Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor blev den grønne regering af?

Husker du, da den nuværende regering kaldte sig selv den grønneste nogensinde? Det er næsten til at le af i dag, hvis altså ikke det var fordi, det er så katastrofalt.

For bare to måneder siden skete der noget skelsættende i dansk politik. Venstre blev et grønt parti. Partiets blå logo blev overmalet med den fineste grønne farve.

Men den grønne farve er forsvundet lige så hurtigt som make-up i regnvejr.

For selvom regeringen med Venstre i spidsen lancerede et energiudspil, hvor en nedgang i CO2-udledningen blev slået stort op, så viser selv samme regerings egne tal nemlig, at det modsatte vil ske.

I et lækket dokument som Politiken tirsdag kunne referere til, står det nemlig kulsort på hvidt, at CO2-udledningen formentlig vil stige med 5-10 procent i årene 2020-2030. 5-10 procent! Det er ganske enkelt katastrofalt.

Det gør det fordi, de forventede seks nye store datacentre i Danmark, skal bruge så meget strøm, at den ene havvindmøllepark som regeringen har planer om, langt fra er nok.

Det klingede allerede hult i april, da både statsminister Lars Løkke Rasmussen og energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt kaldte udspillet for det grønneste nogensinde. I dag klinger det kun endnu mere hult.

Vi har brug for langt større ambitioner, hvis vi både vil kæmpe klimakampen og samtidig tiltrække store datacentre. Derfor har vi i Socialdemokratiet også foreslået tre havvindmølleparker. For det er da at stikke blår i øjnene på de datacentrene og forbrugerne, hvis ikke vi kan levere nok af den grønne strøm som efterspørges.

Jeg håber faktisk, at det danske datacentereventyr ender lykkeligt. Det er til gavn for de lokalområder, hvor de store firmaer slår sig ned, plus det giver noget til statskassen.

Men vi skal altså gøre det på en klimavenlig måde. Vi har mulighederne for at gøre det. Og vi har mulighederne for at gøre det nu. Det er bare synd, at regeringen ikke vil være med.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere