Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Åbenbart er kun 16 kvinder i Danmark kompetente nok til at være kommunaldirektør

I Danmark er blot 16 ud af 98 kommunaldirektører kvinder. Er det godt nok?

Mangel på reel ligestilling i Danmark er en hæmsko for vores demokratiske og samfundsmæssige udvikling. Det er på tide, at især vi mænd indser, at ligestilling mellem kønnene ikke er en kvindekamp, men derimod er en dagsorden samtlige danskere burde promovere mere. Ikke mindst fordi, at beslutningerne i samfundet bliver bedre og mere kvalificerede af, at mangfoldigheden i repræsentation i alle led er proportionel. Og så handler det selvfølgelig også grundlæggende om retfærdighed.

Kvinderne mangler i toppen

I Danmark bryster vi os at have ligestilling mellem kønnene. Om man er kvinde eller mand, så er der ingen umiddelbare begrænsninger for, hvor langt man kan nå. Sådan burde det i hver fald være. Men når man kigger ud i samfundet, bliver det hurtigt tydeligt, at der er et eller andet, der går skævt.

Lad mig bruge kommunerne som eksempel. I Danmarks 98 kommuner er 16 kvinder placeret på den øverste post som kommunaldirektør. Kigger man på den samlede direktørstab, er 125 ud af 391 direktører kvinder. En repræsentation på ca 32%. Mest skævt er det i Nordjylland, hvor ca 79% af kommunale direktører er mænd. Mindst skævt er det i Hovedstaden, hvor mændene udgør 63%. Det er desværre ikke så overraskende.

I 16 kommuner er der kun mænd ansat i direktionerne, og tilsvarende findes der 2 kommuner, hvor der kun er kvinder ansatte. Det mest almindelige er, at der blot er én kvinde ansat i direktionen, hvilket er tilfældet i 49 ud af landets kommuner, dvs i halvdelen af kommunerne.

“Nåå, men Karen kunne ikke være her i dag”

Jeg her flere gange oplevet, hvordan at kvinder åbenbart fylder mere end deres egentlige antal. Mange tror simpelthen, at der er flere kvinder til stede, end der i virkeligheden er. Det gør sig nok gældende, fordi man tidligere ikke har været vant til, at der var ledende kvinder i samfundet, og når der så bare er én enkelt til stede, så føler man måske, at der er mange. Det er i hvert fald én forklaring.

Jeg vil gerne bidrage med to konkrete oplevelser fra kommunalpolitik i forhold til forståelsen af kvindelig repræsentation.

For noget tid siden besluttede vi i Mariagerfjord at etablere et nyt koordinerende udvalg mellem Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget. Et nyt udvalg, der skal sikre overensstemmelse mellem kommunestrategien og de egentlige handlinger. Vi mødes første gang en onsdag morgen kl 7, og til mødet bemærker jeg, at vi sidder 20-25 mænd og ingen kvinder. Lidt spontant spørger jeg ud i rummet “hvor er alle kvinderne henne?”. Hurtigt og oprigtigt bliver der svaret fra en i flokken, “Nåå, men Karen kunne ikke være her i dag”. En anden bød også ind og sagde, at det var meget naturligt, at der ikke er mange kvinder, når det handler om Økonomi og Teknik. Igen et oprigtigt bud, hvor der intet nedgørende ligger bag. Det er vigtigt for mig at sige.

Problemet i forhold til de politiske led i kommunen er mere grundlæggende end som så. Den helt store udfordring hos os i Mariagerfjord er, at blot 6 ud af 29 byrådsmedlemmer er kvinder, hvilket jo betyder, at kvinderne naturligt vil mangle mange steder. I forhold til det lave antal kvindelige byrødder, så lad mig sige det helt klart - det er simpelthen ikke godt nok, og det er et alvorligt demokratisk problem! Det kan da ikke være rigtig, at det kun er 6 kvinder i Mariagerfjord, der interesserer sig for, hvordan kommunen udvikles. Kom ind i kampen.

