Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Løkke har ret – tiden kan ikke rulles tilbage til, hvor der ikke er indvandrere i Danmark

Den politiske diskussion om, hvorledes det er godt eller skidt, at der er borgere af ikkevestlig oprindelse i Danmark, burde erstattes af en diskussion om, hvordan vi kan leve godt sammen i ét fællesskab.

I sin nytårstale sagde Lars Løkke Rasmussen, at »[…] vi kan ikke rulle tiden tilbage. Vi står, hvor vi står. Vi må tage den herfra. Finde sammen – og finde ud af det sammen. Både gamle og nye danskere.«

Det har Løkke ret i. Det er den umiddelbare virkelighed, som det til tider lader til, at mange glemmer. I stedet for at have en samtale om, hvordan vi sikrer reel integration, så bruger vi krudtet på en kulturkamp, hvor der kun findes tabere. En kamp, hvor vi skubber os væk fra hinanden, hvor vi i virkeligheden burde gøre det modsatte.

2019 skal være året, hvor vi snakker om realistiske løsninger i stedet for den evige diskussion, om folk, der er født og opvokset i Danmark, har ret til at være her. De, som er her – ja, de er her. Hvem der skal komme hertil fremadrettet, er en helt anden diskussionen. Det samme gælder hele spørgsmålet om flygtninge.

For den knap halve million indvandrere og efterkommere af ikkevestlig etnicitet, der skylder vi at slutte diskussionen, om man ønsker et samfund, hvor der er ikkevestlige indvandrere. Det er jo en simpel konstatering, at sådan er det. I og med at vi ikke kan skrue tiden tilbage, så bliver det ved med at være sådan, og derfor er vi nødt til at tage fat om integrationsopgaven med fornyet energi.

Jeg håber, at Løkkes tale er et startskud for regeringen i forhold til arbejdet om at samle Danmark og se de virkelige udfordringer i øjnene i stedet for at fortsat kridte banen op til en kamp mellem ”nye” og ”gamle” danskere.

Integration er en fælles opgave

Hvis man vil integration, så er det vigtigt at huske på, at det ikke løses af den ene eller anden part alene. Den kræver i høj grad, at man som indvandrer tager Danmark til sig, og at vi som fællesskab stiller store, men realistiske, krav, og at vi rækker en hånd frem og samtidig udviser tålmodighed. Samtidig kræver det, at vi som civilsamfund tager et stort ansvar og inviterer folk ind i vores fællesskab.

Det er vigtigt at huske på, at integration ikke betyder, at man skal kaste hele sin oprindelige kultur væk. Den vil altid være hos en. Det er dog vigtigt, at man udviser et ønske om at blive en del af fællesskabet ved at imødegå vore skikke og tage danske værdier til sig. Frihed, solidaritet og forståelse.

Da jeg selv for nogle år tilbage flyttede til Paris, endte jeg med at føle mig mere dansk end nogensinde. Danskere og franskmænd ligner hinanden forholdsvist, men forskellene var alligevel store nok til, at det blev tydeligt, at jeg var anderledes. Jeg både tænkte anderledes og havde andre vaner.

Under hele mit ophold holdt jeg fast i mange danske vaner, men jeg havde samtidig også et brændende ønske om at indgå i det franske fællesskab. Jeg lærte mig fransk og tog imod nye skikke og fik franske venner, der tog mig på en fantastisk kulturel rejse. Det blev til en spændende kulturel udveksling, hvor både jeg og mine franske venner lærte noget. Jeg lærte f.eks. mine franske venner at sidde i parken og drikke en kold øl – noget, som ellers ikke vil kunne komme over en almindelig pariser.

Min egen lille historie er selvfølgelig svær at sidestille med den opgave, vi har her i landet. Det er jo sådan, at jo større kulturforskellen er, jo større er opgavens omfang. Men det er en opgave, vi er bundet til at løse, og derfor taber vi, hver eneste gang vi insisterer på, at vi ville ønske, tingene havde været anderledes.

Som Lars Løkke selv siger, så er det en kendsgerning, at der er borgere i Danmark af ikkevestlig oprindelse, og de er her for at blive. Langt de fleste af de personer er velintegrerede medborgere. De, der endnu ikke er, må vi se at få med i fællesskabet gennem samarbejde og vedvarende indsatser.

Integrationen skal lykkes! – Der findes ikke noget reelt alternativ.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Casper Hedegaard (f. 1988 i Aalborg) er byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune for Radikale Venstre. Privat er han bosat i Hobro og er uddannet BScB fra Handelshøjskolen i Aarhus og cand.merc international marketing fra CBS. Han beskæftiger sig hovedsageligt som selvstændig konsulent. Casper Hedegaard blogger om balancen mellem land og by, uddannelse og dansk politik.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
25.01.20, 22:25
Skulle det forhold engang ændre sig, så laver vi en ny strategi. Indtil da er vi forenet i et kongerige, og det tager vi udgangspunkt i, når vi udformer en strategi. Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
25.01.20, 16:49
Gak-gak Mette og Rabat Bødskov tager til Bruxelles Læs mere
Af Isabella Arendt
25.01.20, 13:26
SF synes, topchefer tjener for mange penge. Det vil de nu forbyde. Jeg synes, at SF har adskillige forkerte holdninger til samfundet - men har dog ikke tænkt mig at forbyde dem at fremstille forslag, jeg ikke er enig med. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.01.20, 22:58
Deadlinevært Steen Nørskov opførte sig uhyrligt groft over for Tommy Robinson, der kan bevise forsøget på at lave fake news gennem optagelser, han selv foretog i studiet. Læs mere
Af Marie Høgh
24.01.20, 14:30
Mette Frederiksens historisk ringe nytårstale var en opvisning i statslig formynderlyst. Men det kniber med ånden i den borgerlige lejr, hvor der tilsyneladende ikke er nogen, der for alvor anfægter tanken om den gennemregulerede stat. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.01.20, 13:29
Det er i ellevte time, at danske politikere officielt får sig en holdning om rigsfællesskabet. En holdning, som ikke kun luftes på varmestuer og i grønlandske medier. Læs mere
Af Søren Gade
23.01.20, 14:30
Danske nyrepatienter kan ikke få betalt en livreddende transplantation i USA af det offentlige – kun hvis man selv har mulighed for at punge ud. Det er en urimelig forskel. Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.01.20, 14:13
En kollega udviste solidaritet med mig i praksis. Det er åbenbart efterspurgt. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.20, 12:47
En gang var det acceptabelt at køre stærkt i byen, men tiderne er skiftet. Mange kører dog stadig hasarderet, især andengenerationsindvandrere. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.01.20, 11:42
Både røde og blå politikere vil have flest mulig gennem en boglig uddannelse. Det er at svigte de unge Læs mere