Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Et EU-budget i dur og mol

Der er flere gode toner i Europa-Kommissionens udspil til det kommende EU-budget. Men det kan alligevel ikke helt fjerne fokus fra, at Kommissionen vil øge landenes bidrag.

1. maj er en af de få gange om året, hvor jeg lufter min sangstemme. På trods af det fik jeg næsten lyst til igen at bryde ud i sang bare dagen efter. Her fremlagde Europa-Kommissionen nemlig sit bud på det kommende syvårige EU-budget.

Jeg kan ikke sige, at Europa-Kommissionens forslag var en regulær skønsang, men der var flere rene toner, end jeg havde forventet. Men der var også flere skæve toner. Blandt andet på et af de mest afgørende punkter. Nemlig landenes samlede bidrag. Og det punkt vil blive kritiseret igen og igen. Nærmest som et omkvæd. Og jeg bidrager også til det kor.

Men det er nemt at kritisere en sang på dens omkvæd. Teksten ind imellem kan jo være god nok. Og den vil jeg gerne rose, inden jeg vender tilbage til kritikken.

For Kommissionens forslag er bedre, end jeg havde turde håbe. Kommissionen har i langt højere grad, end jeg havde forventet, prøvet at prioritere pengene fra det nuværende budget. Eller det vil sige det budget, EU har i dag, fratrukket Storbritanniens bidrag. For brexit er en stor årsag til, at det kommende budget er så vigtigt.

Kommissionen foreslår, at der spares cirka 5 pct. på både landbrugsstøtten og samhørighedspolitikken. Det er en sjældenhed, at Kommissionen skærer ned på områder, og det viser, at Kommissionen trods alt har lært og forstået noget af brexit og den kritik, der er skyllet ind over Europa. Jeg synes dog godt, de kunne have skåret endnu mere.

For der skal også bruges flere penge. På forskning, på at begrænse migrationsstrømmene og på at sikre de ydre grænser. Det støtter jeg. For det er områder, hvor det giver virkelig god mening, at EU står stærkt. Og særligt på de ydre grænser og migrationsstrømmene har det nuværende budget vist sig ikke at være tidssvarende.

At Kommissionen også vil gøre op med en del af bureaukratiet og strømline de alt for mange udviklings-, finansierings- og forskningsprogrammer, er også sød musik i mine ører. Kommissionen lægger op til at skære de i dag 58 programmer ned til 37. Det sparer vi penge på, samtidigt med at vi får en større fleksibilitet. Og læg her til, at de, der skal søge midler, også får et nemmere liv, hvis tingene bliver mere enkle. I dag er der midler, der ikke bliver brugt, fordi de ikke bliver søgt.

Derudover er det virkeligt positive takter, at lande kan fratages støtte, hvis de ikke formår at følge de retsstatsprincipper, der er selve kernen i EU-medlemsskabet, og som landene selv har accepteret.

Men vi kommer ikke uden om, at forslaget helt grundlæggende ikke er et superhit og næppe bliver en evergreen.

Kommissionen vil øge både det samlede bidrag fra landene og bruge penge til EU-forsvar. Det er helt skæve toner. Særligt når man kommer fra Danmark og har et forsvarsforbehold. Det betyder reelt, at nogle af de penge, vi hælder ind i EU, er nogle, der ikke kommer os til gode eller penge, vi overhovedet har indflydelse på. Og så mener jeg helt klart, at det er NATO, der skal styrkes, når vi skal gøre noget ved vores sikkerhed.

Og så skal vi altså ikke øge betalingen til EU. Ja, vi mangler penge efter brexit, men så må vi sætte budgettet efter det.

Vi skal holde fast i det loft, der hedder 1 pct. af bni i medlemsbidrag. I dag betaler 10 lande for resten af EU’s 18 lande. Så selvom brexit betyder, at der kommer færre penge ind, så nytter det ikke noget, bare at forhøje prisen for resten. Sker det samme så bare, hvis et andet land vil ud? Eller falder prisen igen, hvis et nyt land kommer ind? 1 pct. af bni er altså mange penge, og det, burde vi kunne være enige om, er dén pris, man betaler som medlem. Uanset om der er 21, 27 eller 33 EU-lande.

Så må vi bruge pengene bedre ved at omprioritere, som, Kommissionen også har indset, er en vej frem. De toner, er jeg også sikker på, lyder bedre i det europæiske folks ører. Det gør de i hvert fald i mine.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
19.06.19, 23:01
I loven er indbygget det, der kan indkaldes et tvistnævn, til at afgøre om selvstyreloven er hævet over grundloven. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.06.19, 21:40
DR synes ikke at være pjattede med at bringe velargumenterede udsagn fra nationalkonservative. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.06.19, 12:35
Udenfor lynede og tordnede det. Der var høj og intens stemning i de "morderiske" telte. Læs mere
Af Christina Egelund
18.06.19, 10:54
Mayday mayday, kalder retsstaten. Sådan rungede det i mit hoved, da jeg læste om den seneste sag om et alvorligt brist i datasikkerheden i staten. Her et brist, der sagtens kan have ført til justitsmord. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.06.19, 09:59
Jeg nyder hvert sekund, velvidende at politikerskabte trængsler formentlig snart vil regne ned over vore syndige hoveder. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.06.19, 06:05
Vi kan lukke øjnene, men står i et valg mellem nationalisme eller imperialisme. Læs mere
Af Anna Thygesen
14.06.19, 11:45
Det er egentlig vildt nok, at et parti, der i den grad bekender sig til markedskræfterne, ikke har fattet en brik, når det gælder partiets egne kunder i butikken. Læs mere