Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

»Vores største udfordring er, at vi får så mange penge ind i skat, at vi ikke kan nå at bruge dem«

Sådan lød det fra min politiske kollega fra Nordsjælland, da vi drøftede kommunalbudget for 2019. Er det retfærdigt, at der er kommuner, der har så mange penge, at de ikke kan nå at bruge dem, hvor andre kommuner må lukke børnehaver og skoler?

I forrige uge var jeg til Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg, også kaldet KØF. KØF er en årligt tilbagevendende konference, hvor hele landets økonomiudvalgsmedlemmer mødes for at høre om rigets tilstand generelt, og hvilke økonomiske udfordringer vi konkret kommer til at stå over for i kommunerne næste år og på sigt.

Ud over en masse taler og foredrag, så er der også rig lejlighed for at mødes med politiske kollegaer fra andre dele af landet.

Udligningen føles som et lotterispil

Jeg er kommunalpolitiker i en mellemstor landdistriktskommune. Vores borgere har forholdsvist langt mellem husene, vores arbejdsløshed er lav, og så har vi en hastigt stigende gruppe, der er på pension. Vi modtager i omegnen af 800 mio. kr. i samlet udligning af vores udgiftsbehov på ca 2,5 mia. kr.

I dette års lotterispil (ja, det kalder vi udligningen) mistede vi 81 mio. kr. over natten midt i vores budgetlægningsproces. Allerede inden havde vi identificeret korrektioner, hvilket betød, at vi i budget 2019 skulle finde hele 123 mio. kr. – ca 5 pct. besparelser på driften på ét år.

Nogle af de store årsager til, at vi mistede så meget i udligning er:

  1. Hadsund by voksede til over 5.000 indbyggere (5.003 indbyggere). Reduktion på 3,3 mio. kr.
  2. Ændrede satset i det, der hedder det aldersbetingede tilskud. Reduktion på 22 mio. kr.
  3. Stabilt befolkningstal. Reduktion på 25 mio. kr.
  4. Mv.

Alt sammen noget, der ikke ændrer på vores udgiftsbehov, hvilket betyder, at vi nu må give borgerne for 123 mio. kr. mindre velfærd fremadrettet, eftersom vores skatteindtægter ikke stiger. Eller, det vil sige, at skatteindtægterne stiger fra 2019, eftersom vi var nødsaget til at hæve skatten med 0,2 pct. og grundskylden til 34 promille.

Det er selvfølgelig træls, men vi har løst opgaven bedst muligt ud fra de forudsætninger, vi havde. Det gør man jo, når man har ansvaret.

»Vores største udfordring er, at vi får så mange penge ind i skat, at vi ikke kan nå at bruge dem«

Hvor vi i Mariagerfjord har været nødsaget til at vende enhver 50-øre, så står det anderledes til i nogle af landets rigeste kommuner. Det gælder især de nordsjællandske, hvor man bor tæt og har højtlønnede arbejdspladser i spandevis.

Under en samtale med en partifælle fra en af de bedre stillede kommuner, troede jeg simpelthen, at det var en joke, da hun berettede, at deres største udfordring i budgetlægningen havde været, at de ikke kunne få brugt alle de penge, de havde fået ind i skat på grund af anlægs- og serviceloftet.

Derfor var de blevet nødt til at sætte skatten ned med 0,1 pct., og derudover sætte resten ind på sparekontoen.

Det må man sige er lidt en kontrast til, at vi i Mariagerfjord f.eks. måtte lukke en børnehave for at spare 300.000 kr og derudover optage ekstra lån for delivst at kunne finansiere de afskedigedes fratrædelser.

Lad mig sige det helt klart og tydeligt. Jeg anfægter ikke, at der ikke må findes rige og fattige kommuner, men samtidig vil jeg dog sige, at det kun virker noget uretfærdigt, at vores borgere i Mariagerfjord skal udsættes for en skatteprocent på 26,1 pct. og føle en ringere service end den nordsjællandske kommune med 23,9 pct.

Og er det ikke lidt absurd, at vi har skabt et system, hvor nogle kommuner får flere penge ind i skat, end de må bruge?

Løsningen kan være at lave flerårige budgetter

Jeg mener, at det er en grundlæggende udfordring, at kommuner på skift kastes ud i at skulle spare et to-trecifret millionbeløb uden at kunne gennemskue hvorfor, og hvad man eventuelt kunne have gjort for at modvirke det. En af de vigtigste opgaver, vi har i kommunerne, er at skabe trygge rammer for vores borgere og levere en stabil, god velfærd.

Når man udsætter en kommune som vores for at spare ca. 5 pct. af driften med seks måneders varsel, så er det ikke svært at regne ud, at det nærmer sig til at være en umulig opgave. Det kræver en stor omorganisering af arbejdsgange, og sådan noget tager tid.

For stabilitetens skyld, så foreslår jeg følgende:

  • Budgetsikkerhed på tre år

Ved at vi som kommuner kan vide os sikre på, hvor meget vi får i udligning fra staten tre år ud i fremtiden, så bliver det markant nemmere for os at planlægge en stabil og mere effektiv drift. Det kan ofte føles, som om vi med den nuværende model presses til kun at kigge frem mod det næste års budget, og det mener jeg ikke er fordelagtigt for udviklingen af den offentlige sektor.

  • Stigning og fald i indtægter på maksimum 1,5 pct. om året

Hvis man som kommune oplever stigende skatteindtægter, så burde de maksimum kunne overstige finansieringsbehovet med 1,5 pct. om året. Beløbet over dette går til udligning.

Det samme skal gøre sig gældende for fald i indtægter. Hvis det bliver vurderet, at en kommune skal reduceres i udligning med f.eks. 3 pct., så skal dette indfases over tre år, så besparelserne kan indfases på en bæredygtig måde, i stedet for at man træffer paniske beslutninger fem minutter i lukketid. Beslutninger, der ofte kan ende med at øge udgifterne på sigt i stedet for det modsatte.

  • En retfærdig udligning

Vi skal tilbage til grundlaget for, at man i sin tid startede med at lave udligning. Her var hovedårsagen, at man som borger i Danmark skal sikres en forholdsvis ens levestandard og serviceniveau, uanset hvor man bor. En af udligningsordningens fornemmeste principper er, at skatteprocenten skal være tilnærmelsesvis ens, uanset om man bor på Frederiksberg eller i Hjørring. Desværre er det princip glemt, hvilket har den konsekvens, at den geografiske økonomiske ulighed kommer til at stige voldsomt i fremtiden. Vi skal tilbage til lighed i skattetryk.

Lad os gøre noget ved sagen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Casper Hedegaard (f. 1988 i Aalborg) er byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune for Radikale Venstre. Privat er han bosat i Hobro og er uddannet BScB fra Handelshøjskolen i Aarhus og cand.merc international marketing fra CBS. Han beskæftiger sig hovedsageligt som selvstændig konsulent. Casper Hedegaard blogger om balancen mellem land og by, uddannelse og dansk politik.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Denne krig handler ikke om vestlige værdier, men udstiller endnu en gang Vestens hykleri og dobbeltmoralske politik. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere