Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Regeringens politik gør Danmark en smule dummere

Besparelser på uddannelse sætter en stærk begrænsing på vores lands udviklingspotentiale.

Det er måske lidt en spids overskrift, men det må nu engang være sådan, at hvis man lukker uddannelser og laver besparelser på uddannelsesområdet, så afholder man borgene fra at blive klogere. I min verden betyder det, at vi samlet set blive lidt ‘dummere’ på sigt i forhold til, hvis man havde forsat uden besparelserne. Og så har jeg ikke engang tænkt mig at nævne uddannelsesloftet.

I disse år er vores uddannelsesinstitioner ramt af årlige 2% besparelser, hvilket selvsagt har konsekvenser for hvilke uddannelser der kun udbydes, og hvor meget forskning, der kan leveres. Derudover har man besluttet, at tilgangen af udenlandske studerende skal begrænses markant (‘Danmark kun for danskere’ er for alvor blevet det nye sorte). På Aalborg Universitet drejer det sig om 290 udenlandske studerende, der hidtil har været med til, at der har kunne opretholdes uddannelser, der ellers ikke ville kunne udbydes såfremt, at der er kun var danskere optaget på universitetet.

7 uddannelser lukker hos Aalborg Universitet

Hos Aalborg Universitet er man nødsaget til at lukke syv uddannelser. Yderligere seks uddannelser går fra engelsk til dansk og en enkelt uddannelse sættes i bero. Af de uddannelser der går fra at være engelsksproget til dansk er en af dem Robotics - eller Robotteknologi, som uddannelsen passende kommer til at hedde fra sommer.

I oktober var jeg på virksomhedsbesøg på uddannelsen, hvilket var en meget positiv oplevelse med engagerede studerende og højt aktivitetsniveau. Robotics er én ud af blot to uddannelser i Danmark, der specifikt uddanner unge inden for dette forskningsområde. Den anden uddannelse er udbudt af Syddansk Universitet.

Udover at der kun er to uddannelser i Danmark inden for rendyrket robotteknologi, så er der samtidig stor efterspørgsel fra erhvervslivet på denne type medarbejdere. Det betyder at næsten alle, der tager uddannelsen går direkte i job. Det kommer derfor til at have mærkbare konsekvenser for nordjyske virksomheder og den fremtidige erhvervsudvikling, når Robotics bliver dansksproget eftersom, at antallet af studerende bliver begrænset.

Lederen for uddannelsen, Ole Madsen forklarede mig på mit besøg, at 30% af de studerende på Robotics i dag er fra udenlandet, og hans påstand er, at langt de fleste af de internationale studerende bliver i Danmark og skaber værdi. På andre uddannelser er antallet af udlandske studerende der bliver i Danmark mindre, hvilket er en udfordring der skal tages hånd om.

Kun en tredjedel af udenlandske studerende bliver i Danmark - og hvad så?

En af årsagerne til, at regeringen vil begrænse antallet af udenlandske studerende med ca 1000 studiepladser er, at kun omkring 30% af de studerende bliver i Danmark, når de er færdiguddannet. Samtidig er antallet af udenlandske studerende steget voldsomt, hvilket lægger et pres på udgifter til vores SU-system.

Jeg er på linie med regeringen i forhold til, at det er et problem, at 70% af de udenlandske studerende flytter fra Danmark, når de har fået deres uddannelse. Jeg er dog ikke enig i måden, man håndterer problemet på. Stod det til mig, så brugte vi krudtet på at lave tiltag der gør, at de udenlandske studerende bliver i Danmark. I mine øjne giver det i hvert fald ikke nogen mening, at man laver tiltag, der holder internationale studerende ude af Danmark. Vi har nemlig brug for den højt kvalificerede arbejdskraft og vi får brug endnu mere af den i fremtiden. Det tror jeg, at de fleste erhvervsorganisationer vil give mig ret i.

Svært at få øje på, hvad regeringen mener, at vi skal leve af i fremtiden

Med besparelserne på uddannelse og begrænsning af udenlandske studerende, så efterlader det et stort spørgsmålstegn. Nemlig spørgsmålet om, hvad vi skal leve af i Danmark i fremtiden. Hvis ikke at det er kloge hoveder, hvad er det så?

På trods af at vi lige nu står i en situationen, hvor der ikke er nok faglærte, så får stadigvæk brug for flere højtuddannede og færre faglærte i fremtiden. Som det er lige nu, så er teknologien er endnu ikke moden nok til, at mange af de traditionelle håndværkerfag kan automatiseres. Men den tid er lige om hjørnet. I hvert fald, hvis man spørger folk som Ole Madsen, der arbejder på at udvikle teknologien på daglig basis. Robotter, der kan arbejde sammen med mennesker, der ikke skal stå i bure og som kan lære af sine fejl er kun få skridt væk. Samtidig med det, så bliver teknologien billigere for hver dag der går.

Min vurdering er, at når den næste økonomiske krise kommer, så er det virksomhederne der har indfaset robotteknologi i den almindelige drift de virksomheder, der overlever stormen. Det er nemlig dem, der vil have nedbrag. lønudgifterne og øge produktiviteten mest. Konsekvensen vil være, at mange af de faglærte vi uddanner i dag bliver overflødige og skal omskoles.

Skulle jeg give regeringen et godt råd til, hvordan man imødegår det nuværende behov faglærte, så ville det være at afskaffe håndværkerfradraget, så man undgår at smide benzin på et bål, der allerede brænder godt.

Flere penge til forskning og uddannelse

Hvis vi vil et økonomisk robust stærkt land i fremtiden, så skal vi investere mere i kloge hoveder. Det gælder både flere penge til at uddanne unge såvel som alle andre i samfundet. Derudover skal vi tilføre markant flere penge til forskning, så Danmark bliver hele verdens videnscentrum. Ja, det lyder måske lidt voldstomt, men lad os da bare have ambitionen.

Det nytter i hvert fald ikke noget, at vi tvinger vores universiteter til at lukke uddannelser og bruge færre penge på forskning, når det er det vi skal leve af i fremtiden. I hvert fald, hvis vi skal have forhådning om at opretholde vores høje velstand.

At gøre Danmark en lille smule dummere i en tid, hvor vi burde blive klogere, det er den helt forkerte vej at gå.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Casper Hedegaard (f. 1988 i Aalborg) er byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune for Radikale Venstre. Privat er han bosat i Hobro og er uddannet BScB fra Handelshøjskolen i Aarhus og cand.merc international marketing fra CBS. Han beskæftiger sig hovedsageligt som selvstændig konsulent. Casper Hedegaard blogger om balancen mellem land og by, uddannelse og dansk politik.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Denne krig handler ikke om vestlige værdier, men udstiller endnu en gang Vestens hykleri og dobbeltmoralske politik. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere