Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Har regeringen én eller to miljødagsordener?

I Europa-Parlamentet har medlemmerne af regeringspartierne Konservative og Venstre stemt for forbud mod neonikotinoider. I dag finder vi ud af, om det er spil for miljøgalleriet.

I dag står Venstres nye grønne logo over for sin første reelle prøve. Holder den grønne farve, eller bliver farven mørkere, bare fire dage efter at det regeringsbærende parti skiftede fra blå til grøn.

I dag skal EU´s medlemslande nemlig endnu en gang diskutere og stemme om et forbud mod flere såkaldte neonikotinoider. Det er en række pesticider, som bruges i landbruget, men som EU´s fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, har påvist, har negative effekter på bier.

Venstre kan på vegne af hele regeringen vise, at der ikke bare er tale om et grønt ydre, men også om reel grøn politik.

For bier er meget andet end et irritationselement på terrassen på en varm sommerdag. Biernes arbejde består især i at bestøve afgrøder, der i sidste ende bliver til fødevarer i køleskabet og på køkkenbordet. Og deres arbejde er hundredvis af milliarder euro værd på verdensplan. Derfor er bier hamrende vigtige.

Men bierne er på tilbagegang over hele Europa, og det får blandt andet de giftige neonikotinoider en del af skylden for.

Dem får Danmark og de 27 øvrige EU-lande mulighed for at forbyde i dag. Frankrig har som et stort landbrugsland meldt ud, at de er for et forbud, og det samme er lande som Sverige og Holland. Den danske regering har derimod tidligere været imod et forbud, men hvad regeringen vil gøre i dag, ved kun regeringen.

Men jeg vil meget gerne opfordre regeringen til at støtte et forbud. Og her viser historikken i Europa-Parlamentet, at jeg kan sende den opfordring på vegne af alle de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Ved en afstemning i Bruxelles i marts stemte alle 13 danske medlemmer nemlig for en rapport, der opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at forbyde neonikotinoider. Således også de Konservatives Bendt Bendtsen og Venstres Morten Løkkegaard.

Så med mindre regeringen har én dagsorden i Danmark og en anden i Bruxelles, så burde det være nemt, at stemme for et forbud i dag. Det bliver i hvert fald spændende, om det nye grønne logo blot er forklædning, eller om der er noget reelt at komme efter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.11.19, 06:58
Ugens klart bedst sælgende digter trækker på tre stærke længsler i tiden. Læs mere
Af Anna Thygesen
15.11.19, 14:30
Jeg er så træt af alle de sager, hvor offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere. Læs mere
Af Peter Kofod
15.11.19, 10:33
Der er snart ikke det, der efter flertallet i Europa-Parlamentets mening ikke skal være en EU-opgave. Selv danskernes sexliv skal efter det store flertals mening være en opgave, som EU skal tage sig af. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.11.19, 06:23
Kære danske medborger, stop med at generalisere og sætte alle med anden etnisk baggrund i samme bås. Læs mere
Af Søren Gade
14.11.19, 15:32
Der burde indføres en international kippadag, hvor vi står sammen mod den voksende antisemitisme. Læs mere
Af Rune Lund
14.11.19, 13:51
Bedragere kan med skattekroner i ryggen føre klagesager mod den danske stat. Læs mere
Af Isabella Arendt
14.11.19, 13:43
Tja. Jeg har ikke den store tillid til, at regeringen læser med her. Og heller ikke tillid til, at regeringen holder sine valgløfter. Desværre. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
14.11.19, 11:24
Politisk korrekthed gør Vesten blind for de voldsomme kristenforfølgelser. Nu sætter vi, præster i folkekirken, fokus på sagen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.11.19, 22:17
Danmark har ikke længere interesse i at opretholde den (u)orden, at vi skal tage imod alle med rødbedefarvet pas, som gerne vil tilbage til Danmark. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.11.19, 18:50
Det er en skændsel, at jødiske landsmænd ikke kan være i fred i Danmark Læs mere