En løn på 9.700 kr. om måneden er stadig alt, alt for lidt, og de filippinske chauffører har klogeligt takket nej. Det vil være umuligt for både en dansk, en filippinsk og en rumænsk chauffør at leve for den løn i Danmark og i store dele af EU.

Vi skal derfor hurtigst muligt have gjort noget ved, at det åbenbart er det nemmeste i verden at importere arbejdskraft fra Asien under dække af, at der er mangel på arbejdskraft i Polen. Den danske regering bør gå forrest i den kamp. Det ville klæde dem. Jeg tør godt garantere, at hvis en arbejdsløs chauffør fra EU får tilbudt en anstændig dansk løn, så vil han eller hun sige ja tak til jobbet på stedet. Jeg er ikke i tvivl om, at der er mangel på chauffører, der vil arbejde for en sulteløn, men jeg nægter at tro på, at der er mangel på chauffører i EU, hvis de får en ordentlig løn.

Dernæst skal vi selvfølgelig hjælpe vores fagforeninger i deres kamp for ordentlige vilkår. Blandt andet ved at sikre, at Skat holder øje med virksomhederne, og om de betaler den skat, som de skal. Arbejdstilsynet skal undersøge, om arbejdskraften er beskyttet godt nok. Og politiet skal sørge for at kontrollere, om lastbilerne og chaufførerne overholder sikkerhedsreglerne. Hvis man som firma er villig til at lade folk arbejde for en sulteløn, er det meget tænkeligt, at man som firma også er ligeglad med sikkerheden og arbejdsmiljøet.

Social dumping er et problem. Både i Danmark og andre steder i EU. De, der påstår det modsatte, vildleder. Padborg-sagen har forhåbentlig fjernet den vildfarelse. Hvis ikke vi handler nu, så risikerer vi, at borgerne i Danmark siger stop og kræver, at Danmark følger Storbritannien ud af EU. Mon ikke det så trods alt er billigere for virksomhederne at sikre folk en ordenlig løn, som man kan leve et anstændigt liv for.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
02.06.20, 20:57
Berlingske holder mikrofonen for en mand, der opfordrer til noget af den groveste kriminalitet, der findes. Læs mere
Af Harun Demirtas
02.06.20, 13:53
Fysisk vold, der kommer af et sekunds racistisk vanvid, kan vi godt bekæmpe demokratisk. Men hvad gør man i de stærke demokratier, når demokratiet bliver bøjet og i min optik misbrugt til at udøve magt med samme formål, men bare med psykisk vold? Læs mere
Af Rune Lund
02.06.20, 13:34
- og er skyld i, at hjælpepakker ender hos virksomheder i skattely Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
02.06.20, 13:13
Det er vrøvl for alle skattekronerne, når man ikke må sige ”drenge og piger” men kun ”børn” Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.05.20, 23:16
Når den storforurenende produktion bliver flyttet ud af landet, tæller den ikke længere med i vores CO₂-regnskab. Men vi kan få en dejlig følelse i maven. Læs mere
Af Mikael Jalving
31.05.20, 10:00
Unionen, der var helt væk i de første måneder af coronakrisen, er tilbage. Nu med en chokdoktrin. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.05.20, 17:21
Hvad der ligner en helt uacceptabel handling fra politimandens side, ”berettiger” åbenbart mord og skud mod politiet. Republikanerne er - på sigt - på vej til at miste magten. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.05.20, 21:52
Det er helt hen i vejret, da både Færøerne og Grønland er dele af den danske stat, og der er ikke nogen henstilling til, at man ikke rejser til disse dele af Rigsfællesskabet. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.05.20, 16:34
Steder som Skt. Klemens ved Odense bliver stille og roligt underlagt stupid dominanskultur. Læs mere