<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Handler rigsretten om holdningen til Støjberg eller om substansen?

Inger Støjbergs forslag om mere åbenhed i Rigsretten blev primært vurderet efter forudfattede meninger om Støjberg i stedet for at vurdere substansen i det. Det er gift for den politiske samtale.

”Del jer efter anskuelser” mente Viggo Hørup. Det er kernen i et demokrati og fundamentet for den politiske samtale. Vi har forskellige holdninger, men lytter fordomsfrit til hinanden. Hvad der bliver sagt og ikke hvem der siger hvad.

Jeg kom til at tænke på citatet ovenpå Inger Støjbergs ønske om større åbenhed i den kommende Rigsret. Støjbergs forslag går dels på, at medierne skal have mulighed for at sende fra Rigsrettens forhandlinger. Dels på åbenhed omkring hvad de enkelte rigsretsdommere stemmer efterfølgende.

Jeg oplevede, at forslaget primært blev vurderet efter ens forudfattede mening om Støjberg, var man pro hende eller ej. Eller hvilke intentioner man mente, hun reelt havde med forslaget fremfor forslagets indhold.

Hurtigt skrev TV2’s politiske redaktør, Troels Mylenberg om Støjbergs forslag: »Det handler ikke om principper, men at Inger Støjberg helt åbenlyst er ved at føre sin sag.« Med den belæring kan nogen måske ønske at danne sin egen mening fremfor at følge Rigsrettens arbejde gennem TV2’s analyser.

I Jyllands-Postens leder opfattede man forslaget fra Støjberg som et forsøg på at skabe tvivl om rettens arbejde og dommernes habilitet. Heller ikke her forholdt man sig til, hvad forslaget kunne skabe af åbenhed og offentlig adgang til information og viden. I stedet mente man, at forslaget kunne medføre, at rigsretten udviklede sig til et realityshow.

Argumentationen minder om debatten for og imod afskaffelsen af censuren i første halvdel af 1800-tallet. Dengang gik argumenterne mod ytringsfrihed og for censur på, at politik ikke var for folket, det skulle man overlade til dem, der havde forstand på den slags. Derfor var det strafbart at ”skumle med Bitterhed” over regeringen eller at ”indklæde sine Anmærkninger over dens Foranstaltninger i utilbørlige eller usømmelige Udtrykke”.

Dermed ikke sagt, at Støjbergs motiver for øget åbenhed ikke er båret af personlige og politiske motiver. Det er jeg faktisk meget overbevist om.

Men hellere det end politisk motiveret lukkethed. Som da det socialdemokratiske medlem af folketinget, Orla Hav den 27. september 2020 i Berlingske blev spurgt om hvorfor regeringen ikke ville fremlægge dokumentation for corona-nedlukningen. Orla Hav mente, at der var flere grunde til, at regeringen ikke ville lægge den sundhedsfaglige dokumentation for sine restriktioner frem i offentligheden. Det kunne nemlig skabe tvivl om regeringens beslutninger i befolkningen.

Prøv at forestille jer, at det, i stedet for Støjberg, var Enhedslisten, der havde stillet forslaget om åbenhed i Rigsretten. Men med den begrundelse at det skulle vise offentligheden at sagen ikke drejer sig om for eller imod barnebrude, men om lov og ret. Ville reaktionerne have været de samme, eller havde man delt sig holdningsmæssigt anderledes? Jeg frygter det sidste.

Det er hverken godt for den demokratiske debat eller den politiske samtale. For begge dele drejer sig om at dele sig efter anskuelse og ikke efter forudfattelser.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Carl Holst (f. 1970) er højskolebarn opvokset i tilknytning til Rødding Højskole. I mange år var han folkevalgt og bl.a. amtsborgmester, regionsrådsformand, minister og medlem af folketinget for Venstre. I dag er han formand for bl.a. Idrættens analyseinstitut og Videncenter for folkeoplysning samt Center for Grundtvigforskning. Han er medforfatter til bogen ”Carl – prisen for et liv i politik”.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.04.21, 00:00
Engang var organisationen noget med udviklingen i de varme lande. I dag handler det om udviklingen i de kolde lande. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.04.21, 10:30
Teknokraterne på markedsuniversitetet spytter ligegyldige artikler ud, som ingen læser. Vi skal have det borgerlige universitet tilbage Læs mere
Af Uffe Elbæk
20.04.21, 09:59
Ud med dansk trumpisme og nationalkonservativ identitetspolitik og ind med internationalt samarbejde, demokratisk sindelag og respekt for mangfoldigheden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.21, 15:23
Kineserne klasker sig på lårene af grin over USA’s og Vesteuropas kurs mod den multietniske afgrund. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.04.21, 14:30
Hallo, hallo, er du til stede, Lars? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.04.21, 10:00
Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere