Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Først tog EU lakridspiben. Så kanelsneglen. Nu ryger kebabben

Jeg håber, ironien skinner ud af overskriften. Men nu er vi her altså igen: De onde politikere nede i EU vil forbyde noget. Og denne gang er det kebabben.
EU

Historien har været nogle dage, om at nå Danmark. Men søndag formiddag skete der alligevel for lidt, og så var historien alligevel for god til at lade ligge.

Men ligesom med lakridspiberne og kanelsneglene, så skal man lede længe for at finde hold i historien.

Berlingske og dagens.dk var først ude. Uden at få de journalistiske fingre i fedtefadet, citerede man udelukkende fra britiske The Guardian. Og lagde historien på facebook. Det skulle nok kunne give nogle likes og kommentarer sådan en søndag formiddag med julefrokosttømmermænd.

Jeg ved ikke, om kebabsalget har været højere i dag end normalt, i ren frygt for at EU fuldstændig har fjernet kebabben, inden sultne munde er nået ud af døren.

Men jeg ved, at der gemmer sig en langt kedeligere, men mere sandfærdig version af sagen.

Jeg har nemlig været ordfører på den indsigelse, som der i tirsdags blev stemt for i Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed. Indsigelsen er dog ikke mod kebabbens eksistens. Så langt fra.

Indsigelsen er mod at tillade at tilsætte en række fosfater til frossen kebab, shawarma, gyros, mm. Og det er vel at mærke en række fosfater, der allerede i dag ikke er tilladt at bruge i førnævnte kød.

Der findes allerede naturligt forekommende fosfater i kebab. Det bliver der ved med. Det er alene de fosfater der tilsættes, når man for eksempel pumper kebabben med vand, der ikke tillades. Og som i forvejen ikke er tilladt.

De kunstigt tilsatte fosfater er ved at blive undersøgt af EU´s eget fødevaresikkerhedsagentur. De er nemlig mistænkt for at være sundhedsskadelige. De kædes for eksempel sammen med en forhøjet risiko for hjertekarsygdomme.

Indtil de undersøgelser er færdige i slutningen af næste år, er der ingen grund til at give tilladelse til at bruge dem.

Det har altså ikke noget med et forbud mod kebab at gøre. Og det er heller ikke en forfølgelse af tyrkere, der sælger kebab, som nogle tyske medier ellers har fået fremført.

Det er ene og alene at afvente en undersøgelse, inden vi giver tilladelse til noget, der ikke er tilladt i dag.

Det havde lidt research eller et telefonopkald kunne opklare. Og den eneste journalist, der rent faktisk har ringet, har da heller ikke skrevet historien.

Historien er da også langt fra ligeså god, som den nogle medier har skrevet, men jeg glæder mig til at se den på mediernes facebook-sider, når de har haft tid til at se på fakta.

Jeg tør i hvert godt love, at du fortsat kan spise kebab, shawarma og gyros. Lige så vel, som jeg mener at have set både en lakridspibe og en kanelsnegl for nylig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.18, 16:03
Det mener flertallet i det australske senat ikke. Så er man nemlig ”white supremacist”. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
19.10.18, 12:29
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling. Milliarder, som kunne bruges på sundhed, de ældre, uddannelse osv. , ryger i de forkerte hænder. Og vi gør meget lidt for at undgå det. Læs mere
Af Anna Thygesen
19.10.18, 11:21
Som man siger i sladderbranchen, så kommer pressen også til den onde skilsmisse, når man selv har inviteret til det romantiske bryllup. Sådan er gamet desværre, og det har Ilse Jacobsen og Morten Albæk måske lært den seneste uges tid. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
19.10.18, 11:21
De store aktionærers kortsigtede interesser er bankbestyrelsers eneste fokus. Det går ikke – slet ikke når de er megastore. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.10.18, 11:02
– når man betaler over halvdelen af lønnen i skat, og staten ingen grænser kender for, hvad den vil blande sig i. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.10.18, 08:43
Af Signe Munk
18.10.18, 13:06
Skal vi forbedre vores sygehuse, skal vi også forbedre arbejdsmiljøet. Og der er flere steder, der skal tages fat. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
17.10.18, 16:11
Regeringen bekender wild west-liberalistisk kulør og går til kamp for retten til social dumping. Dansk landbrug skal have lov til at ansætte praktikanter – der ikke er i praktik – fra Ukraine til 130.000 kr. om året. Og danske lønmodtagere skal i fremtiden konkurrere mod brasilianere, kinesere og indere. Den borgerlige regering har erklæret krig mod almindelige danske lønmodtagere. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.10.18, 10:12
Vistisens og Dansk Folkepartis leflen for briterne i Brexit-forhandlingerne sår tvivl om, hvis interesser DF egentlig varetager. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her