Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Reformkommissionen er på rette vej, men ...

... men lad os brede muligheden for at sadle om midt i livet endnu mere ud.

I denne uge har den såkaldte reformkommission præsenteret første del af sine anbefalinger til fremtidens uddannelses- og arbejdsmarked. De kredser primært om at gøre de videregående uddannelser mere fleksible, så alle ikke går på universitetet fem år i træk og derefter aldrig sætter en fod der igen. Kommissionen ønsker, at flere kun tager en bacheloruddannelse i første omgang og derefter kommer ud på arbejdsmarkedet, mens de beholder retten til at vende retur til universitetet mange år efter for at tage en efter- eller videreuddannelse. Det øger sandsynligheden for, at mange vil tage en kandidatuddannelse i et helt andet fag, fordi deres faglige interesse i løbet af årene på arbejdsmarkedet har vist sig at ligge et andet sted.

Det må være muligt at omlægge vores uddannelsessystem i den retning, kommissionen foreslår, samtidig med at vi bevarer SU-stipendiet på kandidatdelen. Det koster penge, ja – men det er nok en af de samfundsmæssige investeringer, der giver allerhøjest udbytte.

Kommissionen foreslår også, at der bør være flere muligheder for at tage kandidatuddannelsen på deltid, så man kan varetage et arbejde ved siden af. Denne mulighed bruger kommissionen også delvist som argument for forslaget om, at SU’en på kandidatdelen skal omlægges til lån.

Det sidste virker mest af alt som en øvelse, kommissionen har været nødt til at foretage, fordi de har fået det opdrag, at deres forslag ikke må medføre merudgifter. Det er ærgerligt, fordi stort set alle forslagene er supergode, men argumentationen for at omlægge SU’en på kandidatdelen til lån virker svag. Der er masser af evidens for, at SU’en påvirker den sociale mobilitet positivt – det blev undersøgt så sent som i 2016, hvor en omlægning blev drøftet politisk.

Det må være muligt at omlægge vores uddannelsessystem i den retning, kommissionen foreslår, samtidig med at vi bevarer SU-stipendiet på kandidatdelen. Det koster penge, ja – men det er nok en af de samfundsmæssige investeringer, der giver allerhøjest udbytte.

Tilbage til idéen om mulighederne for efteruddannelse senere i livet. Kommissionen anbefaler, at man, hvis man nøjes med at tage en bachelor, kan vende tilbage til universitetet senere for at tage sin kandidatuddannelse. Jeg kunne godt ønske mig, at vi turde tænke denne tanke endnu mere kreativ – eller vild, om man vil. Tænk, hvis systemet i stedet kunne skrues sådan sammen, at pengene fulgte borgeren. At hvis min søn f.eks. vælger at nøjes med at tage en bachelor i historie, så beholder han retten til at disponere over de midler, kandidatuddannelsen ville have kostet. Disse sættes ind i en slags ”uddannelsesbank”. Hvis han så om 25 år bliver træt af at arbejde som historiker, men gerne vil bruge resten af sit arbejdsliv på at være tømrer eller Body SDS-behandler, så kan han bruge midlerne frit – til at finansiere sine leveudgifter, hvis han vælger et offentligt studium, eller til at betale prisen for et privat uddannelsestilbud.

Jeg er selv nået til et punkt i mit arbejdsliv, hvor jeg ved, at jeg ikke skal bruge resten af mit arbejdsliv på en skrivebordsstol foran en computer. Det har jeg gjort nok – og godt, synes jeg også – men jeg længes så meget efter at bruge min krop og mine hænder mere som del af mit daglige arbejde. Det har jeg taget konsekvensen af, dels ved at dygtiggøre mig i keramik på en aftenskole, dels ved at påbegynde en femårig efteruddannelse i narrativ terapi. Det gør jeg af egen lomme, og jeg brokker mig ikke, fordi jeg har mulighederne for at betale det. Men det er der mange, der ikke har. Jeg tror, at havde alle muligheden for at skifte spor midt i arbejdslivet, så ville vi have et samfund befolket af borgere med langt større livsglæde og langt mindre udbrændthed. Reformkommissionens anbefalinger er et skridt på vejen – men vi skal turde tænke dem endnu vildere.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.