Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kvinderne skal selv gå den sidste mil

I morgen den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag, der markerer mere end 100 års kvindekamp for frihed og ligestilling. Som ung kvinde er jeg mig yderst bevidst om, at vi skylder vores mødre og bedstemødres generationer uendeligt meget for den kamp, de har taget igennem årene. At den 8. marts fortsat markeres som en vigtig mærkedag i det danske demokrati, er derfor helt på sin plads.

Jeg har det dog lidt anstrengt med spørgsmålet om, hvad vi skal bruge den 8. marts til at råbe op om. Selv som et meget politisk menneske, har jeg svært ved at hidse mig op over nutidens feministiske paroler. Og det skyldes ikke, at jeg mener, at alle problemer er løst, og at der ikke længere findes udfordringer for ligestillingen i dagens Danmark. Nej, tværtimod. For det er problematisk, at kvinder stadig er lidt af et særsyn på direktionsgangene og de magtfulde bestyrelser i erhvervslivet. Og jeg bliver vred over statistikker, der målsikkert dokumenterer, at danske kvinder systematisk får mindre i løn end mændene. Altså ulige løn for lige arbejde. Endelig synes jeg det er helt ude i skoven, at vi nu er røget ind i en samfundsudvikling, hvor danske mænd tager mindre og mindre barsel i stedet for mere. Konsekvensen er, at kvinderne kommer bagud på arbejdsmarkedet.

Så det er ikke fordi, vi ikke har kønsrelaterede udfordringer i Danmark anno 2014. Men problemet er, at flaskehalsen peger også på os selv. I modsætningen til 70’ernes kvindekamp, er der ikke længere en ydre fjende i form af konservativ patriarkalisme og sexistisk mandschauvinisme, som vi kan rette vores vrede mod. Tværtimod er vi nødt til at hanke op i egen barm, hvis vi vil gå den sidste mil mod et ligestillet samfund.

Rødstrømpernes succes var en insisteren på, ”at det private er politisk”. At den måde kvinderne blev behandlet på i samfundet, ikke var et spørgsmål som lod sig begrænse til hjemmets fire vægge. Men i dag er det helt modsat. Når diskussioner om øremærket barsel kommer på bordet, er reaktionen ofte, at det da må være noget, man selv finder ud af i de enkelte familier. Og her går kvinderne selv forrest.

Personligt er jeg stor fortaler for øremærket barsel. Det er et problem, at det for så mange mænd enten er økonomisk- eller praktisk besværligt at tage barsel. Men det nytter jo heller ikke noget, at kvinderne ikke er parat til at tage kampen op og insistere på en mere ligelig fordeling af barslen.

I det hele taget mener jeg, at tiden er inde til, at vi kvinder losser os selv i popoen for at få indflydelse og træde op af samfundets stige. Der skal selvfølgelig være forskel på mænd og kvinder, andet ville være kedeligt. Men jeg mener nu alligevel, at vi som kvinder nogle gange skulle tage lidt ved lære af mændene. Verden ville se anderledes ud, hvis kvinderne kollektivt droppede kagebagningen og det organisatoriske arbejde. Kvinderne skal insistere på at sidde med ved bordet, når der skal fordeles magt og laves strategi.

En anden ting er kammerateri, som ofte er en beskyldning der fyger, når talen falder på det mandsdominerede samfund. Og det er da også rigtig nok, at mange mænd er påfaldende gode til at hjælpe hinanden frem i karrieren. Men problemet er måske også, at mange kvinder er påfaldende dårlige til det. En moderne feminisme burde passende indebære, at flere kvinder indgår i professionelle alliancer i stedet for at betragte hinanden som konkurrenter.

Ligeløn og en fair fordeling af barslen kan bringe os vidt, og er initiativer jeg gerne ser gennemført politisk med opbakning fra arbejdsmarkedets partnere. I sidste ende, er det dog os selv, der må få lidt mere røv i bukserne, og gå den sidste mil alene.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Camilla Schwalbe (f.1986) er debattør og kommunikationsrådgiver og partner i SIVIL, Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.11.19, 06:58
Ugens klart bedst sælgende digter trækker på tre stærke længsler i tiden. Læs mere
Af Anna Thygesen
15.11.19, 14:30
Jeg er så træt af alle de sager, hvor offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere. Læs mere
Af Peter Kofod
15.11.19, 10:33
Der er snart ikke det, der efter flertallet i Europa-Parlamentets mening ikke skal være en EU-opgave. Selv danskernes sexliv skal efter det store flertals mening være en opgave, som EU skal tage sig af. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.11.19, 06:23
Kære danske medborger, stop med at generalisere og sætte alle med anden etnisk baggrund i samme bås. Læs mere
Af Søren Gade
14.11.19, 15:32
Der burde indføres en international kippadag, hvor vi står sammen mod den voksende antisemitisme. Læs mere
Af Rune Lund
14.11.19, 13:51
Bedragere kan med skattekroner i ryggen føre klagesager mod den danske stat. Læs mere
Af Isabella Arendt
14.11.19, 13:43
Tja. Jeg har ikke den store tillid til, at regeringen læser med her. Og heller ikke tillid til, at regeringen holder sine valgløfter. Desværre. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
14.11.19, 11:24
Politisk korrekthed gør Vesten blind for de voldsomme kristenforfølgelser. Nu sætter vi, præster i folkekirken, fokus på sagen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.11.19, 22:17
Danmark har ikke længere interesse i at opretholde den (u)orden, at vi skal tage imod alle med rødbedefarvet pas, som gerne vil tilbage til Danmark. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.11.19, 18:50
Det er en skændsel, at jødiske landsmænd ikke kan være i fred i Danmark Læs mere