Den anden histore er fra Kommunaløkonomisk Forum i januar. Her mødtes en stor del af danske kommunalpolitikere inklusiv embedsvedhæng. I KL-bladet finder jeg en liste over landets 98 borgmestre og kommunaldirektører, og her bemærker jeg, at det er undtagelsen mere end reglen, at der står Sascha eller Rikke ud for ‘kommunaldirektør’. Hen over frokosten faldt jeg i snak med en bekendt kommunaldirektør, og jeg delte min betragtning med ham om, at der ikke var mange kvindelige kommunaldirektører. Den opfattelse delte han ikke. Han mente, at han så mange kvindelige direktører, når han var afsted til fællesmøder. Jeg besluttede mig for at tælle efter og fandt frem til 16 kvinder ud af 98. I min verden er 16,3% ikke meget, og derfor mener jeg, at det er et udtryk for, at kvinder visuelt fylder mere, fordi de skiller sig ud, i forhold til flertalsgruppen af mænd. En kvinde bliver simpelthen mere bemærket.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt?

Ligestilling handler for mig ikke om, at det som sådan er kvinder, der skal frem, men grundlæggende handler det om fornuft og retfærdighed. Vi får helt enkelt et bedre samfund af at have en bred repræsentation. Min påstand er, at jo mere en homogen gruppe, man sætter til at træffe beslutninger, jo større er risikoen for, at kvaliteten af beslutningerne er lavere. Det er der ikke så meget hokus pokus over, og giver fuldstændig mening, hvis man tænker over det.

Hver især bidrager man med sine erfaringer og tanker, og jo flere erfaringer man kan trække ind i et beslutningsforum, jo mere kvalificeret bliver resultatet. Det er desuden fuldt ud anderkendt, at mangfoldighed på fx en arbejdsplads er en klar og målbar fordel. En undersøgelse fra 2016 viste, at virksomheder med de mest mangfoldige ledelser i dansk erhvervsliv havde 12,6% større bundlinie. Alene ud fra den betragtning, er det hul i hovedet, at der er 16 kommuner - inklusiv min egen - hvor det ikke engang kan blive til én enkelt kvinde.

En helt anden ting er retfærdighed. Jeg tror, at mange af vores strukturer gør, at det er svært for kvinder at komme frem, selvom rigtig mange gerne vil. Fejlbare som vi mennesker nu engang er, så tror jeg, at der er naturligt for os helst at ville omringe os af mennesker, vi kan spejle os i. Derfor vil mænd nok have en tendens til at ansætte mænd, og det samme i forhold til kvinder. Det kan selvfølgelig ændres, hvis vi har modet. Vi må væk fra krybdyrshjernen og i stedet omfavne fornuften.

Der er brug for handling

Når jeg kigger på min egen kommune, så har der inden for de sidste 3 år været fuld udskiftning af direktionen. Den sidste direktør blev ansat et halvt år før jeg kom i byrådet. Før generationsskiftet i dirketionen, var der 4 mandlige direktører og ingen kvinder.

Hvor mange nye mandlige direktører tror I politikerne ansatte? 4. Ingen kvinder har åbenbart haft hovedet skruet godt nok på i mit område - eller hvad?

Når jeg engang skal have børn får jeg måske en datter. Ellers kan jeg blot kigge på min fantastiske guddatter. Hun skal ikke være dårligere stillet, når hun bliver voksen, blot fordi hun er født kvinde. Derfor har jeg besluttet mig for, at jeg ikke vil være med til at bringe de nuværende strukturer med ind i fremtiden.

Det er helt misforstået, at ligestilling er en kvindekamp. Det er i allerhøjeste grad en samfundsforpligtelse at sikre ligestilling, hvor alle er vinderne, når vi kommer i mål.

Skal vi ikke gøre noget ved det, eller skal ligestilling fortsat afhænge af, om Karen kunne komme eller ej?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Casper Hedegaard (f. 1988 i Aalborg) er byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune for Radikale Venstre. Privat er han bosat i Hobro og er uddannet BScB fra Handelshøjskolen i Aarhus og cand.merc international marketing fra CBS. Han beskæftiger sig hovedsageligt som selvstændig konsulent. Casper Hedegaard blogger om balancen mellem land og by, uddannelse og dansk politik.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Denne krig handler ikke om vestlige værdier, men udstiller endnu en gang Vestens hykleri og dobbeltmoralske politik. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere