Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

I dag falder dommen, både den juridiske, moralske og politiske over Støjberg. Men det slutter ikke her

Var det rigtigt at nedsætte en rigsret mod Inger Støjberg? Og hvad får sagen af betydning for lignende sager i fremtiden – og i Venstre?

I dag, mandag den 13. december kl. 13.00, falder dommen over Inger Støjberg i Rigsretten.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Inger Støjberg i februar 2016 var ansvarlig for en ulovlig instruks til Udlændingestyrelsen om undtagelsesfrit at adskille alle asylpar, hvor mindst den ene af dem var mindreårig.

De 26 dommere har hørt anklagerne argumentere for ubetinget fængsel. De mener, at sagen er mere alvorlig end Tamilsagen, som resulterede i en dom på fire måneders betinget fængsel til den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen.

Forsvarerne har argumenteret for frifindelse. Ikke fordi der ikke er blevet administreret ulovligt, men fordi de mener, Inger Støjberg er uskyldig i, at man begyndte på denne ulovlige administration. Altså hvem gav instruksen om at handle ulovligt.

Instrukskommissionen havde til opgave at afdække, hvem der gav denne instruks om at adskille disse mindreårige par uden undtagelse. Deraf navnet. I deres rapport fremgår: ”... at det i hvert fald kan lægges til grund som utvivlsomt, at det må have stået Inger Støjberg klart, at der var en nærliggende risiko for, at der ville blive iværksat en administration af ordningen svarende til indholdet af pressemeddelelsen.”

Men hvordan kan en pressemeddelelse blive til en instruks? Det uddyber kommissionen, hvor den beskriver, at instruksen består af en pressemeddelelse fra den 10. februar 2016 – som blev fremsendt til Udlændingestyrelsen og efterfølgende fulgt op af en telefonisk samtale fra departementet til Udlændingestyrelsen.

Men det fremgår også, at det ikke var Inger Støjberg, der fremsendte pressemeddelelsen. Hun var slet ikke klar over, at den blev fremsendt. Den efterfølgende kommunikation mellem departement og Udlændingestyrelse skete heller ikke på foranledning af Inger Støjberg eller med hendes vidende, fremgår det af kommissionens rapport.

Ser man på dialogen mellem departement og Udlændingestyrelsen, fremkommer to modsatrettede opfattelser. Fra departementet er der flere, som giver udtryk for, at formålet med kommunikationen var at sikre, at udlændingestyrelsen administrerede lovligt.

Men fra Udlændingestyrelsen har man en anden opfattelse. Her oplevede man, at meldingen fra departementet gik på, at man skulle adskille uden undtagelser.

Altså påstand mod påstand.

En påstand mod påstand, som er gået igen under Rigsrettens retsmøder. Men kommissionen valgte at tro på den ene part uden yderligere beviser. Og det undrer mig, at kommissionen konkluderede, at Inger Støjberg var skyldig i, at pressemeddelelsen blev fortolket som instruks af Udlændingestyrelsen, når det fremgår, at hun hverken har ansvar for eller kendskab til kommunikationen mellem departement og Udlændingestyrelse. Den kommunikation, som kommissionen mener er hovedårsagen til, at der blev iværksat en ulovlig administration.

Til gengæld konkluderer kommissionen, at man ikke har fundet håndgribeligt bevis for, at Inger Støjberg har anmodet om, at loven blev tilsidesat, og der skulle administreres ulovligt. Det bliver spændende at se, om Rigsretten har fundet de beviser. Hvis ikke, så bliver Inger Støjberg frikendt.

Men sagen vil under alle omstændigheder få et efterspil. Hvis ikke juridisk, så politisk og moralsk.

Var det rigtigt, at nedsætte en rigsret mod Inger Støjberg?

Og hvad får det af betydning for kommende sager, f.eks. i kølvandet på Minkkommissionen? Hvad skaber afgørelsen efterfølgende af spændinger internt i Venstre? For uanset afgørelsen i dag har nogle Venstrefolk stemt for eller imod at sende Støjberg i Rigsretten.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen